ENGELSK I DANMARK // ANMELDELSE – Engelsk er ikke, hvad det har været. For 30 siden var det fremmedsprog nr. 1, i dag er det en hverdagsting, som man kommer på tværs af her, der og allevegne, skriver cand.mag. Martin Lund.
Overskriften i den ellers danske pressemeddelelse er meget sigende for budskabet i dette projekt: ”English is no longer a foreign language in Denmark”. Selv hvis man, som jeg, føler en vis fremmedgørelse ved skriftligt engelsk, tvinges man næsten til at være enig i budskabet, når sætningen nu står så tindrende klar.
Man må konstatere, at engelsk ikke længere er et fremmedsprog på linje med fx tysk, men et hverdagssprog
Men i sin grammatiske lighed med dansk er den jo heller ikke repræsentativ for de problemer, engelsk forvolder den danske læser og indirekte det danske sprog: Der er ét led i forfeltet. Orienteringen tabes ikke på grund af fragmenterede komposita, hvis begyndelse kan synes uklar i forholdet mellem løse adjektiver og mere faste adjektiviske elementer (som på dansk havde været en del af ordet), og hvis slutning og substantiviske kerne man af og til kan lede febrilsk efter godt skjult af efterfølgende verber i -ing-form og eventuelt manglende slutkommaer. Endelig er det sværeste ord, foreign, et ord, som fx jeg havde – og ellers fik – helt styr på allerede i 1989, da Tina Turner udgav Foreign Affair.
Mere usikker var jeg på bogens undertitel, What’s the story? Jeg måtte forhøre mig hos større kendere af engelsk om, hvorvidt der var bestemte konnotationer knyttet til sådan en frase, men nej, den er meget fleksibel og kan forstås bredt. For denne bogs vedkommende giver det meget god mening i betydningerne ”Hvad er det historiske forløb?” og ”Hvad er vigtigt nu?”.
God formidling
Engelsk i Danmark – What’s the story? er udgivet af Aarhus Universitetsforlag, men skrevet af fire sprogforskere ved Københavns Universitet, og den bygger på forskningsprojektet Engelsk og globalisering i Danmark – et sociolingvistisk landskab i forandring. Og dog. I virkeligheden er dette blot projektets pligtskyldige danske titel, for som så meget andet af den slags bliver tankerne først formuleret på engelsk – af danskere i Danmark.
Det forhindrer nu ikke denne lille bog i at være – mestendels – særdeles velskrevet og et ret dygtigt stykke formidling; især kapitel 2 (af 6) om, hvordan engelsk bredte sig og blev et verdenssprog, er formidabelt godt formidlet. Redundansen trænger sig dog lidt på mod bogens slutning. Og en formulering som ”En ting er sikkert”, der optræder i både bog og pressemeddelelse, viser at selv de dygtigste og grundigste måske ikke har det dansksproglige sigtekorn helt kalibreret til spitzenklasse, når de også skal have deres hoved i engelsk.
Men overordnet er det en rigtig god og anbefalelsesværdig oplysnings- og undervisningsbog, og en bog, som inviterer til debat ved sagligt og nysgerrigt at konstatere, hvor vi står nu.
Kvanter og kvaler
Bogens fakta vedrørende danskernes forhold til engelsk er tilvejebragt med både kvantitative og kvalitative metoder – for det første en spørgeskemaundersøgelse til et repræsentativt udsnit af befolkningen trukket af Danmarks Statistik, og for det andet en række fokusgruppesamtaler i særlige hjørner af befolkningen, fx gamere (dvs. computerspillere) eller pensionerede landmænd.
De 12-årige gameres ”fagsprog” er fuldstændigt ufarligt, så længe de skriftligt lærer at samskrive frugt-ting med eller uden bindestreg
Den kvantitative undersøgelse er en gentagelse af en spørgeskemaundersøgelse af Bent Preisler, Roskilde Universitet, som blev foretaget i 1995, hvorved der bliver et særdeles interessant sammenligningsgrundlag – og man må nok sige, at internettet, smartphonen, sociale medier, streaming – og dermed en højere grad af orientering mod engelsksproget indhold uden undertekster – har været revolutionerende for det engelske sprogs position i Danmark. Det gælder også universiteternes tiltagende globaliseringsparathed: I 2018 foregik 28 procent af alle videregående uddannelser i Danmark med engelsk som undervisningssprog og eksamenssprog!
De kvalitative sonderinger fra fokusgrupperne har bl.a. givet stof til en række portrætterende vignetter, der fint billedliggør enkeltpersoners, og dermed forskellige befolkningsgruppers, forhold til engelsk i hverdagen, på arbejdet, ved fritidsaktiviteter osv.
En 12-årig gamer er citeret for følgende smøre: ”Ja, jeg har splash medic, så hvis du ser en eller anden frugt-ting – jeg searcher lige. Lad mig lige searche. Der er folk, der fighter i Faulty, nej, lidt uden for Faulty. Jeg er stacked på alt ud over medic. Der er en key herinde.”
Note: Jeg forstår ikke tankestregen valgt af de transskriberende forskere. I min bog er tankestreger associative, hvorimod en ændring i formuleringsstrategi bør modsvares af tøveprikker.
Ælle – bælle – bagatælle
Drengene indrømmer, at der er meget engelsk, men siger at ”det er ikke sådan, at engelsk styrer det danske sprog”. Jeg er enig med de 12-årige. Al sammenhæng i ovenstående er skabt af dansk grammatik. Det er dansk, der styrer den smøre. Forskerne siger derimod, at drengene ”bruger et særligt sprogligt register, som trækker på både dansk og engelsk”.
Når folk som jeg mener, at engelsk er i færd med at korrumpere dansk, handler det om grammatik
Dette er naturligvis sandt på den numeriske overflade, men slører den væsentligste pointe. Denne er med omvendt fortegn den samme pointe, som i sprogforskerverdenen og hos Dansk Sprognævn er sløret, når man bagatelliserer den engelske indflydelse på dansk, eksempelvis som det sker i formuleringen på side 47:
”I Danmark møder man undertiden den holdning, at engelsk er i færd med at korrumpere det danske sprog. Det er uden tvivl rigtigt, at der bruges mange låneord fra engelsk i dansk, men forestillingen om, hvor meget engelsk fylder, har vist sig at være overdrevet i forhold til det billede, der træder frem, når man tager de sprogvidenskabelige briller på og tæller efter.”
Tælle efter? Når folk som jeg mener, at engelsk er i færd med at korrumpere dansk, handler det om grammatik: fragmentering af komposita (fx ”adhd diagnose” uden bindestreg), store bogstaver i jobtitler, manglende slutkommaer, forkerte forholdsord. Det handler om, at Anna Libak siger ”Jeg er enig med det du siger” og ”Årsagen …, det er fordi …”. Det handler om, at læger og andre autoriteter, herunder kommunikatører, kan være ret dårlige til at sammensætte sammensatte ord.
Og så handler det også om, at film- og boganmeldere pludselig taler om ”coming of age-fortællinger” som det selvfølgeligste i verden og dermed pådutter modtageren – og sproget – en tosproglighed, som ikke nødvendigvis ligger i håndteringen af dovne og beklagelige indlån såsom disclaimer og shine. Og så handler det naturligvis også om sidstnævnte, som kan fortrænge danske ord fra det aktive ordforråd og gøre dem støvede og mærkelige. Endelig handler det om, at engelsk metaforik kan kollidere med dansk, eksempelvis røde linjer eller komme på tværs (i den misforståede betydning coming across). Det handler om, at hovedet konstant er i engelsk, og det kan dansk ikke tåle.
For meget
Derfor finder jeg det også helt uden for skiven, når bogen – blandt andre helt relevante spørgsmål – åbent spørger, om ikke engelsk som undervisningssprog kunne udbredes til andre fag end engelsk i folkeskolen. Her kommer bogens forfattere til at minde om de SOME-forskere og skærmforskere, som i tidens løb har forvekslet deres forskningsemne med et entydigt gode til størst mulig udbredelse.
Men kernebudskabet er nu all right og interessant nok i sig selv: Man må konstatere, at engelsk ikke længere er et fremmedsprog på linje med fx tysk, men et hverdagssprog – en kommunikativ ressource, som der trækkes på i vidt forskellige sammenhænge og af vidt forskellige grunde, eksempelvis hensynet til en ikke dansktalende ved et møde eller det sjove i at mænge sig med eller parodiere fænomener på sociale medier.
De 12-årige gameres ”fagsprog” er fuldstændigt ufarligt, så længe de skriftligt lærer at samskrive frugt-ting med eller uden bindestreg. Jeg er mere bekymret over, at den danske intelligentsia og bredere set den kommunikerende klasse eroderer deres eget dansk og dernæst det danske sprog som sådan. Denne bog har fået et godt dansk – hårene i suppen har jeg gennemgået – men jeg ser tykke tegn på eroderingen mange andre steder.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og