En aften i Radiohuset i KBH i 1990’erne – “Hvorfor ringede hun ikke igen?”

i Liv & Mennesker/Mindeord af

POV TEMA // TINE BRYLD 80 ÅR – “En pige, Nanna, ringer ind om løst og fast og fortæller om opvækstproblemer i hjemmet og udenfor hjemmet. Hendes stemme er presset. Tines ører bliver større. Tine forsvinder ind i mikrofonen. Hun kan høre, der er noget helt galt. Ikke kun mindre problemer. Det viser sig, at Nanna har været ude for svære overgreb i sit liv bl.a. i en plejefamilie. Noget, hun har aldrig har fortalt om før.” Journalist og filmmager Anna Elisabeth Jessen var Tine Brylds kollega på TVÆRS. Det kom der både en film, “Tine på tværs” og en prisbelønnet radiomontage ud af. 

En 21 årig fyr ringer ind til TVÆRS og bliver gennem telefonpasserne i telefonlusen sendt videre ind til Tine Bryld i studiet:

Situation

Sorte tanker om død og ulykke. Passer ikke sin skole. Er ikke altid sød overfor sin tålmodige kæreste og skræmmer venner væk med selvcentrerede dommedagsprofetier.

Hans mor, der er skilt fra hans far, sidder tungt på den følsomme dreng og træffer alle dispositioner på hans vegne. Laver også mad til ham, selvom han er flyttet hjemmefra, og giver ham penge. I går holdt hans kæreste fest. På et tidspunkt får han en anden pige med op på kærestens værelse, hvor han læser egne digte op for hende. Hun bliver begejstret for hans vid og spår ham en glorværdig fremtid som digter, hvilket også er hans egen drøm. Kæresten dukker op og bliver vred over dette litterære møde i hendes soveværelse. Aftenen ender med, at han overfuser sin nye muse, hvorpå han går på toilettet og skærer sig i håndledet seks gange. 

Råd

Selv digtere kan ikke leve af Weltschmerz alene. Nu må du få fingrene ud af navlen, hugge navlestrengen over til mor og i øvrigt beslutte dig for, hvad du vil. Uanset, hvad du vælger, er det ok at blive digter. Men tingene kommer ikke af sig selv, du skal slide i det, kæmpe for det.

 Vurdering

Kan fint redigeres og klippes til en TVÆRS 2

Tine citater til evt. spot

”Du er en rigtig regnorm”

”Og så er der kun en, nemlig hertugen selv, der kan tage beslutningen”

”Pat ikke på skolen, som et barn patter på en sutteflaske”

Sådan kunne noget af en samtale fra en TVÆRS i radioens p4 se ud på skrift i stikord.

TVÆRS var en institution dengang i radioen, og det er den for så vidt stadigvæk – dog i vore dage kun på nettet, men i begyndelsen af 90erne kendte hver en ung i Danmark telefonprogrammet, telefonrådgivningen, der var en fast del af de unges søndag aften, p4 i p1.

Jeg var ofte producer, det var vi på skift, de redaktionelle medarbejdere i ungdomsredaktionen.

Efter min mening var Tine bedst til at tale med de kloge og besværlige unge. De alt for naive og medgørlige kunne hun godt blive irriteret på og få lyst til at ruske i dem i telefonen

Holdet bestod af producer og hovedpersonen Tine Bryld samt tekniker og så en lille skiftende gruppe af studerende, der passede telefonerne ude i slusen.

For intet blev sendt direkte, alt blev båndet, og samtalerne blev nøje udvalgt bagefter af os producere i samråd med Tine, og så blev de klippet og redigeret af evt. anonymitetshensyn, men også ud fra, om der var en anvendelighed i dem, som andre unge kunne nyde godt af.

Dengang var minutterne i statsradiofonien noget mere kostbare end i dag, kan det synes, hvor revl og krat eller smalltalk ryger uredigeret ud i æteren, og hvor der ikke synes at være en redaktion bag, der klart har formuleret retningslinjerne for, hvad man sender.

Det gjorde vi dengang. Tiden var en anden. Og først og fremmest havde vi mere af den til at både forberede os i og også færdiggøre indslagene i.

Fra starten på TVÆRS. Foto: Tine Brylds hjemmeside.

De unge kunne ringe ind før p4 gik i luften. En halv time før, og så som aftenen skred frem blev 6-8  samtaler udvalgt og sendt ind til Tine i studiet.

Produceren tog notater, der kunne se ud som ovenfor. Og referaterne blev indført i de hellige TVÆRS-bøger, vi overleverede til hinanden.

Formatet, vi skrev ind i, var: Situation, råd og vurdering. Altså var samtalen en mulighed i forhold til at blive redigeret. Kunne den sendes? Eller skulle der en opfølgning på ugen efter? Det hændte ofte.

Den unge blev bedt om at ringe ind til Tine igen søndagen efter, og så havde Tine måske undersøgt noget eller fået den unge til selv at undersøge noget.

Nogle gange sad vi producere udenfor i regirummet sammen med teknikeren og sendte cues ind i Tines hovedtelefoner, hvis hun ellers havde sagt ja til det, for det kunne godt forstyrre hende afhængig af, hvem søndagens producer var, og hvor mange gange produceren fik lyse indfald.

Andre gange sad vi inde i selve studiet sammen med Tine, hvor vi så kun kunne skubbe små lapper over til hende med de spørgsmål, vi syntes, ud fra en redigeringsmulighed, vi manglede at få svar på.

Tine var nysgerrig, allerhelvedes nysgerrig, og hun havde empati og en udviklet fantasi, for eksempel fantasien til at indleve sig i den hun talte med på den måde, at det bare var en tilfældighed, at rollerne var, som de var

Selve producerrollen kunne godt være en balance. At fylde så lidt som muligt og ikke forstyrre hverken Tine eller den, hun talte med, men alligevel at få de informationer med i samtalen, som et fyldestgørende indslag krævede.

Sagt på en anden måde: Tine skulle være til stede, lytte, give råd, ikke så meget tænke på formidlingen bagefter, det skulle vi.

Vi kategoriserede de færdigt redigerede TVÆRS-samtaler som TVÆRS 1 og TVÆRS 2 . Indslag der kunne sendes i p4 i p1 fladen. TVÆRS  1 skulle gerne være knap så tung. Vi kaldte den for ”bøjler på tænderne”-TVÆRSEN, og den blev sendt relativt tidligt på aftenen i sendefladen. Senere kom så TVÆRS 2, hvor den unge for det meste var lidt ældre og problemstillingen noget alvorligere.

Selvfølgelig er der mange lyttere, der har troet, at TVÆRS blev sendt direkte, og at Tine med det samme fandt ind til alvoren, men smalltalken og sidehistorierne fyldte meget mere, samtalerne var nogle gange meget lange, og det var vores, producernes, rolle at klippe det unødvendige fyld ud og få en klar tværs frem med begyndelse, midte og slutning. Situation, uddybning og råd.

Dermed ikke sagt at samtalerne gik i øst og vest, tværtimod. Tine ejede den sjældne evne at høre andet end ordene og mellem sætningerne, hun har forbavset mig gang på gang med at høre noget helt andet i det, den unge sagde. Og de fleste gange fik hun ret.

Efter min mening var Tine bedst til at tale med de kloge og besværlige unge.

De alt for naive og medgørlige kunne hun godt blive irriteret på og få lyst til at ruske i dem i telefonen, det har jeg oplevet flere gange. Men pludselig kunne der også opstå en fuldstændig klar og skrøbelig ømhed i Tines sind og i hendes ord, når hun mødte en ung i telefonen med et svært liv.

Tine var nysgerrig, allerhelvedes nysgerrig, og hun havde empati og en udviklet fantasi, for eksempel fantasien til at indleve sig i den hun talte med på den måde, at det bare var en tilfældighed, at rollerne var, som de var.

En evne der var unik og anderledes end det, man ofte møder i behandler-verdenen, hvor der er et de og et os, efter min menig.

Tine ejede den sjældne evne at høre andet end ordene og mellem sætningerne, hun har forbavset mig gang på gang med at høre noget helt andet i det, den unge sagde. Og de fleste gange fik hun ret

Pludselig kunne Tine transcendere dette, og så var hun blændende god, kunne lytte, kunne forstå, kunne se det for sig… Glemme sig selv aldeles. Og få opbygget en tillid på ganske kort tid og gennem telefonen. Og det er derfor, at unge mange gange har fortalt Tine noget, de aldrig før har fortalt til nogen.

En prisbelønnet radiomontage om TVÆRS

I 1998 lavede jeg en radiomontage om TVÆRS, der senere blev prisbelønnet både i ind- og udland. Den hed Hvorfor ringede hun ikke igen? Den kan høres på dette link.

Montagen handler om en pige, der snyder sig igennem telefonslusen og får Tine til at tro på en ret makaber historie. Vi havde kontakt med pigen flere søndag aftener, men pludselig forsvandt hun for os.

Så vi sendte aldrig samtalerne i radioens p4, som redigerede TVÆRSer, før jeg fandt ud af, hvad der var hændt, og hvorfor vi mistede kontakten til pigen. Montagen er blevet en klassiker, historien handler om løgne og om, hvordan mediet reflekterer over sig selv.

Min radiomontage var selvfølgelig ikke alene dækkende for TVÆRS-universet, og derfor da jeg nogle år senere begyndte at beskæftige mig med tv og film, ønskede jeg at lave en dokumentarfilm om TVÆRS og Tine, en hommage til både institutionen og især til Tine.

Det blev til filmen Tine på Tværs, fra 2009, et dobbeltportræt af karakteren Tine Bryld og institutionen TVÆRS.

Filmen kan stadigvæk ses på Filmstriben.

Det er en klassisk dokumentarfilm, og jeg synes, det er lykkedes for mig at visualisere det særegne, som var Tines store kvalitet.

Det viser sig, at Nanna har været ude for svære overgreb i sit liv bl. a i en plejefamilie. Noget, hun har aldrig har fortalt om før. I filmen følger vi blandt andet Nanna og hendes kontakt til Tine, der vedbliver at være der. Og det gjorde den, indtil Tines død

En pige, Nanna, ringer ind om løst og fast og fortæller om opvækstproblemer i hjemmet og udenfor hjemmet. Hendes stemme er presset. Tines ører bliver større. Tine forsvinder ind i mikrofonen. Hun kan høre, der er noget helt galt. Ikke kun mindre problemer.

Det viser sig, at Nanna har været ude for svære overgreb i sit liv bl. a i en plejefamilie. Noget, hun har aldrig har fortalt om før.

I filmen følger vi blandt andet Nanna og hendes kontakt til Tine, der vedbliver at være der. Og det gjorde den, indtil Tines død.

Min dokumentarfilm slutter med, at Tine tager metroen hjem, efter at have lukket ned for TVÆRS sendt ud i radioen for sidste gang, mens vi på lydsiden hører 

Som et strejf af en dråbe
Fik vi lov til at håbe
På de ting, som skal komme
Før end livet er omme

Det var i 2009. Tine døde to år efter.


Topfoto: Tine Bryld, TVÆRS . Foto: Lars Schou


Modtag POV Weekend gratis, følg os på Facebook
– eller støt vores arbejde

Læser du POV fast eller kun lejlighedsvis? Hver fredag samler vi ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i ugebrevet POV WeekendDet er gratis, og du kan tilmelde dig her.

Har du mulighed for at støtte POV som åbent og uafhængigt dansk medie, kan du gøre det som støtteabonnent her.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Anna Elisabeth Jessen (f. 1956) er bachelor i dansk fra Københavns Universitet, journalistuddannet fra Danmarks Journalisthøjskole og manuskriptuddannet fra Den Danske Filmskole. Hun har lavet radio, tv og dokumentarfilm siden 1984 og har vundet flere internationale priser for radiomontagerne Hvorfor ringede hun ikke igen? Efter festen og Doktor Tramsens rapport. Hun arbejdede som journalist og derfor også producer på TVÆRS på p4 i p1 fra midten af 80erne og op i 90erne.
I 2008 udkom hendes bog Kraniet fra Katyn på baggrund af radiomontagen og dokumentarfilmen af samme navn. Om hundrede år er hendes første roman.
Anna Elisabeth arbejder i København, men bor på sine oldeforældres gård uden for Haderslev i Sønderjylland samt 1-2 mdr. om året i New York City.

Seneste artikler om Liv & Mennesker

USA

Paranoide lorteland

SYDSTATSLIV // KLUMME – Lige nu er der overvældende mange grunde til