
FØDSELSDEPRESSION – Omkring hver 10. nybagte mor rammes i løbet af barnets første leveår af fødselsdepression, og landet over screener sundhedsplejersker for tegn på depressioner med den internationalt anerkendte EPDS-skala. Men metoden bliver brugt vidt forskelligt rundt om i landet. I nogle kommuner bliver kvinder, som blot scorer 9 på skalaen, tilbudt udredning og støtte, mens hun i andre kommuner skal være så dårlig, at hun scorer 10, 12 eller 14. Nu har forskere fra Københavns Universitets Center for Tidlig Indsats og Familieforskning sikret, at metoden kan blive brugt på samme måde i hele landet.
EPDS (Edinburgh Postnatal Depression Scale) er internationalt den mest anvendte metode til at screene kvinder for symptomer på depression før og efter fødslen.
Også i Danmark har læger, sygeplejersker og sundhedsplejersker i snart to årtier brugt EPDS-skalaen til at screene kvinder for fødselsdepression, for det er yderst vigtigt at opspore kvinderne tidligt, fordi depression efter en fødsel ikke blot påvirker kvinden selv og hendes parforhold, men potentielt også hendes mulighed for at danne en sund relation til sit barn.
EPDS-skalaen blev oversat til dansk i slutningen af 1990’erne og er udviklet specifikt til brug i efterfødselsperioden. Den udelader nemlig en række af de fysiske symptomer på depression – fx appetitændring – som er normale lige efter en fødsel.
Kvinder skal have lige muligheder for hjælp og støtte, uanset hvilket postnummer de bor i
Sundhedsstyrelsen har siden 2011 anbefalet, at den bruges i sundhedsplejen – dog uden at komme med præcise retningslinjer for, hvor højt en kvinde skal score for at blive henvist til yderligere udredning eller til et støttende tilbud.
Derfor bruger sundhedsplejerskerne på tværs af landet i dag skalaen med helt forskellige cut-off-værdier. I nogle kommuner skal en kvinde blot score 9 eller derover på EDPS-skalaen, før hun får tilbud om ekstra støtte eller anbefales at kontakte egen læge med henblik på udredning. Andre kommuner anvender et cut-off på 14 eller derover, og andre steder igen er tallet 10, 12 eller 13.
“Der er stor ulighed, i forhold til hvem der får tilbudt hjælp, og det er jo uheldigt for både mødrene og deres børn. Det er ikke en kritik af kommunerne, for de har ikke haft de nødvendige retningslinjer, og det er jo bedre at gøre noget end slet ikke at gøre noget for disse kvinder og deres børn. Men det er selvsagt ikke hensigtsmæssigt med denne forskel, da kvinder skal have lige muligheder for hjælp og støtte, uanset hvilket postnummer de bor i,” siger adjunkt i psykologi Johanne Smith-Nielsen, der sammen med lektor Mette Skovgaard Væver står bag undersøgelsen.
Psykisk lidelse udtrykkes forskelligt fra land til land
Også internationalt er der stor forskel på, hvordan EPDS-skalaen anvendes. Metoden er blevet valideret – som det hedder, når et screeningsværktøj afprøves af forskere – på mindst 37 forskellige sprog, og forskere i de forskellige lande anbefaler helt forskellige cut-off-værdier: I Grækenland og Italien er cut-off 9, i Litauen er det 7 og i Sverige 12.
En af forklaringerne på de forskellige cut-off-værdier er, at kvinder i forskellige kulturer udtrykker psykiske vanskeligheder på forskellig måde. En anden forklaring kan være, at forskerne i de forskellige lande har brugt forskellige diagnostiske standarder til at validere skalaen med.
Derfor bør en screeningsmetode som EPDS altid valideres i den population, den skal anvendes, så man får vished for, hvornår en kvindes score bør føre til bekymring for hendes psykiske trivsel og eventuelt føre til yderligere udredning og/eller støtte.
324 kvinder screenet, screenet igen og diagnosticeret med et klinisk interview
Johanne Smith-Nielsen og Mette Skovgaard Væver har derfor siden 2015 samlet data ind med henblik på at gennemføre en dansk validering af EPDS-skalaen.
Deltagere til undersøgelsen blev rekrutteret af sundhedsplejersker i Københavns Kommune, der EPDS-screenede kvinderne rutinemæssigt under hjemmebesøg. I alt 324 kvinder med børn i alderen 2 til 10 måneder indgik i undersøgelsen, og deres resultater blev sammenholdt med 5.000 andre screeninger.
De medvirkende kvinder var mellem 22 og 45 år gamle, 90 procent af dem var gift eller levede i et parforhold, og 84 procent var af dansk oprindelse. Da målet med studiet jo var at validere den danske oversættelse af EPDS, måtte kvinderne kunne forstå dansk på et niveau, hvor de kunne udfylde den danske EDPS uden hjælp til oversættelse.
Forskernes resultater viser, at i den danske befolkning er et cut-off på 11 eller derover det mest retvisende. Her vil man finde godt 80 procent af de kvinder, som har depression
Efter kvinderne blev henvist til projektet, blev de igen EPDS-screenet og gennemgik herefter et grundigt diagnostisk interview, som blev lydoptaget.
For at sikre høj pålidelighed i vurderingen af, om kvinderne opfyldte kriterier for depression, blev et tilfældigt udvalgt udsnit på 22 procent af interviewene bedømt af en anden forsker, som var trænet i at stille diagnoser, men som hverken kendte kvindernes EPDS-score eller den diagnose, som blev stillet under den diagnostiske udredning.
Diagnoserne blev stillet efter både WHO’s diagnosekriterier (ICD-10), som er det officielle diagnosesystem i Danmark og i fleste andre lande, hvor EPDS bliver brugt, og de amerikanske diagnosekriterier (DSM-5) for depression, som bliver brugt i mange internationale forskningsstudier.
Halvdelen, som scorer 11, har fødselsdepression
Forskernes resultater viser, at i den danske befolkning er et cut-off på 11 eller derover det mest retvisende, når man screener kvinder for depression efter en fødsel. Her vil man finde godt 80 procent af de kvinder, som har depression, og hver anden kvinde, som screener positivt, viser sig faktisk også at have en depression, når hun undersøges mere grundigt.
I takt med de senere års stigende fokus på tidligst muligt at opspore kvinder med psykiske vanskeligheder, screener man nu flere steder systematisk gravide kvinder
Den anden halvdel er falsk positive og har måske bare en exceptionelt dårlig uge. Det kan også være, at hun i stedet har en angstlidelse, som kan være slem nok, men som bare ikke er depression.
“Man kan diskutere, om vi bør sætte cut-off lavere for at opspore flere kvinder med depression, men vores analyser viser, at hvis vi sætter cut-off så langt ned, at vi opdager næsten dem alle, så stiger andelen af falsk positive i screeningen så meget, at kun 28 procent af de kvinder, som screener positivt, faktisk har depression, dvs. at langt størstedelen af dem, som screener positivt i EPDS, ikke har vanskeligheder svarende til minimum ‘mild depression’, når de henvises til yderligere udredning,” siger Johanne Smith-Nielsen.
Cut-off på 11 gælder efterfødselsperioden – ikke i graviditeten
I takt med de senere års stigende fokus på tidligst muligt at opspore kvinder med psykiske vanskeligheder, screener man nu flere steder systematisk gravide kvinder.
Dette er i tråd med forskning, der viser, at mange kvinder, som får en fødselsdepression, har symptomer allerede i graviditeten, men KU-forskernes resultater siger ikke nødvendigvis noget om, hvorvidt en cut-off-score på 11 også kan bruges for screening af gravide kvinder i Danmark.
Forskning fra udlandet viser nemlig, at cut-off ofte er anderledes for gravide kvinder, end for kvinder der har født, og at der muligvis endda bør anvendes forskellige cut-off-værdier på forskellige tidspunkter i graviditeten. Derfor bør EPDS-skalaen også valideres i blandt gravide danske kvinder.
KU-forskernes anbefalinger:
- Kvinder med en score på 11 eller derover er i risiko for at have depression. Den professionelle bør spørge ind til kvindens besvarelse og eventuelt henvise kvinden til egen læge for yderligere udredning. Hvis kvinden ikke henvises direkte til egen læge, bør hun screenes igen efter en til to uger for at undersøge, om den første høje score var udtryk for noget forbigående. Hvis scoren ved den anden screening stadig er 11 eller derover, bør kvinden altid henvises til egen læge.
- En score på 7 eller derover afspejler, at kvinden muligvis har en depression, og den professionelle bør spørge ind til kvindens besvarelse for at afklare, om der er tale om noget forbigående. Der screenes igen efter en til to uger.
- Den professionelle bør altid (uanset total score) tjekke kvindens besvarelse af item 10, som screener for selvskadende adfærd og/eller selvmordstanker. En positiv score på item 10 bør altid tages alvorligt, og ethvert screeningprogram bør have klare retningslinjer for, hvad den professionelle skal gøre, hvis han/hun identificerer en suicidal kvinde.
Denne artikel er en redigeret udgave af originalen, der er udgivet af Københavns Universitet den 07. marts 2019.
Forskerne nævnt i artiklen kan kontaktes her:
Lektor Mette Skovgaard Væver
Center for Tidlig Indsats og Familieforskning
Institut for Psykologi
Mail: mette.vaever@psy.ku.dk
Telefon: 35 32 49 06
Adjunkt Johanne Smidt-Nielsen
Center for Tidlig Indsats og Familieforskning
Institut for Psykologi
Mail: johanne.smidt-nielsen@psy.ku.dk
Mobil: 23 98 43 03
Topillustration: GoodFreePhotos
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.