DUKKESAGEN // KOMMENTAR – Hvis ikke magthaverne kan se forskel på dødstrusler og folketeater, har demokratiet et problem, mener Uffe Jonas.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Fængselsstraffen skyldes, at mændene har hængt et skilt med teksten: “hun må og skal aflives” om halsen på en dukke, som dernæst blev hængt.
Når man tager i betragtning, at der var tale om en symbolsk handling ved en lovligt anmeldt demonstration, med et indirekte citat taget direkte ud af statsministerens egen mund, hvilket gør udsagnet til satire og sarkasme og netop ikke en direkte trussel mod statsministeren, synes jeg højst, de burde have fået en betinget dom.
Hvid de tiltalte virkelig ville have klynget statsministeren op i en lygtepæl, havde de nok ikke benyttet en dukke
Ja, faktisk burde de hverken have været anholdt, anklaget eller dømt, fordi den slags grovkornede ikke-voldelige slag i bolledejen helt åbenlyst falder ind under den almindelige folkeret til fremsættelse af mishagsytringer – herunder også i form af grovkornet satire vendt imod magthaverne under demonstrationer. Det er det, man har demonstrationer til.
Dukkesagen viser, at retssikkerheden er i fare
Det er stærkt bekymrende for retssikkerheden og endnu et tegn på den spirende totalitarisme i vores vestlige samfund, at de er blevet dømt så hårdt, som om de havde fremsat en direkte og uforblommet trussel imod statsministeren. Hvilket er en klar misfortolkning, som beror på en bevidst fordrejning af konteksten.
De anholdte sad varetægtsfængslet i otte uger og blev oprindeligt anklaget for ‘statskup’. Som om de havde til hensigt at starte en terroristisk undergrundsbevægelse, eller marchere direkte til Christiansborg og hænge statsministeren op i en lygtepæl.
Hvis så bare der var tale om en enlig svale, men det her mønster er desværre blevet en trend ved domstolene over store dele af Europa
Det var stemningen dengang i corona-nedlukningens vilde dage, og selv om anklagerne er blevet mildnet hen ad vejen, så hænger stanken af politisk misbrug af domstolene ved.
Jura er det bogstaveliges kunst, mens juristeri er en bogstaveliggørelse af det ikke-bogstaveligt mente, sagte eller gjorte. Det svarer til at anholde skuespillerne på et teater, fordi der bliver begået et mord på scenen.
Hvis de tiltalte virkelig ville have klynget statsministeren op i en lygtepæl, havde de nok ikke benyttet en dukke. Det burde være til at forstå.
Det er klart, at politiet let kan misforstå situationen og komme til at overreagere i et ophedet øjeblik. Så selve anholdelsen er for så vidt i orden. Men det er så domstolens opgave at udrede trådene efterfølgende. Og det har de – bortset fra frikendelsen i byretten – gjort rigtig dårligt.
Samme tendens over hele Europa
Hvis så bare der var tale om en enlig svale, men det her mønster, hvor retssystemerne indskrænker råderummet for satire og andre tidligere fuldt ud acceptable former for folkelige mishagsytringer, er desværre blevet en trend ved domstolene over store dele af Europa. Hvor folkelig og intellektuel dissens imødegås med kafkaske anklager og domme.
Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan en aktivistisk venstreorienteret teatertrup som Solvognen og deres uforglemmelige opfindsomme, gakkede og grovkornede politiske happenings var blevet håndteret at statsmagten i dagens politiske klima.
Man må bare håbe, at den højeste internationale domstol stadig kan kende forskel på morderiske hensigter og improviseret larm i gaden
Det samme mønster har vi set f.eks. i Tyskland, hvor dramatikeren, satirikeren og bestsellerforfatteren C.J. Hopkins for nylig blev dømt ved appelretten i Berlin for at have brugt hagekors i en kritisk-satirisk sammenhæng vendt imod regeringen og dens autoritære corona-håndtering.
Mens regeringstro medier omvendt har brugt præcis det samme hagekors-billede til at kritisere oppositionspartiet Alternative für Deutschland uden nogen form for juridiske konsekvenser. Netop fordi den slags associationer og politiske ringeagtsytringer normalt falder ind under ytringsfriheden, så længe der ikke er tale om direkte pronazistisk propaganda. Hvilket på ingen måde var tilfældet med C.J. Hopkins, som er anti-autoritær venstreorienteret borgerrettighedsforkæmper og i øvrigt gift med en jøde.
Hans eneste forbrydelse var at kritisere magthaverne med det samme historisk ladede symbol, som magthaverne selv benytter flittigt til at skose deres politiske modstandere i landets næststørste parti. Så hvad blev der af princippet om lighed for loven?
Nu strammes nettet altså også om borgerne i lille hyggelige Danmark, hvor anti-autoritær rapkæftethed ellers tidligere blev anset for en folkedyd. Forsvarerne vil forsøge at anke sagen. Og man må bare håbe, at den højeste internationale domstol stadig kan kende forskel på morderiske hensigter og improviseret larm i gaden.
For hvis ikke magthaverne, politiet og domstolene kan se forskel på dødstrusler og folketeater, har demokratiet et problem.
Klik dig videre til mere opinionsstof lige her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
