SUNDHED OG PATIENTPLEJE // KOMMENTAR – Når tiden i konsultationen er knap, kan små ændringer som forberedelse, praktisk påklædning og realistiske forventninger frigøre dyrebare minutter. Det skaber bedre rammer for samtale, undersøgelse og vejledning – og højner kvaliteten af behandlingen for alle patienter, skriver Muhammed Cetinkaya.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Som læge har jeg tit stillet mig selv det provokerende spørgsmål: Må – og skal – man ”opdrage” sine patienter?
Mange vil nok krumme tæer ved tanken om en belærende læge i vores moderne tid, men faktum er, at en vis form for opdragelse – eller lad os kalde det vejledning – ikke blot er uundgåelig, men også gavnlig for både patienterne og for sundhedsvæsenet.
Når tiden er så knap, har både læge og patient et ansvar for at udnytte den bedst muligt
Ordet læge betyder at hele, men synonymet doktor stammer faktisk fra det latinske docere, som betyder at ”undervise”. Den lille smule ”opdragelse”, vi bør give patienterne, er i alles interesse – det er ikke en autoritær luksus.
Tiden er knap – og dyrebar
I almen praksis er der typisk kun 10-15 minutter per patient, og heri indgår også papirarbejde såsom journalnotat, receptskrivning m.v. Reelt er der sjældent mere end 7-9 minutter til selve samtalen og undersøgelsen.
Derfor må vi forvente, at patienten møder til tiden og er velforberedt: har sine spørgsmål klar hjemmefra, prioriterer det væsentligste og accepterer, at flere problemstillinger ikke altid kan håndteres ved ét lægebesøg.
Det lyder måske rigidt, men det er nødvendigt for at undgå forsinkelser og sikre, at hver patient får fokuseret tid til hvert problem, og for at opretholde kvaliteten af behandlingen for alle. Når tiden er så knap, har både læge og patient et ansvar for at udnytte den bedst muligt.
Et par minutters forsinkelse kan lyde som en bagatel, men på en arbejdsdag med 20-30 patienter kan sådanne minutter akkumuleres til betydelige forsinkelser. Bare to minutter sparet ekstra per patient kan give 40-60 minutter ekstra om dagen.
Den tid kan bruges på at lytte, undersøge, behandle eller ajourføre journaler, alt sammen noget, der øger kvaliteten af behandlingen.
Lavthængende frugter: påklædning og forberedelse
En af de helt lavthængende frugter i konsultationen handler om patientens påklædning. Det lyder måske komisk, men upraktisk påklædning kan koste dyrebar tid.
Nogle patienter møder op med flere lag tøj, stramtsiddende tøj eller komplicerede bh’er, og det er knap så hensigtsmæssigt, når der fx skal laves et hjertekardiogram eller undersøges et knæ.
Hvert ekstra lag tøj betyder tabte minutter, hvor patienten står og klæder om; minutter, der ryger fra samtale og undersøgelse. Var vedkommende i stedet mødt op i praktisk tøj, fx løstsiddende tøj, kunne undersøgelsen gå i gang hurtigere.
Pointen er ikke at indføre en streng dresscode for patienter, men at opfordre til en smule omtanke. Det sparer tid og gør oplevelsen mere effektiv for begge parter. Det kan være noget så banalt som at sige: ”Når du kommer til blodtryksmåling, må du gerne tage en kortærmet bluse på – så slipper vi for at bøvle med skjorteærmerne.”
Sådanne bemærkninger kan næsten være tabu blandt læger at sige højt. Men måske bør vi netop sige den slags – venligt og konstruktivt. Det er ikke en irettesættelse, men en invitation til samarbejde om at gøre konsultationen så gnidningsfri som muligt.
Hvad er sygdom – og hvad er ikke?
Der florerer misforståelser og en tendens til at sygeliggøre det, som egentlig hører til livets naturlige op- og nedture.
Undersøgelser viser, at op mod 85 procent af praktiserende læger føler sig presset til at udskrive antibiotika, selv ved virusinfektioner, hvor det ingen effekt har.
Men patienter beder sjældent reelt om piller; de efterspørger oplysning og tryghed. Men så er vi tilbage ved tidsfaktoren, for det er sjældent, det kan nås i den korte konsultation.
Hvis vi kan spare tid på trivialiteter som nævnt tidligere, kan vi bruge mere tid på at oplyse og berolige omkring, hvad sygdom er, og hvad der ikke er sygdom. Man skal ikke gøre en fjer til fem høns, heller ikke i sundhedsvæsenet.
Patientuddannelse som en del af behandlingen
Den bedste medicin i verden virker kun, hvis patienten tager den korrekt. Patientuddannelse er derfor ikke en luksus, men det er en del af selve behandlingen.
Det handler om, at patienten forstår sin sygdom, kender sine symptomer, tager medicin hensigtsmæssigt og ved, hvornår der skal søges hjælp. Dette er lettere sagt end gjort, især når behandlingsplaner, sygdommen eller medicinregimer er komplekse.
Patientuddannelse handler dog ikke kun om at informere patienten, for information kan findes på Google, ved hjælp af ChatGPT eller sundhedshjemmesider. Det handler om, hvordan man omsætter den til handling, redskaber og vaner.
Forskning viser, at kroniske patienter, der får hjælp til at forstå og håndtere deres sygdom, opnår bedre resultater og større tilfredshed
Det er ofte langt sværere, end man tror. Der findes ingen ”one size fits all” i patientuddannelsen, men det er en kernekompetence, alle sundhedsprofessionelle bør mestre. Erfaringen viser, at patientuddannelse er effektiv særlig ved kroniske sygdomme.
Danmark står midt i en kronikerbølge – altså personer med langvarige sygdomme eller tilstande, der kræver vedvarende behandling og opfølgning. Over en million danskere lever med én eller flere kroniske sygdomme, og denne gruppe står for omkring 80 procent af de samlede udgifter i sundhedsvæsenet. Med en aldrende befolkning er tallene næppe på vej ned.
Forskning viser, at kroniske patienter, der får hjælp til at forstå og håndtere deres sygdom, opnår bedre resultater og større tilfredshed.
At gå til læge bør derfor ikke kun handle om at få en diagnose eller en recept, men også om at få viden og redskaber, der gør én i stand til at leve bedst muligt med sygdommen i hverdagen.
Og det virker: Diabetikere, der deltager i patientundervisning, opnår bedre blodsukkerkontrol, bedre symptomkontrol og er mere tilfredse med behandlingen. KOL-patienter, der gennemgår patientuddannelse, har færre lægebesøg, færre indlæggelser, bedre livskvalitet og i nogle tilfælde lavere dødelighed.
Med andre ord: Når undervisning tænkes ind som en integreret del af behandlingen, får patienterne et bedre liv – og sundhedsvæsenet sparer ressourcer, som kan frigøres til at hjælpe andre steder.
Berøringsangst eller ansvar?
Hvorfor tøver så mange læger så med at ”belære” deres patienter? En del af svaret er berøringsangst – frygten for at overskride patientens grænser, fremstå nedladende eller virke patroniserende. I dag er patienten i centrum, og lægens rolle er gået fra faderlig autoritet til samarbejdspartner.
Sandheden kan gøre ondt, men den kan også gøre rask
Det er grundlæggende positivt, men det kan også gøre os så forsigtige, at vi ikke får taget tyren ved hornene, selv når vi kan se, at det vil hjælpe patienten.
Tag overvægt som eksempel. Flere læger undgår emnet, medmindre patienten selv bringer det op. Frygten for at støde patienten blokerer for samtalen, der potentielt kunne ændre patientens liv. Men hvis ikke lægen tør tale om usund livsstil, hvem skal så? Sandheden kan gøre ondt, men den kan også gøre rask.
Lægen bør opdrage sine patienter – ja, hvis vi virkelig vil patienterne det godt, har vi pligt til det, uden at umyndiggøre dem. Nøglen ligger i, hvordan det bør gøres: sagligt, empatisk, tydeligt og respektfuldt.
Men relationen går begge veje. Der skal to til tango – og i konsultationen betyder det, at patienten har et tilsvarende ansvar for at lytte og være åben over for rådgivning, også når den udfordrer gamle vaner eller stædige misforståelser.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og