ANMELDELSE – Dark – Netflix’ første tysk-producerede serie – minder på overfladen lidt om Stranger Things. Men kun på overfladen, fordi den er mange gange dybere, mere indfølt og tankevækkende i behandlingen af sin historie, tematikker og karakterer, skriver Kim Jong Andersen, der anbefaler, hvad han kalder et formfuldendt epos med troværdige skuespillere.
Det kan stærkt anbefales at investere sin sparsomme serietid i dette formfuldendte og voldsomt seværdige, tyske epos, der tydeligt demonstrerer, at europæerne sagtens kan matche – og i dette tilfælde overgå – den amerikanske filmmaskine, der nok er velsmurt men som netop derfor også byder på en overflod af klichéer og forudsigelige formler.
Kort fortalt har Dark nogle af de samme træk som Stranger Things – men det er en langt mere voksen udgave, der ikke ser det som sin mission konstant at referere til andre værker og bøje det i neon for de indviede. Hvis man endelig skal karakterisere Dark, kunne man sige, at den er som hvis Stranger Things var blevet instrueret af David Fincher (der også nyder succes lige nu på Netflix med Mindhunter) og skrevet af David Lynch (dog uden de absurd-komiske elementer).
Børn forsvinder, skamferede lig dukker op og snart er det lille samfund og dens familier i oprør samtidig med, at de alle er mere forbundne end godt er … Ude i skoven ligger der nemlig en enorm, underjordisk grotte, som åbner op for alle indbyggernes fortielser, løgne og hemmeligheder
Præmissen er enkel nok. Der foregår mystiske og alarmerende ting i den lille by Winden, der ligger ved et suspekt atomkraftværk omgivet af mørke skove. Børn forsvinder, skamferede lig dukker op og snart er det lille samfund og dens familier i oprør samtidig med, at de alle er mere forbundne end godt er.
Ude i skoven ligger der nemlig en enorm, underjordisk grotte, som åbner op for alle indbyggernes fortielser, løgne og hemmeligheder, og snart hvirvles vi ind i en hypnotisk tidsrejse mellem fortid, nutid og fremtid, hvor intervaller af 33 år har en særlig betydning, og hvor også fremtiden kan påvirke fortiden.
Herfra bliver Dark en langt mere kompleks historie.
https://www.youtube.com/watch?v=zy0b9e40tK8
Der er ganske mange tråde, der strækker sig over årtier for at samles henover et længere handlingsforløb, og et større persongalleri end normalt i Dark, så man skal holde tungen lige i munden for at følge med.
Udviser seeren tålmodighed, lønner den sig dog op til flere gange. Selvom Dark bevæger sig i sit eget tempo, holder den publikum i et skruestik, fordi man hele tiden er usikker på, hvad der sker lige om hjørnet.
Dark er en helt speciel serie, som de færreste vil kunne ryste af sig: en dyster, medrivende og stærkt emotionel zig-zag tur gennem tiden, der strækker vores fantasi ind i det overnaturlige og belønner den med en mindeværdig oplevelse udover det sædvanlige
Dark er en helt speciel serie, som de færreste vil kunne ryste af sig: en dyster, medrivende og stærkt emotionel zig-zag tur gennem tiden, der strækker vores fantasi ind i det overnaturlige og belønner den med en mindeværdig oplevelse udover det sædvanlige.
En oplevelse, der trods et begrænset budget forstærkes i både billede og lyd. Kameraarbejdet udført af cheffotografen Nikolaus Summerer er eminent. De mange tracking- og droneskud gør Dark til en intens, medrivende og nogle gange helt poetisk affære, hvor vi som tilskuere virkelig føler os helt tætte på begivenhedernes gang, og får Windens opslugende, mørke atmosfære og geografi helt ind under huden.
Lydsiden er også yderst effektfuld, og især underlægningsmusikken skrevet af Ben Frost (ham kommer vi til at høre meget mere til) er mere end bare almindelig stemningsfuld. Ligesom den islandske mesterkomponist Jóhann Jóhannsson, der ofte arbejder sammen med det 21. århundredes bedste instruktør, Denis Villeneuve, har Frost kreeret nogle rasende lydfigurer, der næsten ophøjes til at blive en del af rollebesætningen.
Her er ingen oplagte helteskikkelser – kun en flok tiltagende desperate, svigefulde og bange mennesker, der vil gøre alt for at beskytte sig selv og deres nærmeste … Uden at sige for meget, vil jeg mene, at Dark nok er blandt Netflix tre mest velspillede serier pt. Helt på højde med Mindhunter og Godless
Hvad angår netop rollebesætningen, så er det lykkedes for Dark at at samle en flok spillere, der får gjort både de unge og voksne til troværdige karakterer, man bekymrer sig om. Ofte irriteres jeg over teenagerollerne i amerikanske film- og serieproduktioner, men her giver de mening – og de portrætteres på fuldstændig samme nuancerede niveau som de voksne roller. Her er ingen oplagte helteskikkelser – kun en flok tiltagende desperate, svigefulde og bange mennesker, der vil gøre alt for at beskytte sig selv og deres nærmeste.
Uden at sige for meget, vil jeg mene, at Dark nok er blandt Netflix tre mest velspillede serier pt. Helt på højde med Mindhunter og Godless, selvom de fleste af skuespillerne nok er ret ukendte for de fleste ikke-tyskere.
Derfor: Se Dark før alle de andre, så du kan blive behørigt overrasket og undgå spoilers samtidig med, at du får genopfrisket dit tyske – det er slet ikke noget dårligt filmsprog.
Topillustration: Fra filmen.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
