dubai forarge

Efter #Dubaigate – måske vi kunne overveje, hvad vi går og bliver forargede over?

i Debat/Politik & Samfund af
#DUBAIGATE // KOMMENTAR  – “Jeg skal ikke bestemme, hvad I bliver forargede over. Men jeg synes, det er interessant at reflektere over, hvad det er for nogle mekanismer, der starter en sneboldeffekt som den, vi ser i disse dage. Og jeg er spændt på at se, hvilke konsekvenser det har”, skriver kommunikationsrådgiver Rulle Grabow i denne kommentar.

Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Jeg sidder i min sofa og prøver at tage mig sammen til at lave mit træningsprogram efter vinterens prøvelser – jeg har ondt i (næsten) alt i kroppen, så det er nødvendigt.

Røven har jeg til gengæld ikke så ondt i.

Og det er interessant, når man som jeg lever af at iagttage psykologiske mekanismer og (lære andre at) agere på dem.

Hvorfor denne forargelse?

Vi har det bedst, når vi har en fælles fjende. Hvis vi kan sidde på den trygge tømmerflåde og pege på dem, der plasker rundt blandt hajerne. Det er helt menneskeligt.

Jeg har ikke nogen dybfølt kærlighed til skinnende, botoxede typer, der lever af at kunne ingenting på Kanal 4. Men det er jo et faktum, at de findes, og at millioner af mennesker går op i deres gøren og laden.

Det er både ulovligt og hensynsløst at rejse til Dubai, bliver der sagt

Og at der i hvertfald indtil nu ikke har været så mange forbehold i forhold til at give dem spalteplads og medietid til at udtale sig om dette og hint. Jeg kan – og det kan I sikkert også – uden problemer nævne en hel del formater, hvor folk udtaler sig om væsentlige emner uden nogen anden ekspertise, end at de er kendte.

Jeg har selv smagt en lille del af den tendens.

Da jeg lavede tv på jævnlig basis, blev jeg ofte bedt om at komme på skærmen og tale om ting, der absolut ikke havde noget som helst med kriser eller politisk rådgivning at gøre.

Og det er da fristende at sige ja. Jeg er bare vældig doven, vældig insisterende i forhold til honorering og vældig ligeglad med offentlig omtale, så jeg slap udenom på den måde. Men det er ikke nogen hemmelighed, at det vakte nogen opsigt blandt flinke up-linere, når jeg afslog med begrundelsen ‘det ved jeg ikke nok om’.

dubai forarge

Dubai, relativt set

Men når vi nu tilsyneladende har besluttet, at den sikreste vej til at beholde pladsen på tømmerflåden er at tage så meget muligt afstand fra folk, der rejser til Dubai, synes jeg nu alligevel, at der er grund til at sige et par ting, jeg har tænkt over i de seneste dage.

Man kan blive smittet alle steder, hvis man er så uheldig at være i nærheden af mennesker, der ikke overholder retningslinjerne – eller som på grund af et atypisk symptombillede ikke er klar over, at de er smittebærere

1) Jeg har været i Dubai afskillige gange. Der bor et menneske, jeg elsker og savner. Der er også varmt og tørt på en måde, som min krop takker mig for. Jeg giver drikkepenge i tonsvis, opfører mig overmåde høfligt og går så lidt ud som muligt, når jeg er der. Hvis jeg ikke havde en reservesøster i landet, ville jeg nok forsøge at finde et andet varmt sted, hvor min gigtsygdom kunne få lidt ro.

2) Der er meget dårligt at sige om styreformen i De Arabiske Emirater. Men jeg er nu heller ikke ligefrem imponeret over demokratiudfoldelsen i Egypten, Thailand, Seychellerne eller andre vinterdestinationer i Afrika eller Asien, som mange frekventerer i de kolde måneder.

Hvis vi skal lægge til grund, at det er et kriterium (og en medvirkende årsag til forargelsen), at rejsedestinationer i sig selv ikke lever op til danske standarder i forhold til menneske- og minoritetsrettigheder, bliver det også vanskeligt at besøge steder som Ungarn, Polen, Kina og Sydamerika.

3) Jeg har set anført, at Dubai også er dårlig smag. Både på grund af den overdrevne rigdom – og lysten til at flashe den. Og at det tillige er en medvirkende faktor til uviljen, at byen ligger i en ørken.

Det er jeg enig i. Dubai er grim. Men hvis god smag, mangel på rigdom og jordbundsforhold skal være et udslagsgivende kriterium for valg af rejsedestinationer, må vi vel i sagens natur også afskrive Lalandia, Skagen i juli, Tisvilde, Las Vegas og Svinkløv Badehotel?

4) Det er både ulovligt og hensynsløst at rejse til Dubai, bliver der sagt. Jeg synes, det er vanskeligt at se forskellen på at få foretaget en (negativ) test, sætte sig i et fly, blive testet (negativ) igen, overholde alle retningslinjer, tage en (negativ) test, stige ind i et fly, tage en (negativ) test, tage hjem, isolere sig og tage en (negativ) test efter fire dage – og så at hoppe ind i metroen og tage i Bilka, til begravelse eller med toget til Thy.

Man kan blive smittet alle steder, hvis man er så uheldig at være i nærheden af mennesker, der ikke overholder retningslinjerne – eller som på grund af et atypisk symptombillede ikke er klar over, at de er smittebærere.

Vi vælger allesammen vores kampe mod Covid-19, og jeg har i hvertfald erfaret, at folk, der er meget optaget af at skose andres adfærd, ikke er slet så agtpågivende, når det drejer sig om aktiviteter, som de finder vigtige. Også det er jo vældig menneskeligt. Men det er vel ikke anderledes (eller mindre stigmatiserende) at blive smittet på mountainbike-turen i Rude Skov eller på forretningsrejsen til Bruxelles?

Men jeg synes, det er et vidtgående valg af restriktioner på baggrund af en meget beskeden empiri, som offentligheden ikke kan få indsigt i

5) De tester ikke ordentligt i Dubai, siges det. Og de danske myndigheder har fået borgerhenvendelse(r) fra rejsende om det.

Jeg har jo en fortid i rejsebranchen, og det er ingen hemmelighed, at der findes destinationer, hvor sundhedsvæsenets standard er lavere end her – omend der jo også findes eksempler på svipsere som fx hele håndteringen af lyntests her til lands, der gør, at jeg synes, man skal være varsom med at udråbe den danske måde til enestående og hævet over alle andres.

Hvad bliver vi forargede over næste gang?

Jeg ved ikke, om de indberetninger, myndighederne har modtaget, er retvisende eller repræsentative. Men jeg synes, det er et vidtgående valg af restriktioner på baggrund af en meget beskeden empiri, som offentligheden ikke kan få indsigt i. Og jeg kan ikke lade være med at tænke på, om dette valg danner præcedens i fremtiden.

Altså, kan vi forestille os, at man bliver behandlet utilstrækkeligt for tyfus på ferie (eller arbejde) i Nepal og dernæst kommer hjem og smitter beboerne på det plejehjem, hvor man arbejder – og at alle fly til Katmandu derfor aflyses? Eller er det noget andet, hvis destinationen er smagløs?

Jeg skal ikke bestemme, hvad I bliver forargede over. Men jeg synes, det er interessant at reflektere over, hvad det er for nogle mekanismer, der starter en sneboldeffekt som den, vi ser i disse dage. Og jeg er spændt på at se, hvilke konsekvenser det har.

Det var bare det. Og nu laver jeg mine øvelser. God mandag.


LÆS MERE AF RULLE GRABOW HER


Topillustration: Arkin 56, Pixabay Nedre illustration: Hans-Jürgen Schmidt, Pixabay

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Rulle Grabow er 46 år og har en magistergrad i Nordisk Filologi og Medievidenskab fra Københavns Universitet.
Hun har blandt meget andet været særlig rådgiver for Ministeren for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri med ansvar for strategisk rådgivning af og krisehåndtering for ministeren og regeringen.
Seniorrådgiver i Jøp, Ove & Myrthu A/S med ansvar for strategisk kommunikationsrådgivning, primært af topledelser, krisekommunikationsrådgivning, medietræning og intern kommunikationsrådgivning.
Kommunikationsdirektør i Sterling Airlines med ansvar for etablering af velfungerende koncernkommunikation, strategisk kommunikationsrådgivning af direktion og bestyrelse, PR og presse i Danmark, Sverige og Norge og public affairs i Danmark.
Ansvarshavende redaktør for ugemagasinet FoodCulture med ansvar for etablering og drift af dagsordensættende ugemagasin med væsentlig indflydelse på meningsdannere i og omkring fødevarebranchen, strategisk kommunikationsrådgivning af direktion og præsidium samt public affairs i Danmark.
Redaktør og kommunikationsrådgiver i TDC med ansvar for etablering og drift af velfungerende koncernkommunikation på web og print, strategisk kommunikationsrådgivning af direktion. Kommunikativt ansvar for adskillige store koncernkommunikationsprojekter i hele Norden. Man kan finde hende på LinkedIn.
Rulle Grabow bor på Frederiksberg med sin familie.

Seneste artikler om Debat