DIGT // UDDRAG – En af figurerne i den kristne grundfortælling om Jesus af Nazareth og hans henrettelse Langfredag, er den romerske præfekt, Pontius Pilatus, der tillod og iværksatte henrettelsen. POV International bringer her et uddrag af Jakob Brønnums gendigtning af påskens fortællinger fra bogen Den sidste passion – et digt om Pilatus som den prototypiske embedsmand. Digtet bevæger sig omkring den alkymistiske forestilling fra 1500-tallet om en homunculus, “et lille menneske”, som alkymisterne drømte om at skabe. Et menneske man kan overskue. Den drøm har mange stadig.
Pilatus havde en homunculus
den som går i arv fra embedsmand til embedsmand.
En homunculus er et lille menneske
som alle embedsmænd
får udleveret,
nogle får dem den dag de bliver ansat,
nogle får den som en gave, den dag de går af
nogle får dem når de har bestået så mange
embedsmanddomsprøver
at de er kommet op på et vist niveau
i det hierarki som de er sat i
og altid har for sig som retningen for deres stræben
fordi det ser ud som om der er lysere
og mere frisk luft højere oppe
og det kan være nødvendigt
for der, hvor de er er lyset dårligt
og alting meget indelukket.
Den sidder i et lille bur,
med en snor man kan holde buret i
så man kan have den med overalt
eller hænge den på en krog inde i kosteskabet
og låse efter den om natten,
for mange embedsmænd er det det vigtigste
for de kan aldrig helt være sikre på
hvad den foretager sig når de sover
og nogle af dem frygter også
at den kan skifte form og størrelse
så den gør sig mindre og kryber ud af buret
og derefter meget, meget større
og kommer og vækker dem
eller bare står lige udenfor deres drømme og stirrer.
Mange mente, at det var alkymisterne
der havde opfundet homunculusen i middelalderen
men de havde blot genfundet den
for den var blevet væk netop i egnene omkring Jerusalem
en tåget morgen
hvor den var meget forvirret
fordi dens bur var væk
og det var sket på en meget mystisk måde,
den havde siddet og pillet i et eller andet
med en lille pind eller en finger
og set det dunkle morgenlys
kaste sine lodne skygger på jorden foran
gennem tremmerne i buret
og alt havde været almindeligt og gråt
og lidt efter var buret væk
og den havde rejst sig for at lede efter det.
Senere var den blevet set i Vestafrika og Caribien
som en lille dukke lavet af strå
nogle gange fuld af nåle, andre gange uden hoved
og engang var den blevet set i Prag,
hvor den lå på en briks forvandlet til et insekt
og senere var den blevet set som en genspejling
i øjnene på meget store diktatorer
der ledte meget store menneskemængder
med meget store tanker og meget død
og nogle mener den blev kastet ud over Japan i august 1945
og nogle gange var den blevet set
som sandwichmand på gaden i visse byer
og på plakatsøjler og på fodboldstadions
og som gadefejere uden kost
der forsøger at feje skyggerne væk.
Nogle mener, at bevidstheden er en mekanisme
der virker som en homunculus,
som om der sad en lille mand og så en film
på øjets bagskærm,
og der gør der muligvis også
men det gælder kun for embedsmænd
som Pilatus
og det er ikke en lille mand, der sidder inde bag øjet
det er en lille mand
der står udenfor og ser det han ser
og det synes han altid er det rigtige, sandheden om verden
som der ikke er nogen grund til at betvivle.
Uddrag af Jakob Brønnum: Den sidste passion
Forlaget Eksistensen, 296 sider, 2017
Se en oversigt over hele bogen her
Læs flere uddrag her: Skærtorsdag, Kristeligt Dagblad, april 2019
Da menneskets bliver forstået, POV International, april 2019
Lyden af Kedrons bæk, POV International, marts 2018
Foto: Kristus for Pilatus (Duccio, ca. 1300), Wikimedia Commons
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her