drøm et barn mere fertilitet nedsat frugtbarhed

Drømmen om et barn mere

i Liv & Mennesker/Sundhed af
NEDSAT FRUGTBARHED // INTERVIEW – Det er velkendt, at et stigende antal danskere kæmper med infertilitet, der ofte kobles til barnløshed og at det er svært at undfange det første barn. Men hvordan er det, når drømmen om at få et barn til ikke lykkes som planlagt? Katrine Lykke Veedfald har talt med Mai Trosborg Rasmussen om sit brændende ønske om at få et barn mere, sit chok over, at graviditeten ikke sker og de refleksioner, hun har gjort sig i den anledning om både moderskab, familieidealer og kvindelighed. Ved at dele sin historie om nedsat frugtbarhed og fertilitetsbehandling håber hun, at hun kan hjælpe andre, som er i en lignende situation.

“Jeg har brug for at dele min historie”, siger hun – tydelig frustreret over sin situation – da vi mødes over en kop kaffe og et ingefærshot på en Riccos en eftermiddag i november.

Katrine Lykke Veedfald er 33 år og bor sammen med sin forlovede, som hun mødte, da de begge var i 20’erne. Sammen har de Kaj på tre år. De drømmer om et barn mere, men drømmen om et barn mere har vist sig at være længere væk, end de håbede på. Drømmen om et barn mere og kampen for at få den opfyldt, er historien, Katrine gerne vil dele med os.

Jeg sagde på et tidspunkt til min kæreste, at vi er ufrivilligt barnløse, hvortil han svarede – “jamen, det er vi jo ikke. Vi er jo ikke barnløse

– Hvorfor har du brug for at dele din historie?

“Jeg ved godt, at der er mange, der har svært ved at få deres første barn, men jeg kender ingen, der har haft svært ved at få deres andet barn. Det clasher med min virkelighed.”

 

drøm et barn mere fertilitet

“Vi har et barn, og han kom nemt og naturligt til os, så jeg havde aldrig troet, at jeg ville få svært ved at få mit andet barn. Jeg er ikke vokset op med det narrativ, at det er svært at få sit andet barn, tværtimod. Jeg har altid hørt folk sige, at anden gang ved kroppen, hvad den skal, og derfor kommer barnet nemt. Der sidder måske andre derude, der har det ligesom mig.”

Sekundær infertilitet

– Hvilken betegnelse bruger I om den situation, du og din forlovede står i?

“Jeg sagde på et tidspunkt til min kæreste, at vi er ufrivilligt barnløse, hvortil han svarede – “jamen, det er vi jo ikke. Vi er jo ikke barnløse”.”

“Det er heller ikke et mærkat, jeg synes passer, fordi vi har jo et barn. Jeg har læst, at det hedder sekundær infertilitet, men ellers kalder man det u-honoreret graviditet, eller at man ikke er lykkedes med at blive gravid. Jeg har egentlig heller ikke lyst til at sætte et mærkat på, for så kan jeg blive nervøs for, at det bliver en profeti.”

“På klinikken er de mere optaget af min alder og min æggereserve, hvordan mine æg udvikler sig og min cyklus. Jeg får forskellige ting at vide – især om min alder.”

Der gik lidt planlægning i den, og jeg ville se, om jeg kunne prøve at styre processen i forhold til, hvornår barnet passede ind i planerne

“På den ene side får jeg at vide, at jeg har travlt, og på den anden side hører jeg, at jeg har tid. Det er svært at navigere i. Jeg føler, at jeg er sund og rask og har en krop og en cyklus, der fungerer. Jeg får min menstruation, hvilket er et tegn på, at noget i kroppen fungerer.”

“Derfor er det mærkeligt at blive mødt med, at kroppen ikke gør, som den skal eller måske er lidt gammel. Jeg ser ikke mig selv eller mine veninder som gamle. I forhold til biologien og ifølge statistikkerne sker der selvfølgelig nogle ting, jo ældre man bliver, som man ikke helt er herre over.”

Planen om et barn mere

– Kan du beskrive jeres forløb?

“Vi stoppede med at bruge beskyttelse i februar 2019, da vi blev enige om, at nu måtte barn nummer to godt komme. Jeg havde et halvt år forinden fået et fast arbejde, hvor jeg gerne ville være ansat omkring et års tid inden barn nummer to og barsel. Der gik lidt planlægning i den, og jeg ville se, om jeg kunne prøve at styre processen i forhold til, hvornår barnet passede ind i planerne.”

“Jeg får taget min spiral ud, og der går ikke ret lang tid, før vi køber et hus, som vi bruger en masse tid på. Graviditeten sker, hvis den sker. Vi timede overhovedet ikke noget. Vi var bare sammen, når vi havde lyst til det. Sådan gjorde vi også med Kaj, vores første barn. Vi kan godt blive lidt akavede, hvis vi skal time det.”

“I forbindelse med husprojektet er der en periode, hvor vi ikke er så meget sammen, men efter nogle måneder begynder jeg alligevel at undre mig over, at der ikke sker noget. Det gik så nemt første gang.”

“Jeg bliver ved med at håbe på, at det måske bare er, fordi vi ikke lige har skudt efter skiven og timet det med min ægløsning. Det er først elleve måneder senere – i januar 2020 – at jeg tager mig sammen til at bestille en tid ved lægen for at få tjekket, om alt er normalt.”

Ny måned. Nyt, frisk lærred, vi kan male på. Jeg er ret fortrøstningsfuld, og det er faktisk med rimelig meget håb for fremtiden

“Det meste ser normalt ud, men min læge hæfter sig ved, at mit antimüllerske hormon (dannes i æggestokkene og kan bruges til at vurdere det antal æg, der modnes i æggestokkene) ligger i den lave ende inden for normalen, så jeg får en henvisning til en gynækolog og en fertilitetsklinik.”

“De kan ikke sige det med hundrede procent sikkerhed, men min ene æggeleder har muligvis dårlig passage, og så bekræfter de også, at mit antimüllerske hormon ligger i den lave ende. Til at starte med føler jeg, at de maler Fanden lidt på væggen. De fortæller mig, at vi skal i gang, og at jeg ikke har mange æg tilbage. Jeg skal i hvert fald ikke vente med at gå i gang til efter sommerferien, siger de.”

drøm et barn mere fertilitet

“De tester selvfølgelig også min kæreste, og heldigvis ser alt rigtig godt ud. Han leverer den ene gode prøve efter den anden. Det giver mig rigtig meget håb og ro, men samtidig er det jo mig, der er noget galt med. Det er i marts – en uge efter corona er brudt ud, at jeg får denne besked om, at det måske kan blive svært at blive naturligt gravid.”

– Hvilken følelser har du, da du får at vide, at der er noget, der ikke ser ud, helt som det skal?

“Det var et ret stort chok. Jeg tror, at jeg fik sagt, at det var da virkelig nedslående, og så går jeg derfra og kan mærke, at tårerne trænger sig på. Jeg er typen, der ikke får stillet de spørgsmål, jeg har, hvis jeg er i chok. Hvad er det for en besked, jeg lige har fået?”

“Hvad betyder det, at de siger til os, at nu skal vi i gang, og at der ikke er mange æg tilbage? Betyder det, at jeg ikke har flere æg om en måned? Siden hen har jeg fundet ud af, at det er godt, at vi er i gang, og at der stadig er æg.”

Fertilitetsbehandlingen begynder

– Du går efterfølgende i gang med behandling. Kan du beskrive, hvordan det foregår?

“De følger æggene helt tæt fra den første blødningsdag. Her ringer jeg til klinikken og fortæller, at jeg har fået min menstruation, og de indkalder til skanning på anden- eller tredjedagen af menstruationen.”

Men i hvert fald går der et år, fra vi dropper beskyttelse, til vi får beskeden om sekundær infertilitet og går lidt i chok. Vi er så i gang med en insemination i naturlig cyklus

“I maj laver får jeg det første ud af tre forsøg med insemination i naturlig cyklus. Her times inseminationen med ægløsningen uden hormoner. To forsøg er inden sommerferien. Derefter får jeg behov for at holde en pause, være på sommerferie og ikke tænke så meget på behandling.”

“Efter sommerferien genoptager vi behandlingen. Der er nogle forskellige ting, der gør, at vi springer en cyklus over her og der.
De tjekker, om min slimhinde har den rette tykkelse. Der har været nogle gange, hvor min slimhinde var tyk, hvilket kunne indikere, at jeg allerede var gravid.”

“Det skal tjekkes ved hjælp af blodprøver, for behandlingen skal jo ikke ske, hvis jeg er gravid. Så er behandlingen blevet afbrudt, og mine dage er bare gået videre derfra.”

– Hvordan reagerer du, når du får besked på, at du måske kan være gravid?

Inderst inde har jeg godt vidst, at jeg ikke var gravid. Jeg ved godt, at der er mange siger, at ingen graviditeter er ens. Men jeg sammenligner meget med første gang, jeg blev gravid – hvor jeg fandt ud af, at jeg var gravid, ved at jeg ikke fik min menstruation.”

“I hele den graviditet var der ikke antydning af blod. At se blod er for mig et tegn på, at det nok ikke er, som det skal være. Der er helt sikkert mange andre kvinder, der kan sige det modsatte.”

“Men i hvert fald går der et år, fra vi dropper beskyttelse, til vi får beskeden om sekundær infertilitet og går lidt i chok. Vi er så i gang med en insemination i naturlig cyklus.”

Da jeg var gravid første gang, regnede jeg ikke med, at det måske kunne være den eneste gang

– Hvordan er dagene, når du skal insemineres?

“Det er egentlig dagene op til menstruationen, der er værst. Jeg er jo desværre blevet meget opmærksom på min krops signaler. Jeg kunne godt tænke mig at rulle den opmærksomhed og det fokus tilbage og være mere afslappet og go with the flow.”

drøm et barn mere fertilitet

“I dagene op til menstruationen er der en masse tanker frem og tilbage. I forbindelse med min sidste cyklus havde jeg om natten en drøm, hvor jeg er på fertilitetsklinikken, og de fortæller mig, at de ikke behøver at skanne mig eller gå videre med behandlingen, for de kan se på mig, at jeg er gravid.”

“Og så vågner jeg op næste morgen og tænker, at det må da være et tegn. Det må da være min underbevidsthed, der fortæller mig, at nu er den fandeme hjemme. At det lykkedes.”

“Men to dage efter drømmen fik jeg min menstruation. Det er sådan et tankespin, og det fucker virkelig med mig. Jeg føler slet ikke, at jeg kan stole på min krop, og det er jeg helt vild ked af, for jeg har altid stolet på min krop og været glad for, at den er sund og rask. Jeg kan næsten blive sur. Hvad bilder den sig ind at bringe sådan en drøm ind i min underbevidsthed?”

“Jeg ved fra andre, at det, der føles som optakten til menstruation, også kan være følelsen, man har de allerførste dage af en graviditet. Det er ret lumsk. Men jeg sammenligner med første gang, jeg blev gravid, hvor jeg intet mærkede.”

“Når jeg så får min menstruation, er det videre. Ny måned. Nyt, frisk lærred, vi kan male på. Jeg er ret fortrøstningsfuld, og det er faktisk med rimelig meget håb for fremtiden.”

“Det gode ved at blive skannet så ofte er, at jeg bliver bekræftet i, at der er noget, der fungerer. Der kommer et æg hver måned. Det er rart at blive fulgt lidt på den måde. Det er meget ambivalent, men der er mest gode ting i forhold til behandlingen. Det er nok, fordi det er konkret.”

Tanker om krop og kvindelighed

– Har processen med insemination ændret dit syn på dig selv og din krop?

“Jeg prøver virkelig at bevare den stolthed, jeg har over min krop og holde fast i den.”

Jeg forbinder det at være meget frugtbar med at være en sund og dejlig og lækker kvinde

“På klinikken er de søde og enormt positive og tror på, at det vil lykkedes med barn nummer to. På trods af statistikkerne ser de jo rigtig tit, at folk lykkes med at blive gravide i behandlingen. Jeg synes egentlig, at det er nemt at holde fast i stoltheden over min krop, men jeg har da tanker om kvindelighed.”

– Hvilke tanker om kvindelighed?

“Jeg synes, at det kan være lidt sårbart at fortælle, at det ikke lige er så nemt at blive gravid anden gang, og at det er noget, min krop ikke har så nemt ved.”

– Hvad tror du sårbarheden består i?

“Jeg tror, at det handler om den manglende frugtbarhed. Jeg forbinder det at være meget frugtbar med at være en sund og dejlig og lækker kvinde.”

Drømmen om en familie på fire

– IVF er jeres næste skridt mod et barn. Hvilken overvejelser ligger der i at takke ja til IVF-behandlingen?

“Der har ikke været den store tvivl. Hvis vi skal give det et skud mere, så er det virkelig nu. Klinikken siger, at det er bedre nu end om fem år, hvor kvaliteten af mine æg måske ikke er så gode. Nu giver vi det et forsøg, og hvis det ikke lykkes, så skal vi igennem en proces med at finde ud af at være en familie – bare os tre.”

– Hvad betyder det at være en familie på tre vs. en familie på fire?

“Det er også nogle spørgsmål, jeg er begyndt at stille mig selv.”

“Det er selvfølgelig noget med, hvilken forestilling jeg har haft om det at være en familie; hvad jeg selv er vokset op med, og hvad min kæreste er vokset op med. Vi er begge vokset op med søskende, og vi ønsker at give Kaj en lillesøster eller lillebror.”

“Jeg har været nødt til at finde ud af, at det jo ikke er sikkert, at vi bliver en familie på fire, og det bliver man ikke nødvendigvis mere familie af. Er det overhovedet lykken at få et barn mere? Hvis det er så svært, er det så fordi, det ikke er meningen, at vi skal have et barn mere?”

“Det sætter alle mulige tanker i gang. Det er virkelig bare blevet noget mudder oppe i mit hoved. Vi er jo en familie nu, og det kører. Vi har det godt. Hvis vi bare skal være os, er det også forbundet med en hel masse lykke.”

Selvfølgelig har jeg ikke kontrol over det her. Selvfølgelig har jeg ikke det. Det er dumt at tro

“Altså jeg skal lige parkere drømmen og forestillingen om at få et barn mere, men jeg er jo lykkelig med det, jeg har nu. Jeg er enormt taknemmelig.”

“Jeg tror bare, at det har været et ønske for os begge at få flere børn, og at det har ligget i kortene.”

“Jeg synes også, at det var helt vildt fantastisk at være gravid. Det nød jeg virkelig, så der er selvfølgelig også et ønske om at prøve det igen. Da jeg var gravid første gang, regnede jeg ikke med, at det måske kunne være den eneste gang.”

– Hvad er det, der gør, at I fortsætter fertilitetsbehandlingen og fortsat tænker, at det skal lykkes at blive en familie på fire?

“Jeg tror, at jeg vil fortryde, hvis jeg ikke giver det et forsøg. Når vi kan få hjælp, som egentlig bringer nogle ret gode resultater med sig, og det ender med et barn for mange, så vil det da være fjollet ikke også at prøve det. Det kunne jo være, at det også skete for os. Det skal vi lige prøve at gå igennem. Hvis ikke det går, så må vi lægge drømmen fra os til den tid.”

drøm et barn mere fertilitet

Angsten for infertilitet og for at miste

– Hvor meget deler I med familie, venner og kollegaer i forhold til den proces I er i gang med og skal i gang med?

“Vores nærmest familie ved godt, at det ikke kører efter planen, men fra et ret tidligt tidspunkt har jeg været klar over, at jeg ikke har behov for at dele mere af processen. Det vil være en nyhed for min familie, at vi skal i gang med IVF-behandling.”

“I forhold til min arbejdsplads har jeg indtil nu heller ikke haft et ønske om at dele vores proces. Det ved jeg ikke, om jeg kan blive nødt til i forbindelse med IVF-behandlingen, fordi det kræver meget mere, og der er flere undersøgelser.”

Er jeg lidt grådig? Er det overhovedet fair at være ked af, at jeg ikke kan få et barn mere, når jeg allerede har et?

“Derudover er jeg bange for, at jo mere jeg taler om det, jo mere virkeligt bliver det – som en profeti, der går i opfyldelse.”

“Hvis jeg delte, hvornår vi fx skal i gang med inseminationsforsøg, så tror jeg, at venner og familie vil være enormt opmærksomme, og det vil være et kæmpe pres. Det har jeg ikke lyst til. Jeg kan også mærke, at jeg har en helt anden angst nu, end jeg havde første gang, jeg blev gravid. En ting er at blive gravid. Noget andet er at beholde barnet.”

– Er du bange for at miste barnet, hvis du bliver gravid?

“Da jeg blev gravid med vores første barn, tog jeg en graviditetstest, som var meget positiv, og derefter så jeg mig aldrig tilbage. Jeg fortalte det til veninder og familie, da jeg ikke var ret langt henne i graviditeten.”

“Jeg følte mig ret sikker på, at det gik hele vejen. Hvis jeg bliver gravid igen, tror jeg, at jeg vil vente med at fortælle det, til vi måske har overstået den første skanning.”

“Jeg vil nok hellere fortælle det til veninder end familie lidt tidligere i processen. For min familie vil det være en sorg, hvis jeg mister det. Veninder kan måske bedre rumme det.”

– Føler du et pres fra din familie i forhold til at få flere børn?

“Jeg synes ikke på den måde, at der er et stort pres. Jeg tror bare, at der er et håb og et ønske, fordi de godt ved, at det er et ønske for os. Det er ligesom det, de tapper ind i. Det kunne jo også være, vi bare havde sagt, at der altså kun er det ene barn.”

Man kan ikke planlægge

– Hvad ville du gerne have vidst i forhold til din og jeres historie om sekundær infertilitet?

“Jeg føler mig faktisk nogle gange lidt dum.”

– Hvorfor?

“Fordi jeg prøvede at planlægge det. Jeg ville godt have vidst, at selvfølgelig kan jeg ikke planlægge noget. Selvfølgelig har jeg ikke kontrol over det her. Selvfølgelig har jeg ikke det. Det er dumt at tro.”

“Jeg vil gerne kunne styre ting, men det kan jeg ikke med det her. Det er simpelthen ude af mine hænder, og jeg synes, det virker tilfældigt, hvem der lykkes med at blive gravid i første hug, og hvem der ikke gør. Jeg har jo ikke gjort noget forkert, og det har alle de andre kvinder, som har svært ved at blive gravide, heller ikke. Men jeg skulle have ladet være med at planlægge, synes jeg.”

Jeg ser frem til at få et mere normalt forhold til det i forhold til, at målet med sex ikke skal være at blive gravid.

– Hvad tror du, at det havde gjort af forskel?

“Jeg ville ikke have tænkt så meget over det. Det var, som om at i det øjeblik, jeg prøvede at planlægge det, gjorde jeg det til et eller andet projekt, som jeg kunne styre. Jeg er bare gået i tanke- og planlægningsspin, og det har gjort en hel masse negativt for mit fokus, tror jeg.”

“Jo længere tid der går, jo mere forvirret er jeg blevet. Jeg er mentalt træt af at tænke over det hele tiden og være ked af det og undre mig, fordi jeg troede, jeg kunne styre det. Det kunne jeg bare ikke.”

“Min kæreste og jeg har hele tiden talt om, at der maksimalt skulle være tre år imellem vores første og andet barn. Det var igen virkelig dumt at sætte sådan et kriterie op. Det skal man bare lade være med. Det kan jeg i hvert fald se på veninder og andre i min omgangskreds – dem, der er gået helt afslappet til det, er det lykkedes for.”

“Jeg tror, at tanke og psyke og krop hænger sammen. Jeg prøver også at finde ud af, hvad det mon er, jeg skal lære af den her modstand eller det her bump på vejen i mit liv, som jeg helt klart synes, det er. Jeg synes, at det er enormt svært. Hvad skal jeg mon lære? Er det en større taknemmelighed? Altså det er heller ikke sikkert, at jeg skal lære noget.”

“Jeg er jo heldig, og jeg er helt med på, at der vil være mange, som læser det her og kæmper med at få deres eller sit første barn. Er jeg lidt grådig? Er det overhovedet fair at være ked af, at jeg ikke kan få et barn mere, når jeg allerede har et? Det ved jeg ikke helt endnu.”

Sårbarhed og glæde

– Hvordan skal folk møde din situation, for at det giver mening for dig?

“Uden at dømme.”

Der var noget, som min krop lige glemte. Den glemte altså lige, at det der æg skulle sætte sig fast og befrugtes

“Vi har et kæmpe ønske om at få et barn mere. Det ønske, tror jeg sådan set, kan være lige så stort som at få sit første barn. Det er bare en anden situation eller et andet udgangspunkt, men det ønske skal ikke fylde mindre, fordi vi har et barn i forvejen. Det ønske er der. Det eksisterer, og jeg kan ikke bare trylle det væk.”

– Har du et andet forhold til sex i dag, end du havde for et år siden?

“Vi har prøvet at holde fast i, at sex ikke skal være efter skema og uden noget pres. Det skal være, når vi har lyst til det. Min kæreste ved heller ikke, hvor jeg er i min cyklus. Jeg synes, at det er ret vigtigt, at begge parter stadig synes, at sex er en sjov ting, og vi har det, når begge har lyst.”

drøm et barn mere fertilitet

“Men jeg ser frem til at få et mere normalt forhold til det i forhold til, at målet med sex ikke skal være at blive gravid.”

“Jeg ser meget frem til ikke at være så opmærksom på alle de signaler, min krop sender i løbet af min cyklus. Der vil sikkert være andre, som synes, det er rigtig rart at være opmærksom på, hvor de er henne i deres cyklus, men lige nu forbinder jeg det med, at det ikke lykkedes at blive gravid. Der var noget, som min krop lige glemte. Den glemte altså lige, at det der æg skulle sætte sig fast og befrugtes.”

Er der noget, du har lyst til at få med, som jeg ikke har spurgt dig om? Noget, du synes, er vigtig i forhold til, hvad du gerne vil fortælle?

“Det er vigtigt at sige, at jeg heldigvis ikke oplever, at det er en kæmpe stor sorg, når folk i min omgangskreds bliver gravide. Jeg havde kun lige fået at vide, at det kunne blive svært at blive gravid, da en i min familie og en i min nære omgangskreds annoncerede deres graviditeter.”

“Jeg var helt vildt nervøs for, hvordan jeg ville reagere på dens slags nyheder. Første gang skulle jeg da lige græde over det. Det er ikke fordi, jeg ikke under dem det eller ikke er glad på deres vegne. Folk kan roligt komme og sige til mig, at de venter et barn mere. Det handler overhovedet ikke om mig.”

Der er ingen grund til, at folk skal gå på listefødder

“Det kan måske ændre sig i takt med, at vi kommer længere i fertilitetsbehandlingen. Jeg tror bare, at det er vigtigt at sige, at jeg meget nødigt vil have, at der er nogle i min omgangskreds, der bliver nervøse for, om de kan fortælle mig, at de er gravide. Det kan de godt.”

“Det kan også være en af grundene til, at jeg ikke fortæller om fertilitetsbehandlingen til så mange, fordi der er ingen grund til, at folk skal gå på listefødder. Det er jo også dejligt, når det lykkes for folk at blive gravide.”


LÆS MERE I POV AF MAI TROSBORG RASMUSSEN HER


Topillustration: Når drømmen om at få et barn mere indbefatter fertilitetsbehandling. Foto: Elena Έλενα Kontogianni Κοντογιάννη fra Pixabay. Alle øvrige fotos: Katrine Lykke Veedfald

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv abonnent!

Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv abonnent her Pil mod højre

Født i 1986 og uddannet cand. mag. med en bachelor i Dansk fra Syddansk Universitet og en kandidat i Æstetik og Kultur fra Aarhus Universitet. Har arbejdet for Dansk Flygtningehjælp primært som konsulent for unge flygtninge og indvandrere. Er nysgerrig på livet og de mennesker, der lever det. Tror på, at vi kan nuancere vores billeder af verden og hinanden ved at dele vores historier - vi har alle en! Udfyldte sit første kladdehæfte med fortællinger som 9-årig og har i dag altid en notesbog på sig, for man ved aldrig, hvornår man støder ind i en historie eller et menneske, der er klar og har lyst til at dele sin historie. Bruger mange timer på kultur og litteratur. Elsker desuden havet og farven blå. Blogger på www.rastloesetanker.blog

Seneste artikler om Liv & Mennesker