POESI // ESSAY – Den 9. marts var det 40 år siden, digteren Michael Strunge døde, 27 år gammel. Forlagsredaktør Hans Henrik Schwab mindes arbejdet med udgivelsen af Samlede Strunge: værket, der var med til at cementere Strunges velfortjente status som nyklassiker.
I årene efter hans død i 1986 genudgav Borgens Forlag Michael Strunges digtsamlinger enkeltvis i billigbogsserien Café Borgen, serien med de famøse pink omslag og på forsiden et cafélogo tegnet af Peder Bundgaard. Reklamesmart firseræstetik?
Måske nok, men også en lille genistreg, der gav en ny generation af unge læsere adgang til Strunges digtsamlinger til en absolut overkommelig pris. ”Strunge for unge punge”, som vi vittigt kaldte den.
I 1990 overtog jeg som forlagsredaktør serien fra min forgænger i embedet, Asger Liebst, der havde udtænkt den poetiske paperbackserie, hvor også adskillige af Pia Tafdrups digtsamlinger fandt vej.
En væsentlig del af opgaven bestod i at fuldføre udgivelsen af Strunges digtsamlinger, således at Strunges samlede værker, inklusive samtalebogen Maistrunge, endte med at foreligge i samme serie og udstyr. I 1992, med genudgivelsen af hele fire titler, nåede vi til vejs ende, og spørgsmålet var så: Hvad nu?
Vi oplevede en afmatning i interessen for Café Borgen-udgivelserne, der, selv om vi skiftede til babyblå omslag, ”nu skal det nok være en drengefarve”, som Pia Tafdrup drillende sagde til mig, i stigende grad virkede daterede.
En sort monolit
I den situation kom jeg til at tænke på et forslag, vores tidligere salgschef, den navnkundige Egon Dinesen, havde fremsat på et redaktionsmøde: Hvorfor ikke samle alle Strunges bøger i en ”omnibusudgave”?
I første omgang lo vi lidt ad det antikverede udtryk, omnibus, men endte med at tage ideen op i en moderniseret form, der i de følgende år gav stødet til en stribe lignende omnibusudgivelser i hardbackudstyr, ”cheap hardcover”.
Økonomien gav dog anledning til en vis bekymring: Vi skulle således trykke og sælge det meste af 1500 eksemplarer, hvis forlagskalkulen skulle hænge sammen. Kunne vi det? I dag har det samlede salgstal vist passeret de 50.000 eksemplarer …
Jeg viste stolt layoutet til Strunges far, Svend, der var godt tilfreds, men tilføjede: ”Du har bare valgt det forkerte foto til forsiden!”
Vores på det tidspunkt ny salgschef, Per Melhof, var teolog, og blandt andet derfor endte Samlede Strunge i et bibellignende udstyr. En sort monolit. Vi gik fra firserpink til firsersort. Natten var som bekendt sort som guld, et Carlsberg-slogan, bryggeriet ifølge Strunge havde tyvstjålet fra ham.
Jeg viste stolt layoutet til Strunges far, Svend, der var godt tilfreds, men tilføjede: ”Du har bare valgt det forkerte foto til forsiden!”
I samråd med Strunges ven, litteraten Anne-Marie Mai, havde jeg nemlig udvalgt et foto taget af portrætfotografen Gregers Nielsen: et hudløst foto, der viser den ”rigtige” Michael bag om mascara, maskespil og moderigtig selviscenesættelse. Sagen var imidlertid den, at Svend selv havde taget et lige så fint og hudløst ærligt foto af sin søn. Problemet var bare, at Michael på Svends foto var iført stribet hvid skjorte og seler, og vi skulle bruge Strunge i sort. Derfor blev det Gregers’ foto.
Hvorfor titlen?
Mit væsentligste bidrag til udgivelsen var nok titlen. Hvorfor kom den til at hedde Samlede Strunge, med en metonymisk ombytning af forfatter og værk? Hvorfor ikke Strunges samlede?
Forklaringen er enkel. I 1985 havde to af Strunges venner og digterkolleger, Klaus Høeck og Asger Schnack, foretaget et udvalg af Strunges poesi med titlen Unge Strunge. Da vi senere skulle opdatere dette værk til Café Borgen-serien, måtte det selvsagt have en ny titel, og valget faldt på Udvalgte Strunge, med slet skjult reference til romantikkens geniforestilling. Efter Udvalgte Strunge måtte det samlede værk naturligvis hedde … Samlede Strunge.
Begrebet gik efterfølgende nærmest ind i det danske sprog. I årene efter faldt jeg således over først Samlede Shakespeare og siden Samlede Søeborg (!). Begge med s-bogstavrim i titlerne ligesom Samlede Strunge, men hvorfor valgte de også omvendt ordstilling og kaldte den ikke bare for eksempel Shakespeares samlede? Det er et eksempel på et begreb, der har sejret sig ihjel og mistet erindringen om sin egen tilblivelse.
På Borgen udsendte vi selvfølgelig også en Samlede Benny Andersen, men på det tidspunkt var Benny jo stadig lyslevende, så hvad kaldte han sin næste digtsamling efter de samlede digte? Spredte digte!
Anne-Marie Mais kyndige bistand
Så meget om indpakningen. I sidste ende handler det heldigvis om indhold. Som Peder Bundgaard engang beskedent udtalte om, ikke Café Borgen-omslagene, men sine Gasolin’-covers: ”Hvis ikke musikken holder, er det ligegyldigt, hvordan omslagene ser ud.”
Det samme gjaldt Strunges digtsamlinger. Her var vi imidlertid i den heldige situation, at vi allerede med Café Borgen-udgivelserne havde haft ovennævnte Anne-Marie Mai som litterær eksekutor. Det var eksempelvis med hendes kyndige bistand lykkedes at reformatere Strunges Popsange, så teksterne fungerede i et mindre og ombrudt format, uden at svigte det originale layout, der ikke lod sig gengive i det lille billigbogsformat.
Mai var også med til at træffe beslutning om den første samlede udgivelse af Nigger 1 og 2 i ét bind samt om at genudgive Simon Lacks Verdenssøn i Strunges eget navn og således officielt indlemme den i forfatterskabet. Dermed var alle Strunges digtsamlinger reelt allerede klar til at blive trykt i den store samleudgave. Det var også Mai, der til samleværket kompilerede en lille afdeling med ”Andre digte”, der kompletterede de allerede udgivne digtsamlinger.
På den måde endte Samlede Strunge med at være … netop det.
N.B. Svend fik faktisk sit foto på omslaget af en bog, om end på ryggen. Året efter, i 1996, udgav vi således Sidegader, selvsagt med reference til firsertidsskriftet af samme navn, et af Anne-Marie Mai foretaget udvalg af Strunges prosa: noveller, rejseessays og litterær kritik, inklusive den herostratisk berømte Simon Lack-anmeldelse.
Den udgivelse er nærmest gået i glemmebogen, og det er lidt ærgerligt, for den er faktisk en ikke uvæsentlig ledsager til Samlede Strunge. Den findes dog i dag som e-bog, med en grafisk forside, der matcher mønstret på Strunges trøje på portrætfotoet på forsiden af Gyldendals nye firserneonblå softcoverudgave af Samlede Strunge.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og