Brødrene Mehdi og Milad Avaz har skabt en overbevisende spillefilmsdebut. “Mens vi lever” er smukt og engagerende fortalt og arbejder elegant med et stort udvalg af filmiske og fortællemæssige virkemidler. POV Internationals Karen Hammer har set den
I denne flygtninge-fjendske tid, hvor regeringen gør en heftig indsats for at forhindre fremmede i at komme ind i smørhullet Danmark, er det en stor glæde at se det danske filmmiljø blive beriget af netop disse begavede fremmede. Tidligere på året bragede Fenar Ahmad igennem med ”Underverden”, en forrygende flot og meget voldelig gangsterfilm.
Fenar Ahmad kom til Danmark som iraqisk flygtning; Avaz brødrene kom som iranske.
De tre Avaz-brødre Mehdi (født 1982), Misam (født 1985) og Milad (født 1988) kom til Danmark i april 1992. Deres apoteker-uddannede far etablerede nogle simple og klare regler for sine sønner: de skulle gå på fritidshjem og i børnehave med danske børn, kun tale med danskere og integreres hurtigst muligt. I Tisvilde, hvor de blev anbragt, var de den eneste indvandrerfamilie i hele nærområdet.
De lærte hurtigt at tale flydende dansk og fandt let og naturligt ind i det danske samfund, selvom deres far aldrig fik et arbejde, der svarede til hans uddannelse. Mehdi blev ansat hos Jysk Sengetøjslager og slog allerede som 17-årig butikkens salgsrekord.
Den opsigtsvækkende debutfilm har kun kostet 2 millioner kroner at producere. Gribskov kommune har støttet med 200.000, Rådet for Sikker Trafik med 500.000 og fodboldspilleren Simon Kjær har givet 125.000 kroner
Senere tog han en Handelsøkonomuddannelse og arbejdede en tid for 3Mobil. I 2014 rejste han til Hollywood for at lave musikvideoer og reklamefilm. Nu er han debuterende filminstruktør med den meget danske film ”Mens vi lever”, som hans broder Milad har været manuskriptforfatter på. Milad er cand. merc. fra Copenhagen Business School, – han har arbejdet for en investeringsfond, hvor hans job var at udvikle nye virksomheder, og været aktiv politiker på Nørrebro.
Han bor nu hos Mehdi i West Hollywood. Han vandt i 2016 førsteprisen i Ekko Kortfilmfestivalen med ”A lift”. Ingen af de to er uddannet i filmbranchen. Tredje-broder Misam er uddannet erhvervsleder og havde eget salgsselskab, inden han sluttede sig til familiefirmaet Rocket Road Pictures i 2015.
En autentisk historie
Historien bag ”Mens vi lever” er autentisk. I 2008 var Mehdi Avaz til en gammel elev fest i Helsinge og traf en skolekammerat, hvis liv var blevet helt smadret af en trafikulykke otte år tidligere. Da han havde fortalt historien, bad Mehdi om tilladelse til at lave en film om den.
På det tidspunkt havde han ikke forudset, at han skulle lave spillefilm. Han skrev et manuskript til en kortfilm ”Ulykken”, og foretog sig ikke videre. Først i 2014 vågnede han op fra sin musikvideo-hverdag; han måtte videre. Kort efter rejste han til Hollywood for at arbejde sammen med en dansk producent, som han kendte fra Face Book.
Den opsigtsvækkende debutfilm har kun kostet 2 millioner kroner at producere. Gribskov kommune har støttet med 200.000, Rådet for Sikker Trafik med 500.000 og fodboldspilleren Simon Kjær har givet 125.000 kroner. Det Danske Filminstitut har intet givet, for: ”Man kan ikke lave en film for så få penge!” De trøstede de unge ukendte kunstnere med, at mange måtte søge 30 gange, før de fik støtte til en debutfilm.
Fornemme droneoptagelser af bølger og klitter går over i fugleperspektiv fotos fra Hirtshals og nærmer sig en lille rød fiskekutter, og der står Kristian
Det stoppede imidlertid slet ikke de ivrige dansk-iranere: De troede på deres historie, nu gjaldt det bare om at finde flere, der troede på den og på dem. En dansk gennemsnits spillefilm koster 16 millioner kr., så man kan kalde ”Mens vi lever” for både et økonomiske og et kunstnerisk mirakel.
For man kan slet ikke se, at den er så billig – med kendte danske skuespillere, Bent Fabricius-Bjerres kompositioner og med den amerikanske fotograf Daniel Cotroneos flotte billedskønne drone-optagelser af havet ved Hirtshals og de smukke skove i Nordsjælland.
”Mens vi lever” starter med lyde: Nogen kaster et eller andet mod et supermarkedsgitter, det glider op, og vi ser Paw Henriksen som Bestyreren Mads. Hans mobil ringer, han kører gitteret ned igen og løber ud mod sin bil; hans kone skal til at føde. Kort efter lyder der et brag, og hans forrude splintres.
Denne scene gentages mere forståeligt mere end en time senere. Hvad skete der egentlig? Vi må pænt vente.
Instruktøren fortæller sin historie som et multiplot med parallel-spor og temmelig mange personer, måske inspireret af store forbilleder som Innaritus ”Babel” eller Paul Haggis ”Crash”. Filmen fortsætter nu i en anden tid og et andet sted: Fornemme droneoptagelser af bølger og klitter går over i fugleperspektiv fotos fra Hirtshals og nærmer sig en lille rød fiskekutter, og der står Kristian vores skæbneramte hovedperson, imponerende spillet af Sebastian Jessen.
Kristian er lige blevet fastansat, og det skal fejres med en udsøgt hjemmelavet middag. Hans kæreste Anne er stolt af ham, men hans løgsnitteri forstyrres af en ubuden gæst Tommy. Kristian smider ham ud:”Hvordan har du fundet mig?”.
”Det var sgu heller ikke nemt – via Facebook.” Inden døren smækkes i, når han at sige: ”Peter er kommet på hospitalet.” I de næste par scener flytter historien sig frem og tilbage mellem Gribskob og Hirtshals, og vi træffer personer, som vi forsøger at få til at passe ind i en sammenhæng.
Trine bliver bebrejdet i børnehaven, at hendes lille søn Elias hiver de andre børn i håret – mon han får passende opmærksomhed hjemme? Kristian får et nervøst sammenbrud, mens han renser fisk og flygter fra sit arbejde.
Vi havde lært reglerne for, hvordan man laver en konventionel film, men nu gjaldt det om at bryde dem
En ung pige Q kører på scooter op til Helsinge gymnasium og kravler ind ad et vindue, hendes sidemand Tobias, læser et digt op for klassen, medens han ser på en køn interesseret pige Sabine./ Mads sidder forstenet på sit arbejde; han tilbydes et par dages orlov, nu han har et nyfødt barn.
Kristian nærmer sig Helsinge og opsøger den syge Peter på hospitalet. ”Er jeg død? Det må jeg vel være, når du er her!” Peter tager ham kærligt om nakken ”Min dreng, du bliver nødt til at blive. Kom hjem igen” ”I smed mig ud!”, ”Ja – det var dengang”.
Når man ser filmen anden gang, er det ret fascinerende, at ingen endnu har fortalt Kristian, at han har en lille søn Elias. Men nu kommer sandhedens time, hvor Trine raser mod ham for hans svigt, ”Jeg kunne jo ikke blive her. Du og din fucking familie smed mig ud” Og han er lige ved at slå hende i vrede over pludselig at høre om Elias.
Mehdi var ikke helt tilfreds
Oprindeligt var manuskriptet skrevet af en dansk forfatter straight uden tidsforskydninger, fortalt over 24 timer endende med ulykken. Mehdi var ikke helt tilfreds. Milad tilbød at skrive et nyt manuskript.
I et interview i EKKO forklarer han: ”Vi havde lært reglerne for, hvordan m
an laver en konventionel film, men nu gjaldt det om at bryde dem. Derfor lavede jeg forskellige fortællespor rundt om ulykken og fiktionaliserede store dele af handlingen. Min ide var, at sporene stille og roligt skulle flette sig sammen, og det er sådan filmen er blevet.”
Milads intelligent sammemskruede manuskript kræver en vågen tilskuer,
hvorfor det er en god ide at se filmen to gange
Mehdi og Milad er ikke bange for at vise stærke følelser. Ulykkesscenen, som tidsforskydningen i filmen drejer sig om, kan måske virke lovlig stærk. Der grædes og skriges uhæmmet, mens kameraet sammen med smukke lyspapirballoner løfter sig og sjælen op over menneskene dernede. Filmen skildrer i den tidligste episode en varm familie med flere unge mennesker, og forældre, der respekterer dem og sågar glæder sig over en graviditet. Derfor er det utroligt svært for Kristian, da svigtet rammer ham fra den, han sætter højst – sin ”Mor” Hanne.
Den bagvendte og parallelle fortælle-struktur gør filmen spændende, men kan måske for nogen virke forvirrende. Milads intelligent sammemskruede manuskript kræver en vågen tilskuer, hvorfor det er en god ide at se filmen to gange. Det er en glæde, når man magter at samle de mange forskellige personers relationer til hinanden og derved endelig forstår stakkels Kristians barske skæbne. Både Nicolas Bro og Charlotte Munck er fremragende som Peter og Hanne; Nikolaj Groth og Marie Boda er fine og overbevisende som de unge forelskede, lige som Julie Brocchorst Andersen som Q imponerer.
Mest af alle er jeg imponeret over Sebastian Jessens fornemt og meget overbevisende spil som Kristian. ”Mens vi lever” er chokerende og gribende. Det er fantastisk at brødrene Avaz har kunnet få så meget ud af bare 2 Millioner kroner; det lover godt for fremtiden, og Mehdi har jo udtalt, at han regner med om et par år at kunne skaffe Danmark en Oscar.
Filmen skal selvfølgelig have fem stjerner.
Milad Avaz (manus), Mehdi Avaz (instr.):
Mens vi lever (Rocket Road Pictures 2017)
Topfoto: Sebastian Jessen i Mens vi lever (pressebillede)
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
