FREMTIDENS EUROPA // KOMMENTAR – Et mere socialistisk, demokratisk og ikke mindst grønt Europa er dét, vi bør håbe på og arbejde hen imod, sagde Enhedslistens Pelle Dragsted i sin tale ved Folketingets afslutningsdebat. Læs hele talen herunder.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Jeg vil gerne tale om Europa.
For om bare 10 dage kan 400 millioner europæere gå ned og stemme på det parti, de tror repræsenterer dem bedst i Europa-Parlamentet.
Jeg kunne godt vælge at anlægge en dyster tone.
Og advare om konsekvenserne, hvis sorte klimafornægtende partier vinder frem og stiller sig i vejen for den grønne omstilling.
Men jeg vil hellere tale om det Europa, vi i Enhedslisten arbejder for. Det Europa, vi drømmer om. Det Europa, jeg drømmer om.
Jeg drømmer om et Europa, hvor alle mennesker kan gå trygt på arbejde i gode jobs. Hvor ingen dør af at gå på arbejde. Hvor ingen arbejdsgiver kan spekulere i at underbetale udenlandske kollegaer. Hvor lønmodtagere på tværs af grænserne står sammen og forsvarer vores rettigheder.
Jeg drømmer om et Europa med mere lighed, hvor vi lægger en skat på milliardærernes formuer og bruger indtægterne på at gøre livet bedre for dem, der lever af at arbejde – og ikke af andres arbejde.
Jeg drømmer om et Europa, hvor adgang til sundhedspleje, til medicin, til uddannelse er fundamentale rettigheder, som samfundet garanterer – for alle. Hvor velfærden er der for borgerne og ikke for, at private koncerner og medicinalselskaber skal tjene kassen.
Jeg drømmer om et Europa, hvor alle har tryghed om deres hjem og har råd til at bo tæt på, hvor de arbejder. Hvor vi sparker ejendomsspekulanter og kapitalfonde ud af vores storbyer og i stedet bygger hundredtusinder af betalbare boliger.
Jeg drømmer om et Europa, hvor forbrugerne beskyttes mod grådighed fra bankerne, hvor der gribes ind mod energispekulanter, der presser el- og varmeregningerne op i det ubetalelige. Hvor uhæmmede markedskræfter i det hele taget aldrig får lov at undergrave almindelige menneskers levevilkår.
Jeg drømmer sågar stort om et Europa, hvor alle europæere har adgang til en gebyrfri bankkonto i en offentlig bank, som ikke er sat i verden for at skabe profit til aktionærer, men for at være der for almindelige mennesker.
Jeg drømmer om et Europa fyldt med vild natur. Hvor vi igen giver plads til skov og eng og hede. Til fugle og biller og bier. Hvor livet vender tilbage i vores have og fjorde og floder.
Jeg drømmer om et Europa med højhastighedstog på kryds og tværs af kontinentet. Hvor man kan lægge sig til at sove i nattoget i København eller Aarhus – og vågne op i Prag, Paris eller Milano. Og hvor det altid er billigere at tage det grønne valg end at flyve.
Jeg drømmer om et Europa, der står benhårdt fast på alle menneskers lige værd. Hvor alle kan være dén, de er, og elske dem, de elsker. Hvor kvinders ret til egen krop er en selvfølge på hele kontinentet. Et Europa, der står fast på menneskerettigheder og folkeret – uanset om det er i Ukraine eller Palæstina.
Jeg drømmer om et Europa, som tager ansvar i verden – som fører en handels- og bistandspolitik, der kan give unge afrikanere et håb om en god fremtid med uddannelse og job i deres eget land, frem for en livsfarlig tur mod Europa i usikre gummibåde.
Jeg drømmer om et Europa, der, når Ukraine har fået sparket Rusland ud af deres land, arbejder for en fremtid med fred og samarbejde. Hvor vi ikke bruger vores bedste hjerner på at opfinde den næste generation af våben, men på at opfinde den næste vindmølle, den næste solcelle eller det næste batteri.
Jeg drømmer med andre ord om et mere socialistisk, et mere demokratisk, et mere grønt Europa.
Og i Enhedslisten drømmer vi ikke bare. Vi arbejder hver eneste dag sammen med resten af den grønne europæiske venstrefløj for at gøre det Europa til virkelighed.
Og ja – EU er en svær bane at spille på for socialister og progressive kræfter. Traktater og love er i alt for høj grad skrevet med hænder, der har været bundet og betalt af snævre lobbyinteresser. Og de seneste årtiers naive tro på de uregulerede markedskræfter har sat sit dybe præg på de nuværende institutioner og direktiver.
Europas historie om forandring
Men intet af det er uforanderligt.
Europas historie er en historie om forandring. Om almindelige mennesker, der organiserer sig sammen for at forandre deres egne og deres medmenneskers liv – også på tværs af grænserne. Også når det ser umuligt ud.
Når vi i dag kan holde fri i weekenden og har en otte timers arbejdsdag – så er det ikke, fordi den økonomiske elite syntes, det var en god idé. Det var, fordi europæiske arbejdere helt tilbage i 1889 mødtes på en arbejderkongres i Paris og gjorde kravet til en fælles sag i alle europæiske stater. Som de kæmpede for og vandt.
Når vi har almen valgret, er det, fordi sufragetterne og andre modige feminister inspirerede hinanden i den dengang radikale kamp for kvindelig valgret og ligestilling. At vi i dag lever i demokratier, er takket være de titusinder af unge europæere, der ofrede deres liv i kampen mod fascismen.
I Spaniens bjerge, hvor de forsvarede den unge spanske demokratiske republik, eller i modstandskampen mod nazistisk besættelse.
Kampen mod totalitarismen blev fortsat af Lech Walesa og de modige polske fagforeningsfolk fra Solidaritet – og af tusinder af andre, der rejste sig mod stalinismens undertrykkelse.
I vores tid har vi set, hvordan tusinder af unge efter finanskrisens fattigdom besatte de centrale pladser i Madrid, Barcelona, Paris og Lissabon for at kræve økonomisk retfærdighed – eller stillede sig i vejen, når deres naboer blev sat ud af deres boliger af griske bolighajer.
Greta Thunberg, der stædigt satte sig foran det svenske parlament og krævede, at de voksne tog ansvar for vores klode, og som satte gang i en af de største globale mobiliseringer af børn og unge i verdenshistorien.
Det er det Europa, vi skal bygge videre på:
– Arbejderbevægelsens Europa
– Sufragetternes Europa
– Antifascimens og modstandskampens Europa
– Lech Walesa og Solidaritets Europa
– De unge pladsbesættere og Greta Thunbergs Europa.
Det er deres stræben – denne vedvarende stræben efter mere retfærdighed, mere demokrati, mere lighed og mere solidaritet – som vi i Enhedslisten sammen med den europæiske venstrefløj går til valg på at uddybe og fortsætte.
I 1972 skrev en af venstrefløjens store sangskrivere, Jesper Jensen, den smukke sang, Europavalsen:
”Jeg rejser i et Europa
grønt af menneskers håb
gult af korn og glæde
rødt af hjerteblod.”
Jeg har nogle gange tidligere savnet det håb og den visionære forandringskraft på venstrefløjen, når det gjaldt Europa. Der er blevet sunget mere i mol end i dur. Nu slår vi igen de håbefulde toner an i Europa-politikken. På den måde har vi slået en sløjfe tilbage til Jesper Jensens fine sang om visionerne for et grønt og rødt Europa.
For Europa er en politisk kampplads. Mellem højre og venstre. Mellem sort og grøn. Og i Europa er det som i Danmark og i alle andre klassesamfund: Politik handler om at vælge side.
Står man på side med de platformvirksomheder, der forsøger at undgå at betale for deres medarbejderes sociale tryghed, pension og sygedagpenge – eller stiller man sig på side med de cykelbude, som kræver samme rettigheder som alle andre lønmodtagere?
Står man på side med de industrielle landbrug og de kemiske industrier – eller med den generation af unge, der kæmper for naturen, klimaet og fremtiden?
Stiller man sig på side med den økonomiske elite, som unddrager sig skat ved at placere deres formuer i skattely – eller med de borgere, der kræver økonomisk retfærdighed?
Med beboere eller boligspekulanter. Med borgerne eller bankerne.
Politik handler om at vælge side – også i Europa.
Og hvis du er lønmodtager, hvis du er en lille selvstændig erhvervsdrivende, hvis du er pensionist eller lærling eller studerende, så kan du kan regne med Enhedslisten på din side. Også i Europa-Parlamentet.
Jeg vil gerne ønske alle mine kollegaer i folketingssalen og deres partier den bedste slutspurt i valgkampen. Lad os alle sammen bruge de sidste ti dage på at udfolde de drømme, vi har for Europa. På at lade vores idéer og meninger brydes i demokratisk debat.
Og til alle jer derhjemme: Brug jeres stemme. Stem med hjertet på det parti eller valgforbund, som I tror bedst vil repræsentere jer og jeres ønsker og håb for Europa.
Lad mig slutte med en strofe mere fra Jesper Jensens fine sang:
”Engang vil jeg rejse i Europa
og møde venner overalt.
Engang vil tårnenes kobber
grønnes i renere luft.
Engang vil det røde Europa
stige af vores kamp.
Engang vil jeg ta dig i hånden
og vise den verden vi tog.”
Tak for ordet.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
