Drukkultur – Danmark er bare sådan lidt prolle-tarvelig på den måde

af i Danmark

KOMMENTAR // DRUKKULTUR – Forskellen mellem at være hjemme på Købmagergade en lørdag aften og nat og i lejligheden i det buzzende East Village er, at der ikke står stive teenagers og skriger nede på gaden. Der ligger ikke gaspatroner. Eller flasker på gaden. Eller privilegerede teenagers i deres egen bræk. Jeg har ikke set en beerbike med høj musik eller en party-bus med fulde teenagers, der under det åbne bustag står og råber, imens de drikker og danser til musikken, der banker ud til os andre, der kigger måbende på.

Vi har en drukkultur i Danmark. Alkohol ligger på en sær måde i vores DNA. Men er det ikke på tide, at vi snart siger fra?

Hvorfor kan vi kun “hygge”, imens vi drikker os fulde? Hvorfor hører man altid, hvor skidesjovt det har været, når vi har lagt hjernen fra os i en drukrus? Hvorfor er det sejt blandt unge at lægge tømmermændsbilleder ud om søndagen?

Hvorfor kan vi ikke finde ud af at hygge og feste uden at være påvirket?

Vi voksede op med bodegaer på hjørnerne. Der er et begreb, der hedder bodegabarn, og spørger du en af dem, bringer det ikke glade minder med sig.

Bodegaen var for middelklassen. Arbejderne. Folket. De velhavende drak ikke. (Ja, right!). Det var der, alkoholikerne samledes og drak. Se, det er en del af vores historie.

“En kold fra kassen, Emma”, sagde Poul Reichardt altid i Huset på Christianshavn.

Det er åbenbart helt legitimt, at vi drikker os skidefulde, når vi er sammen. I min by, København, bliver det hjulpet godt på vej af dem på Rådhuset. Nye bevillinger finder vej, selvom Frank Jensen & Co. ved, der er problemer

I dag er samfundet anderledes. Bodegaerne er blevet hippe. Der sidder fortsat et par ældre alkoholikere ved baren og drikker. I dag er det sammen med hipsterne, der ‘bare’ drikker, fordi de skal have det sjovt.

For i dag er det cool blandt alle at drikke. De velhavende unge får kreditkortet med fra forældrene og bestiller champagne. De andre betaler selv deres shots. Men summen af det hele er, at det åbenbart er helt legitimt, at vi drikker os skidefulde, når vi er sammen.

I min by, København, bliver det hjulpet godt på vej af dem på Rådhuset. Nye bevillinger finder vej, selvom Frank Jensen & Co. ved, der er problemer i byen, og da også har nævnt, at de vil holde igen. Alligevel finder de altid en undskyldning for at snige endnu en bevilling ind.

Beerbikes. Partybusser. 7Eleven, der smider 3 shots for en 100 på disken i weekenden. Netto ved Rådhuspladsen, der har erstattet grøntsagerne i køledisken med alkohol. Det samme med Netto på Adelgade, foran Generator Hostel med alle de unge, der kommer for at drikke sig stive i København. For det kan man jo her.

Distortion får 1,7 millioner i støtte for at have ændret festen fra en sej musik-gadefest til et rent drukorgie for unge, der kommer fra omegnen.

Københavns kommune er alkohol-pushere for omegnsturisterne.

Jeg er ikke afholdskvinde. Far from it. Det kan jeg se ved baren nede på hjørnet af E13 st., at new yorkerne heller ikke er. Men der er forskel på, om man drikker sig hønefuld, eller man drikker sig glad.

Danmark er bare sådan lidt prolle-tarvelig på den måde.

Vi taler om, at flere unge ryger. At det er sundhedsfarligt. Men det er også farligt at drikke. Og det gør de. Og det seneste: Tager gas.

Jeg oplever ofte, at turister, der kommer til min bydel i København, er chokeret over den drukkultur og opførsel, de oplever på gaden.

Når jeg rejser ud i verden, forstår jeg hvorfor.


Foto: pissup.dk

Karina Muriel Mimoun bekriver sig selv som en historiefortæller med et gravergen. Med en baggrund fra reklame- og kommunikationsbranchen, bruger Karina fortsat en del af sin tid med at formidle virksomheders brand, men mere og mere tid går med at grave sig ned i det digitale univers og trække det frem, andre ikke ønsker vi skal se. 

Hun skriver og pitcher, og er der ingen der køber, så ryger historierne ud på hendes egen blog. Da hun har en mappe med trusler og ip-adresser, og fortsat er på speeddial med den digitale efterforsker, der fortsat har en åben sag, på den chikane hun var udsat for, efter hun skrev om teenagegruppen Offensimentum i september 2017, så foretrækker hun at undlade et genkendeligt profilbillede.

HVIS DU VIL BIDRAGE TIL KARINAS OG MATS' ARBEJDE KAN DU STØTTE PÅ MOBILE PAY:
40409028

Seneste artikler om Danmark