JAPAN // REPORTAGE – ”Når de er sammen med os, får vi dem til at glemme deres problemer. At træde ind på en host-klub for en kvinde er som at træde ind i et eventyrland”, fortæller Karl, der er ‘host’, vært, i ‘Club Gran‘, en profession på grænsen mellem sexarbejde og underholdningsindustrien. Malene Jensen skriver fra natten i storbyerne Osaka og Tokyo, hvor unge kvinder betaler svimlende summer for flirt. Mange af pigerne er selv prostituerede.
OSAKA/TOKYO – Som det eneste land i verden kan man i Japan besøge host-klubber, hvor unge mænd mod betaling flirter, drikker med og underholder kvinder.
Klubberne er en del af det japanske natteliv, og et grænseland mellem underholdnings- og sexindustrien.
Et øjeblik efter kommer tre andre hosts over til os med glas og et askebæger. For i Japan må man godt ryge inden døre. Mens en af dem tænder vores smøger for os, hælder en af de andre billig champagne i vores glas. Og så begynder de at underholde
Mange af klubberne er ejet af den japanske mafia, som benhårdt kontrollerer værterne og sørger for, at kunder altid på den ene eller anden måde betaler deres gæld.
Og hvem er så kunderne? De fleste af dem arbejder selv i sexindustrien.
Fotograferne og jeg træder ind på Club Gran i Osaka lidt over ti.
Der er høj musik og blinkende blåt lys i det dunkle lokale. Pinks Just Give Me A Reason drøner over lydanlægget, og der er en lille fjernsynsskærm, der viser musikvideoen lige ved siden af en roterende discokugle.
Det er stadig tidligt på aftenen, så klubben er næsten tom.
Japan er det eneste land i verden med host-klubber møntet på kvinder
Der er kun os og en anden kvinde, der sidder ved et hjørnebord, da vi kommer ind. Og så gruppen af hosts, selvfølgelig:
Omtrent 20 unge mænd i hvert sit sæt moderigtigt tøj i forskellige stilarter og langt hår sat med voks. Og makeup on point.
Host-klub møntet på kvinder er unikt for Japan
En host med halvlangt blondt hår og rød læbestift iført en oversized hvid bluse med blomsterprint og en matchende rød fedora-hat kommer over til os og smiler.
”Welcome,” siger han på dårligt engelsk.
Hans smil bliver mere afslappet, da vi svarer ham på japansk, og han fører os over til et bord overfor kvinden.
En host-klub er en østasiatisk form for underholdning. Klubberne har enten mandlige eller kvindelige ”hosts” ansat; værter eller værtinder hvis job det er at underholde kunderne gennem druk, musik, jokes, flirt og spil
Et øjeblik efter kommer tre andre hosts over til os med glas og et askebæger. For i Japan må man godt ryge inden døre. Mens en af dem tænder vores smøger for os, hælder en af de andre billig champagne i vores glas. Og så begynder de ellers at underholde.
En host-klub er en østasiatisk form for underholdning. Klubberne har enten mandlige eller kvindelige ”hosts” ansat; værter eller værtinder hvis job er at underholde kunderne gennem druk, musik, jokes, flirt og spil.
Kunderne betaler først en entrépris, og derefter timepris samt for al den mad og drikke, de og hosten indtager. Kunderne vælger selv den host, de vil underholdes af og betaler for personens selskab.
Japan er det eneste land i verden med host-klubber møntet på kvinder.
Japanerne skelner mellem kyabakura, klubber med mandlige kunder, og host-klubber med kvindeligt klientel. Klubberne er en del af det japanske mizu shobai, der direkte oversat betyder ”vandhandel”, som ligger på grænsen mellem sexarbejde og underholdningsindustrien.
Men hvad er det hosts kan, der får kvinder til at betale svimlende høje summer for deres selskab?
På Club Gran sidder kvinden overfor os omgivet af tre mænd. En ved siden af hende og to overfor hende. Hun griner højt af en joke, mens der bliver hældt op i hendes glas. Hun holder den ene fyr i hånden, og har en hånd liggende på den andens lår.
Da vi spørger om hans navn, griner han og kalder sig selv Sushi. Det er de færreste hosts, der fortæller kunderne deres rigtige navn … Det er sjældent alkoholen, man betaler for på klubben. Det er opmærksomheden
Ved vores bord fortæller en af fyrene os, at han blev host for at gøre kvinder glade. Han er 20 år og fra Korea, men født og opvokset i Japan. Da vi spørger om hans navn, griner han og kalder sig selv Sushi. Det er de færreste hosts, der fortæller kunderne deres rigtige navn.
”Skal I ikke have et champagne call?” spørger Sushi.
Et champagne call er en berømt event på de fleste host-klubber. Kvinden køber en flaske champagne, hvorefter alle hosts på klubben kommer op til hendes bord og klapper og hujer, mens de åbner champagnen.
Begivenheden varer ikke mere end et par minutter, men som alt andet på en host-klub er det en dyr fornøjelse. På Club Gran koster det 100.000 yen. Ca. 6.100 danske kr.
”Det er billigt her,” forsikrer Sushi os om.
Jeg ler og ryster på hovedet. Men jeg er ikke overrasket over prisen. Det er sjældent alkoholen, man betaler for på klubben. Det er opmærksomheden.
En fast del af nattelivet
Som med de fleste andre dele af underholdningsindustrien, tjener host-klubber størstedelen af deres penge om aftenen. Allerede omkring klokken 19-20 begynder klubberne at sende deres hosts ud på gaden for at fange kunder.
Hosts er en fast del af nattelivet, og klubberne gør meget ud af at reklamere for de mest populære mænd … De unge japanske mænd bliver idoliseret på niveau med koreanske ‘K-pop-stjerner’ og skuespillere
I Osaka foregår det primært i de to bycentre Umeda og Namba. Omringet af restauranter, convenience stores, natklubber og blinkende neonskilte passer de mange hosts godt ind i omgivelserne. Og med deres farvede opsatte hår, make-up og særlige tøjstil er de lette at genkende.
Når kvinder kommer forbi, bliver de stoppet.
”Kawaii (nuttet),” siger en mand med karamel-farvet opsat hår, da han stopper en pige på en af de større gågader i Umeda. Hun ignorerer ham og forsætter med at gå, men han følger efter hende og indleder en samtale. Pigen sætter tempoet i vejret, og efter et par skridt giver han op og går tilbage startstedet.
Imens går en anden host over til en pige, der står lænet op ad en husmur. Han udveksler et par ord med hende, men får hurtigt et afslag, hvorefter han bevæger sig videre til den næste. Da en gruppe piger kommer forbi, rækker han hånden ud mod dem i et forsøg på at få deres opmærksomhed.
”Kirei (smuk),” siger han.
Hosts er en fast del af nattelivet, og klubberne gør meget ud af at reklamere for de mest populære mænd.
Enorme plakater med nærbilleder af hosts og deres kontaktinfo dækker hele højhusfacader i storbyerne, ligesom der ofte står, hvad de tjener om måneden til inspiration for aspirerende hosts.
De unge japanske mænd bliver idoliseret på niveau med koreanske K-pop-stjerner og skuespillere.
På gågaden i Umeda møder jeg Karl. Hans rigtige navn er Kitamuramasahi, og han er tilknyttet Club Gran. Han er 30 år og arbejder fuldtid som host i forsøget på at tjene penge nok til at åbne sin egen bar. Han tror, at de fleste kvinder besøger klubberne, fordi de er ensomme.
”Når de er sammen med os, får vi dem til at glemme deres problemer. At træde ind på en host-klub for en kvinde er som at træde ind i et eventyrland,” fortæller han.
Host: Kunden er dronning og bestemmer alt
Uanset hvem de er, eller hvordan de ser ud, bliver kvinder behandlet som dronninger, der har et hav af tilbedere, når de er på klubben. Hostene lytter til kvindernes problemer og står klar med trøstende ord og omsorg.
Mange af vores kunder er hysteriske og irriterende, og ofte tænker jeg ’åh nej, ikke dig igen’. Tænk på alle hosts som skuespillere. Den bedste host er den bedste skuespiller
Ifølge Karl er det en hosts job at tage sig af kvinder på bedst mulig vis. Også selvom det betyder at lyve for dem.
”Vi bliver nødt til at lyve overfor vores kunder. Det er en del af jobbet. Hvis en kunde spørger, om jeg elsker hende, skal jeg sige ja, selv hvis jeg hader hende,” siger han, og forklarer, at hvis man som host fornærmer en kunde, kan man risikere at skulle betale en bøde på op til en million yen til klubben, hvilket svarer til, hvad de fleste hosts tjener på et halvt år.
”Mange af vores kunder er hysteriske og irriterende, og ofte tænker jeg ’åh nej, ikke dig igen’. Tænk på alle hosts som skuespillere. Den bedste host er den bedste skuespiller,” siger Karl.
10 millioner yen på tre timer
Som udgangspunkt sker der ikke noget seksuelt på en host-klub. Kvinderne kommer ikke for at blive fysisk tilfredsstillet, men for at have nogle at snakke med og blive beundret af.
Skønt der er mange regler for hosts, er det op til dem selv, om de vil gå i seng med deres kunder. De fleste hosts lever af stamkunder, og hvor meget tid en host vil bruge på en kvinde, kommer ofte an på hendes økonomiske bidrag til klubben.
27-årige Roland, kaldet ”Kejseren over alle hosts”, tjente i 2018 10 millioner yen (ca. 610.000 kr.) på blot tre timer på sin fødselsdag
”De piger, der betaler mest, får mest opmærksomhed. Jo mindre de betaler, jo mindre opmærksomhed giver vi dem, for så får de lyst til at betale mere.”
“Hvis en pige bruger mange penge på én, så kan vi godt invitere dem ud at spise, ringe til dem eller gå i seng med dem. Som host bruger du meget af din fritid på stamkunder,” siger Karl, der arbejder til kl. 1 om natten seks dage om ugen.
Mange hosts arbejder deltid. Nogle bruger det som studiejob, så de kan få lommepenge, mens de studerer.
Klubben sætter sjældent store krav til deres ansatte, og det er alment kendt, at de fleste unge mænd kan blive hosts uafhængigt af udseende eller intelligens. Omtrent halvdelen af, hvad de tjener på en aften, bliver givet til klubben, mens de beholder resten selv.
For nogle bliver det ikke meget. Andre tjener enorme summer. 27-årige Roland, kaldet ”Kejseren over alle hosts”, tjente i 2018 10 millioner yen (ca. 610.000 kr.) på blot tre timer på sin fødselsdag.
https://www.instagram.com/p/Bl0126wBe7q/?utm_source=ig_embed
Kunderne arbejder selv i sexindustrien
Der er næppe et område i Japan med flere host-klubber end Kabuchiko, bedre kendt som Tokyos red light district. Lokaliseret midt imellem turistområdet Shinjuku og Tokyos Koreatown Shinokubo er Kabuchiko i gåafstand fra en stor del af Tokyos natklubber, restauranter og barer.
Her ligger host-klubberne side om side med stripklubber og massageklinikker, som er japanernes svar på bordeller, da prostitution er ulovligt.
Pigerne står et øjeblik og overvejer. Hvisker lidt sammen. Så nikker de og tager fat i hostens arm. Han leder dem ind i et af de enorme højhuse
Hvad der fylder mest i distriktet, er dog underholdningen rettet mod kvinderne. Overalt i det lille område er enorme neonskilte med billeder og videoer af host-klubbernes pt. mest populære entertainere, ligesom området er fyldt med hosts, der ikke holder igen med at forsøge at skaffe kunder til klubberne.
”Bare kom ind i en halv time. I kan vælge lige hvem, I vil have,” lokker en blond japaner et stykke fra mig. Han har stoppet to piger, der trods vinterkulden er i lårkort, og muligvis netop selv har fået fri fra en af massageklinikkerne i området.
Pigerne står et øjeblik og overvejer. Hvisker lidt sammen. Så nikker de og tager fat i hostens arm. Han leder dem ind i et af de enorme højhuse.
Klokken er næsten 23, og skønt det er onsdag aften, er området fuld af både mænd og kvinder. Hosts fylder en stor del af gadebilledet, men foran flere kyabakura-klubber og massageklinikker står unge kvinder også med store skilte, der viser timeprisen på klubberne.
De har kun en vinterjakke på og er derudover i lårkort og stiletter. Området er fuld af både mandlige og kvindelige kunder.
Jeg møder Minami på en sidegade. Hun er på vej til en host-klub, hvor hun allerede har en aftale med en af fyrene. Til daglig arbejder Minami i sin fars butik. Om aftenen tager hun nogle gange på host-klub.
Mine ‘seniors’ fortæller mig, at de fortæller pigerne om deres drømme for at få dem til at betale for at gøre drømmene til virkelighed,” siger Karl. Når først en pige kan lide dig, vil hun gerne betale mere for at hjælpe dig med at blive en populær host
”I begyndelsen tog jeg derud for at have det sjovt med mine venner, men så begyndte jeg også at tage af sted alene,” fortæller hun.
”Jeg vil jo gerne støtte ham [hosten], så jeg kommer et par gange om måneden.”
Ifølge Karl er det et typisk samtaleemne for de populære hosts at tale om sig selv og sine drømme.
”Mine seniors fortæller mig, at de fortæller pigerne om deres drømme for at få dem til at betale for at gøre drømmene til virkelighed,” siger Karl.
”Når først en pige kan lide dig, vil hun gerne betale mere for at hjælpe dig med at blive en populær host.”
Foran en kyabakura-klub kaldet Collins møder jeg 19-årige Hajaka. For Hajaka, der arbejder på kyabakura-klubben, handler det ikke så meget om at hjælpen hosten, som det handler om at hjælpe sig selv. Hun fortæller, at hun bruger det meste af sin løn på hosts.
”Jeg har brug for hosts. Hver gang jeg er ked af mig selv eller ked af mit job, tager jeg derhen. Hosten kan få mig til at glemme det hele og få det bedre,” siger hun.
– Hvor lang tid går der, fra du har besøgt klubben, til du bliver trist igen?
”Tit når jeg forlader klubben, bliver jeg endnu mere ked af det, end før jeg tog derhen.”
Da jeg spørger Hajaka, hvorfor hun så bliver ved med at tage på host-klubber, siger hun, at hun ikke ved det.
”Måske fordi jeg bare gerne vil være lidt glad,” gætter hun. ”Og så glemmer jeg, hvor ensom jeg bliver bagefter.”
Kvinder, der arbejder i sexindustrien, tjener mange penge, og fordi de ofte er alene eller er tvunget til at være sammen med nogle, de ikke bryder sig om, besøger de host-klubber bagefter for at få det bedre
Ifølge 21-årige Ponsu, der er host på klubben Pyramid i Namba, arbejder størstedelen af hans kunder i sexindustrien. Han fortæller, at han ofte tilbyder at hente sine kunder foran deres kyabakura-klub eller massageklinik.
”Jeg tror, at host-klubber er så populære blandt kvinder der arbejder i sexindustrien, fordi de oplever en parallelverden. Hostene giver dem en oplevelse, de ikke kan få med andre mænd,” skriver han i en LINE-besked til mig.
Karl er enig i dette. Han siger, at kvinder, der arbejder i sexindustrien, tjener mange penge, og fordi de ofte er alene eller er tvunget til at være sammen med nogle, de ikke bryder sig om, besøger de host-klubber bagefter for at få det bedre.
Klubber ejet af mafiaen
Selvom det umiddelbart kan virke harmløst, er det ikke altid lige sikkert at være tilknyttet host-klubber; hverken for kunder eller ansatte. Mange af klubberne er nemlig helt eller delvist ejet af den japanske mafia, yakuzaen, der med hård hånd sørger for, at der altid er et gedigent overskud.
”Jeg ved ikke, om min klub [Club Gran] er kontrolleret af yakuzaen, men i hvert fald halvdelen af alle host-klubber er. De betaler f.eks. beskyttelsespenge, eller manageren er en del af yakuzaen,” siger Karl.
Hvis aftenen går godt, kunderne får lidt for meget at drikke eller deltager i særlige events, er det ikke altid, at de unge piger kan betale den efterfølgende regning.
I februar 2014 blev en host-klubmanager og hans bror og mor i Ikebukuro anholdt for at have tvunget adskillige dårlige betalere til at prostituere sig
I sådanne tilfælde hænder det, at kvinden bliver tvunget til at arbejde sin gæld af på ulovlige bordeller eller de kyabakura-klubber, der ligger side om side med host-klubben.
I februar 2014 blev en host-klubmanager og hans bror og mor i Ikebukuro anholdt for at have tvunget adskillige dårlige betalere til at prostituere sig. Det tilfælde er, ifølge en artikel fra The Japan Times, langt fra enkeltstående.
Ifølge organisationen Lighthouse Center for Human Trafficking Victims Support har adskillige kvinder igennem mange år anmeldt host-klubber for tvangsarbejde, menneskesmugling og kidnapning.
En host og en afsked
På Club Gran er der ingen ure. Men fotograferne og jeg har armbåndsur på, og efter den aftalte time rejser vi os for at gå.
Sushi, som sammen med sin kollega har underholdt os under hele besøget, rejser sig med os og forsøger uden held at tage en af fotograferne i hånden, da han fører os over til baren, hvor vi skal betale.
Flere andre hosts går med os derop og holder øje med, at vi lægger det aftalte beløb hos manageren.
Vi rækker pengene over disken og går ud. Lige inden vi lukker døren, griber Sushi om fotografens hånd. ‘ I love you’ udbryder han. Så lukker vi døren.
Jeg ser mig for sidste gang omkring i klubben. På den time, der er gået, siden vi ankom, er der kommet mange flere piger.
De fleste er kommet alene og sidder med 1-2 hosts og drikker vin eller cider. Vi rækker pengene over disken og går ud. Lige inden vi lukker døren, griber Sushi om fotografens hånd.
I love you, udbryder han. Så lukker vi døren.
Topfoto: Malene Jensen.
LÆS MERE OM OG FRA JAPAN I POV HER.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
