RIGSRETSSAG // KOMMENTAR – Udlændingepolitikken har længe været en arena, hvor partier kappes om at demonstrere strenghed. Støjberg personificerede som udlændingeminister tendensen til at udfordre, strække og bøje konventioner. Det har nu fået en alvorlig konsekvens, som også vil fungere som en rettesnor for nutidens og fremtidens embedsmænd og ministre, skriver Steffen Groth.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
I enkelte øjeblikke forstærkes fornemmelsen af, at verden er en scene, hvor vi alle følger mere eller mindre mærkelige manuskripter. Det sker som regel, når noget forrykkes, når masken i et glimt falder og et raseri bryder frem, eller når en replik pludselig klinger med en stærk mislyd.
Et sådant øjeblik indtraf for mig, da Inger Støjberg trådte ud til den ventende kreds af journalister efter domsafsigelsen i Eigtveds Pakhus.
Støjberg gør, som så ofte før, sig selv til legemliggørelsen af de danske værdier. Men netop i denne situation, på denne scene, virker replikken mere end nogensinde før helt tømt for indhold
Rigsrettens formand Thomas Rørdam havde læst dommen op kort forinden. 60 dages ubetinget fængsel. 25 af 26 dommere fandt det bevist, at Støjberg med forsæt havde iværksat en undtagelsesfri adskillelse af unge asylpar. Det var i strid med både Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og forvaltningsretlige grundsætninger, og hun havde dermed overtrådt ministeransvarlighedsloven.
Rettens tale var klar og umisforståelig. Det var med det retlige bagtæppe, at Støjberg tog opstilling foran journalisterne. Og der var noget på én gang forudsigeligt og forbavsende ved hendes replikker.
”Det er ikke bare mig, der har tabt, det er de danske værdier”, lød det.
Støjberg gør, som så ofte før, sig selv til legemliggørelsen af de danske værdier. Men netop i denne situation, på denne scene, virker replikken mere end nogensinde før helt tømt for indhold. Transparent.
Rigsrettens klare tale har punkteret den oppustede patos. Støjberg overtrådte dansk lov, trods advarsler. Det er facit – resten er fantasier.
Uden forankring i realiteterne
Men Støjberg fortsætter efter det manuskript, som hun har spillet efter siden 2017. Som en skuespiller, der ikke har opdaget, at kulisserne er skiftet, at det nationalromantiske drama er erstattet af et realistisk stykke, hvor Rigsretten skriver linjerne, fortsætter hun:
”Der er noget helt galt, når man ikke kan beskytte piger mod det ækle fænomen, som barnebrude jo altså er. Jeg mener ikke bare, at jeg havde en politisk forpligtelse til det. Jeg mener også, at jeg havde en ren menneskelig forpligtelse til det. Og jeg håber, at alle ville have gjort som mig.”
Den ’menneskelige forpligtelse’, som Støjberg refererer til, beror altså på en falsk fortælling, og forhåbningen om, ”at andre ville have gjort som mig”, udspringer af en meget alternativ etik
Støjbergs replik er uden forankring i realiterne. Hun beskyttede ikke piger med den ulovlige praksis, tværtimod slår Rigsretten fast, at ministerens instruks i flere tilfælde har haft alvorlige konsekvenser for de piger, hun hævdede at ville beskytte. I dommen hedder det:
”De beslutninger om adskillelse, der blev truffet som følge af den ulovlige instruks, medførte i flere tilfælde belastningsreaktioner og negative psykiske konsekvenser for de berørte par, som tilhørte en i forvejen udsat gruppe af mennesker”.
Rigsretten understreger også, at der ikke var ”konstateret indikationer på tvang i nogen af de aktuelle tilfælde”.
Den ’menneskelige forpligtelse’, som Støjberg refererer til, beror altså på en falsk fortælling, og forhåbningen om, ”at andre ville have gjort som mig”, udspringer af en meget alternativ etik.
Filosoffen Kants kategoriske imperativ i en forvansket version, hvor mennesker reduceres til midler i en udlændingepolitisk strammerfortælling.
Rettesnor for embedsmænd og ministre
Man bør ikke hovere over Støjbergs fængselsdom. På et menneskeligt plan er det trist, næsten tragisk. Men i et samfundsmæssigt perspektiv er det positivt, at en magtfuld minister stilles til ansvar for et alvorligt lovbrud. Ligesom det er godt, at en populists fortællinger trevles op og afsløres som fordrejninger og forfalskninger af virkeligheden.
Støjberg fortsætter med at spille efter sit populistiske manuskript med nationalistiske overtoner. På facebook skriver hun: ”…jeg har altid vidst, at det ikke er gratis at kæmpe for de danske værdier. Og at vi først svigter, hvis vi stopper med at kæmpe for det, vi tror på”.
Gårsdagens krystalklare retslige korrektion af Støjbergs vildledninger kan måske reducere befolkningens modtagelighed for de lokkende toner. Selvom fornuft ofte taber til følelser, er der en grænse. Den grænse nåede Støjberg i går.
Det bliver nok aldrig til et endeligt tæppefald for populistiske parallelverdener, men Støjbergs falske fortælling om hendes heroiske redning af barnebrude vil forhåbentlig have trange kår på den offentlige scene efter gårsdagens dom.
Rigsrettens dom vil efterlade vigtige pejlemærker
Udlændingepolitikken har længe været en arena, hvor partier kappes om at demonstrere strenghed. Støjberg personificerede som udlændingeminister tendensen til at udfordre, strække og bøje konventioner.
Det har nu fået en alvorlig konsekvens, som også vil fungere som en rettesnor for nutidens og fremtidens embedsmænd og ministre. Rigsrettens dom vil efterlade vigtige pejlemærker.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
