EGYPTEN // BAGGRUND – Den seneste tids håndgemæng på Sinaihalvøens Skt. Katarina Klosteret er et håndgribeligt tegn på, at Egyptens kristne befolkning bliver tilsidesat.
I august 2025 kom det til uroligheder og håndgemæng i det græsk-ortodokse kloster Skt. Katarina på Sinaihalvøen. Urolighederne var kulminationen på en ledelseskrise på klosteret, hvor en række munke gjorde oprør mod klosterets ærkebiskop Damianos. Han havde fået flertallet af klosterets munke imod sig, da han havde tabt en retssag om klosterets jorde til den egyptiske stat. Urolighederne blev slået ned ved at udelukke en række munke fra klosteret, samtidig med at Damianos med henvisning til sin fremskredne alder valgte at trække sig som ærkebiskop af Sinai. Han er 91 år gammel.
Klosteret er et af verdens ældste kontinuerligt beboede klostre. Det blev grundlagt i 500-tallet og havde i sin storhedstid hundredvis af munke. Klosteret ligger ved foden af Horeb, det bjerg som i kristen tradition identificeres med stedet, hvor Moses ifølge de gammeltestamentlige beretninger så den brændende tornebusk og hørte Gud tale direkte til sig. I dag kan busken ses i klosteret, og den passes af den håndfuld munke, som stadig bor på stedet. Klosteret indeholder også et unikt håndskriftsbibliotek.
Således stammer den ældste komplette kendte udgave af Det Nye Testamente fra klosterets bibliotek, og det såkaldte Codex Sinaiticus fra ca. år 350 kan i dag ses på Royal Library i London. Klosterets kulturelle og symbolske værdi er således høj, både for den græsk-ortodokse kirke og for kristne verden over.
Behov for støtte og dialog
Klosterets munke har i århundreder varetaget opsynet med biblioteket. Men i 2023 overtog egyptiske myndigheder kontrollen over biblioteket og håndskrifterne, og de igangværende digitaliseringsprojekter, som blev støttet af en række internationale forskere, blev stoppet. Der er ikke siden blevet givet nye tilladelser til forskning i håndskrifterne, og forskningen er gået i stå.
I maj 2025 vurderede en egyptisk domstol, at Skt. Katarina-klosterets anlæg og bygninger – herunder biblioteket – tilhører den egyptiske stat, mens munkene har brugsretten til klosterets boligområde og kirken. Det fik munkene til at barrikadere sig af frygt for, at myndighederne havde planer om fuldstændig at udelukke dem fra klosteret. I august 2025 blev der rapporteret om voldelige sammenstød på klosteret, hvor dels kirkelige myndigheder og dels sekulære egyptiske myndigheder har forsøgt at få kontrol over munkene.
Historien om klosteret føjer sig ind i en række andre episoder i forhold til kristen kulturarv i Egypten i nyere tid. I perioden 2009-2013, det vil sige før myndighederne formåede at udføre tilsyn, registrering og eventuel fredning, blev dele af den tidligere græsk-katolske og nu koptiske Mariakirke i byen Rashid eksempelvis ødelagt.
For historien om klosteret har for det store mindretal på mere end 10 millioner egyptiske kristne ført til en følelse af at være anden-klasses-borgere
På samme måde er mure om kristne kirkegårde blevet revet ned, der er blevet trampet på grave, og i en række tilfælde er kirker gennem det seneste år blevet lukket med henvisning til ”nedstyrtningsfare” eller ”manglende tilladelser” til brug af bygningerne. Samtidig var der i 2024 hele 2.300 ubehandlede byggesager med ansøgninger fra kristne kirker om tilladelse til renovering og reparation af kirkebygninger.
I september 2025 blev den nye ærkebiskop Symeon indsat, og det er nu håbet, at han kan være en bedre brobygger mellem myndighederne og munkene. I forbindelse med indsættelsen besøgte den græske premierminister, Kyriakos Mitsotakis, klosteret, og senere besøgte han præsident el-Sisi i Cairo. Den græske udenrigsminister Gerepetritis har tidligere mødtes med sin egyptiske modpart, og der har været en række samtaler, uden at det dog er blevet klart, hvordan dommen omkring ejerforholdet nøjagtigt skal forstås. Samtidig har den egyptiske udenrigsminister Badr Abdelatty fastslået, at dommen ”på ingen måde er en begrænsning af tros- og religionsfrihed eller kompromitterer klosterets hellighed”.
Udgrænsning og overgreb
Hvad er så op og ned i denne historie om de oprørske munke på Skt. Katarina Klosteret og den egyptiske regering? Konflikten om klosteret, og i et bredere perspektiv om kristen kulturarv i Egypten, er ikke udelukkende et spørgsmål om klosterets ejerforhold og egyptisk ejendomsjura. For historien om klosteret har for det store mindretal på mere end 10 millioner egyptiske kristne ført til en følelse af at være anden-klasses-borgere i deres eget land, hvor en islamistisk dagsorden med stiltiende accept fra myndighederne har tilladt udgrænsning og overgreb.
Ifølge egyptisk lov fra 1970’erne har staten ejendomsret over Egyptens historiske og arkæologiske monumenter. Spørgsmålet er nu, hvorvidt dette kan udstrækkes til også at gælde et fungerende kloster som Skt. Katarina. Kan staten bestemme over (ikke-sunnimuslimske) religiøse institutioner med henvisning til kulturel værdi, inklusive afskære de forskningsmæssige bånd mellem klosteret og omverdenen?
For et fremtidigt pluralistisk og tolerant egyptisk samfund er det vigtigt, at det ikke lykkes islamistiske kræfter at udslette kristen tilstedeværelse fra den egyptiske offentlighed eller historie
Der er stærke islamitiske kræfter, som de egyptiske myndigheder skal forholde sig til, og ved at udvise dominans i forhold til græsk-katolske og koptiske minoriteter kan de fremstå relativt stærkere i forhold til islamisterne og på den måde svække islamisternes folkelige appel.
Historien handler også om Egyptens forhold til EU, herunder specielt Grækenland. På den ene side vil Egypten gerne fremstå som religiøst tolerant og en troværdig partner for EU og specielt Grækenland.
For det andet betyder geopolitiske spændinger i forhold til Israel og det anstrengte forhold til Tyrkiet, at det kan være nyttigt for Egypten at have noget at forhandle med. Det gælder for eksempel klosterets ejerforhold, når der skal tales med EU og Grækenland. Specielt hvis fremtiden for Gazas indbyggere skal diskuteres med EU-donorer kan det være nyttigt at have dette forhandlingskort i baghånden.
I bredere forstand drejer konflikten sig om klosteret som symbol på kristen tilstedeværelse i Egypten. For et fremtidigt pluralistisk og tolerant egyptisk samfund er det vigtigt, at det ikke lykkes islamistiske kræfter at udslette kristen tilstedeværelse fra den egyptiske offentlighed eller historie, uanset om det er gennem retslige afgørelser, bureaukratisk smøleri, pøbeloptøjer eller nedrivninger. Myndighederne burde være garant for beskyttelsen af den kristne historie og samfundsmæssige synlighed, og spørgsmålet er naturligvis, hvem de egyptiske myndigheder står til ansvar overfor i sidste ende.
Konflikten viser derfor, at den kulturelle og sociale accept af religiøs pluralisme fortsat er en stor opgave i Egypten, og at både religiøse majoriteter og minoriteter har brug for støtte og dialog om dette i forhold til EU og Danmark.
POV skriver ind imellem om kristendom og religioner under pres. Find noget af det her
Læs mere om klostret på Skt. Katarinas hjemmeside (engelsk)
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og