KULTURHISTORIE // ESSAY – For næsten 100 år siden kom en lille porcelænsmus ud af ovnen på en fabrik i Husum. Den blev begyndelsen på Dahl-Jensen Porcelæn – en familievirksomhed, der med kunstnerisk kvalitet og stærke håndværkstraditioner skrev sig ind i dansk designhistorie. Med afsæt i familiens egen fortælling besøger Hans Henrik Schwab et næsten glemt porcelænsdynasti, hvis figurer i dag er eftertragtede samlerobjekter verden over.
I disse sommerdage for 100 år siden kom en lille veldrejet porcelænsmus ud af en brændeovn på Frederikssundsvej i København. Det var blot to år før en vis og siden så verdensberømt mus sprang op fra tegnebrættet i Californien.
De to mus var med til at grundlægge to meget forskellige familievirksomheder på hver side af Atlanten: Dahl-Jensens porcelænsfabrik i Danmark og Disneys studie i USA. Historien om Disneys Mickey Mouse er velkendt – og skal nok blive fortalt igen til jubilæet om et par år – så jeg vil her i stedet fortælle historien om min egen families Dahl Jensen Porcelæn: en virksomhed, som fra 1926 begyndte at sætte nye standarder for dansk kunstporcelæn.
Efter lukningen er figurerne, især de orientalske, således blevet eftertragtede samleobjekter, der forhandles til skyhøje priser i bl.a. USA
Det er historien om en lille familieejet virksomhed, der med håndholdt kvalitet samt menneskelige og arbejdsmiljømæssige værdier leverede et nødvendigt modspil til de store konkurrenter fra århundredet før: Bing & Grøndahl og Kongeligt Porcelæn (om disses indbyrdes rivalisering: mågestel vs. musselmalet, læs Michael Holbeks historiske roman Den blå ild).
Da porcelænsmusen flyttede ind i familien
I min barndom besøgte jeg sammen med min morfar hans fætter Georg, der var søn af porcelænsvirksomhedens grundlægger, Jens Peter Dahl-Jensen, og der så jeg for første gang fabrikken, som jeg havde hørt så meget om i mine bedsteforældres hjem – et hjem, hvor stuerne var fyldt med de fine figurer fra familievirksomheden: en siamesisk tempeldanserinde, en javanesisk prinsesse, en Bali-pige og mange flere: en veritabel Aladdinshule af orientalisme (mange af figurerne i øvrigt fremstillet med hjælp fra pakistanske ”gæstearbejdere”, som var yderst afholdte i porcelænsfabrikken).
Og midt i det hele: to små hvide mus, der i lige linje nedstammede fra den ikoniske mus, der satte det hele i gang.
Nogle år senere – i mine teenageår – besøgte jeg på egen hånd Dahl-Jensens porcelænsfabrik, som dengang i 1978 stadig lå i Husum, og mødte der grundlæggerens barnebarn, Anker Dahl-Jensen, som drev familievirksomheden videre i tredje generation.
Han satte firmaets mand og sælger gennem alle tre generationer, Hemmingsen, til at vise mig rundt i fabrikken, mens han fortalte historien om et dansk porcelænsdynasti.
Fra billedhugger til porcelænsfabrikant
Historiens hovedperson er porcelænsfabrikanten Jens Peter Dahl-Jensen (1874-1960). Hans far – min tipoldefar – var snedkermester i Nibe: Limfjordsbyen, der også fostrede en vis Ole Henriksen! Selv blev Jens Peter også uddannet snedker og billedskærer i Aalborg, men i København blev han optaget på Akademiet, hvor han som billedhugger fik privatundervisning af selveste Vilh. Bissen (der også havde undervist Georg Jensen), inden han blev ansat som modellør på Bing & Grøndahl, hvor han arbejdede i næsten 30 år og bl.a. designede seks af de herostratisk berømte og berygtede juleplatter (se illustration).
Vigtigst var dog hans indsats som dyremodellør, hvor han skabte over 50 af B&Gs ikoniske dyrefigurer i porcelæn – sideløbende med, at han privat kreerede dyrefigurer i bronze, der blev udstillet på Charlottenborgs Forårsudstilling, Kunstnernes Efterårsudstilling og flere steder i udlandet.
I 1925 startede han så sammen med hustruen Martha og sønnen Georg, der blev kaldt hjem fra en ellers lovende karriere i Venedig, sin egen porcelænsfabrik på Frederikssundsvej i Husum.
Brønshøj/Husum var dengang et helt andet åbent landskab med marker og bondegårde. Det var en af grundene til, at Astrid Lindgren præcis samtidig – i 1926 – valgte at sætte sin søn, Lasse, i familiepleje i Brønshøj. Hun syntes, det mindede om hendes elskede Småland hjemme i Sverige!
En lille fabrik med store ambitioner
Ideen var, at man her på en gammel ombygget gård i Husum – og i modsætning til de to store konkurrenter – kun skulle producere kunstgenstande og altså ikke f.eks. stel – hverken måge- eller musselmalede (det kom dog senere, bl.a. et kaffestel til Dronning Alexandrine, inkl. lysekrone, opsatse og lampetter!): dvs. man ville helt og holdent satse på kunstdesign, ikke mindst figurer i de helt særlige varme underglasur-farver, der var Dahl-Jensens trademark og en velbevaret fabrikshemmelighed.
Virksomheden adskilte sig i øvrigt også fra konkurrenterne ved et sundere indeklima og arbejdsmiljø – samt ved at betale timeløn (i modsætning til akkordarbejde) og ved at give medarbejderne lørdagsfri, hvilket dengang var et uhørt gode.
Efter visse startvanskeligheder kom den første vellykkede lille porcelænsmus ud af ovnen i sommeren 1926 – to år før Disneys håndtegnede Mickey Mouse-figur sprang op fra papiret – hvorefter det for Jens Peter blev til næsten 35 år med foden under eget bord.
Efter hans død i 1960 fortsatte først sønnen Georg og dennes hustru Christa og siden børnebørnene Else og Anker, som jeg altså mødte den dag i 1978, produktionen frem til lukningen i 1985.
På et tidspunkt boede alle tre generationer af familien side om side på fabriksgrunden, hvor der var tradition for, at begge ægtefæller var beskæftiget i virksomheden: De tre generationer af kvinder var således alle porcelænsmalere og bidrog dermed på afgørende vis til den kunstneriske profil, hvor farveholdningen varierede let fra figur til figur modsat masseproducerede objekter.
I de 60 år, porcelænsfabrikken eksisterede, fremstillede man mere end 450 designs, hvor de 400 var farvestrålende dyre- og menneskefigurer karakteriseret ved en ciseleret detaljerigdom, farvekompleksitet og glans, som overgik konkurrenternes frembringelser.
Mens Jens Peter på B&G kun havde modelleret dyr, udvidede han i sin egen virksomhed porteføljen med modeller af mennesker – og fra 1930 som noget helt nyt: orientalske figurer i stærke, klare underglasurfarver som dem, jeg oplevede i mine bedsteforældres hjem. Hertil kom fade, skåle og vaser i den fine, fragile krakeléglasur, der næsten som en ægte Ming-vase får en varm patina.
En dansk avis skrev allerede i 1926 om den nystartede virksomhed: ”Vi sammenlignede forskellige af den nye Porcelænsfabriks Kunstgenstande med nogle af vore to store Fabrikkers Produkter, men vi indrømmer, at skal der tales om Forskel, da vil Dommen falde ud til Fordel for Dahl-Jensens Porcelæn.”
Året efter kunne tidsskriftet Elite fastslå: ”Om nogle Aar vil Dahl-Jensens Porcelænsmærke være søgt af Samlere og Kendere Verden over, thi Fabrikkens Produktion forener den Kultur og Formsans, der er et Særkende for al god Porcelænskunst.”
Denne porcelæns-profeti gik i opfyldelse, for 80 år senere udtalte en italiensk afficionado til Bolette Bramsen, der i 2007 i Aschehougs Antikvitetsserie udgav monografien DAHL-JENSEN – EN DANSK PORCELÆNSFABRIK 1925-85, hvor man kan læse hele historien: ”Dahl-Jensens figurer er jo både smukkere og flottere udført end alle andre.”
Fra glemt fabrik til eftertragtet samlerobjekt
Da jeg mødte Anker i 1978, var han den ny tids mand med fuldskæg og islandssweater, og han havde da også på flere punkter moderniseret firmaets porcelænsproduktion, men måske var tiden ved at løbe fra de eksotiske figurer og fadene i krakeléglasur: 70’ernes egalitære tidsånd var mere til keramik og brunt stentøj end til fint porcelæn med grønt kvalitetsstempel, og i 1985 besluttede Anker så at lukke virksomheden for at realisere formuen og sine rejsedrømme.
Bl.a. til det fjerne Østen, der havde leveret så mange motiver til de spektakulære figurer. Bronzeformene – en af Ankers nyskabelser i forhold til de tidligere gipsforme – som porcelænsfigurerne var lavet ud fra, blev destrueret, hvilket selvsagt har været med til at banke priserne på Dahl-Jensen-figurer i vejret.
Efter lukningen er figurerne, især de orientalske, således blevet eftertragtede samleobjekter, der forhandles til skyhøje priser i bl.a. USA, som alle årene havde været et stort eksportmarked for den lille familievirksomhed, der på hjemmemarkedet var presset af de to store aktører. Også i forhandlerleddet (hvor i hvert fald en af de store konkurrenter tog ufine forretningsmetoder i brug), og derfor i stedet og med stort held satsede på det store udland, hvor liebhaverne stod klar til at aftage Dahl-Jensens kvalitetsprodukter.
Sådan sluttede historien om familiedynastiet i Husum – min slægts porcelæns-pendant til Ming-dynastiet! I dag ligger der på grunden på Frederikssundsvej 288 ikke ligesom på Den Kongelige Porcelænsfabriks gamle grund på Frederiksberg en Porcelænshave, men en P-Plads. Og p’et står her desværre ikke for porcelæn.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og