SYRIEN // REPORTAGE – Bestræbelserne på at samle Syrien slår revner. Weekendens drab på et beduinpar og de efterfølgende hævnaktioner i storbyen Homs udstiller på ny, hvorfor flere syrere vakler i troen på, at en samlet og fredelig nation er nært forestående.
DAMASKUS – I weekenden blev et ægtepar fra beduinklanen Bani Khaled fundet myrdet i deres hjem i den sydlige Zaidal-provins i Syriens tredjestørste by, Homs. Fundet udløste uroligheder og gengældelsesangreb fra medlemmer af selvsamme Bani Khaled-klan mod den overvejende alawitiske bydel Muhajirin i Homs. De væbnede angreb talte både afbrændte biler og boliger samt vilkårligt skyderi, der sårede flere civile. 120 personer, der mistænkes for at være involveret i optøjerne, er anholdt, siger en talsperson for indenrigsministeriet.
Overgangsregeringens sikkerhedsstyrker har siden angrebene været massivt til stede i blandt andet Muhajirin-kvarteret for at forhindre yderligere sekteriske voldsudgydelser. Søndag blev der indført udgangsforbud fra klokken 17 om eftermiddagen til 5 om morgenen i flere distrikter, og det gælder fortsat.
Ifølge Syriens statslige nyhedsbureau, SANA, er kvindens lig forbrændt, mens der er efterladt sekteriske graffitislogans på gerningsstedet. Efterforskningen pågår fortsat, alt imens Homs undergår en prøvelse i at dæmpe optøjerne.
Tirsdag deltog titusindvis af mennesker i alawitisk-ledede demonstrationer. De gik på gaden for føderalisme og beskyttelse af mindretal, skriver The Jerusalem Post. En lokal i Homs fortæller, at stemningen tirsdag fortsat var ophedet og spændingsfyldt.
Dobbeltdrabet har haft ”til formål at skabe sekteriske splittelser og underminere stabiliteten i regionen,” sagde generalmajor Murhaf al-Nassan, chef for den interne sikkerhed i Homs, i en pressemeddelelse, skriver SANA. Samtidig siger en anden teori, at graffitien på gerningsstedet har til formål at vildlede efterforskningen.
Homs som strømpil
Netop Homs, den syriske borgerkrigs måske mest krigshærgede by, er central i spørgsmålet om beskyttelsen af mindretal. Hvis noget sted er det her, at letantændelige konflikter lurer, og én enkelt gnist kan give brand i gaderne, hvor der bor både shia- og sunnimuslimer, alawitter og kristne.
Som Le Monde tidligere har skrevet, udgør Homs med byens religiøse diversitet et spejl af Syrien og landets religiøse kludetæppe. Avisen kalder byen en test case på, hvorvidt det nye, midlertidige styre under oprørsgruppen Hayat Tahrir al-Sham (HTS) kan genoprette den civile fred, efter HTS smed diktatoren Bashar al-Assad på porten ved en lynoffensiv i december.
Med sin mosaik af etnisk-religiøse mindretal er Homs særligt sårbar over for sekteriske uroligheder. Det var i Homs, at man så nogle af de første protester mod al-Assads Ba’ath-regime udspille sig under det arabiske forår i 2011. Det skete blandt andet, fordi Syriens tidligere leder, Bashar al-Assads far, den shiamuslimske alawit Hafez al-Assad, forfordelte det sunnimuslimske flertal i Homs.
Byens mindretal er heller ikke blinde for, at HTS-bevægelsen er en sunnimuslimsk islamistisk gruppering. Man gruer for, at de nye magthavere ligesom Assad-dynastiet vil tilgodese deres egen trosretning.
Kidnapningen af en drusisk grønthandler fik i juli regionen til at selvantænde i borgerkrigslignende tilstande mellem sunnimuslimske beduinklaner og Syriens drusiske mindretal
Der er fortsat mange ubekendte for optøjerne i Homs, men man frygter, at optøjerne er en strømpil på, hvordan de sekteriske militser og de facto autonome regimer fortsat vil være synonyme med Syrien. Og det er ikke uberettiget i et land, hvor folk genkender en sekterisk milits – såvel som en betvingende despot – når de ser en.
Angrebet skubber til et i forvejen lidt vakkelvornt styre, der har et erklæret mål om pluralisme, religiøs sameksistens og beskyttelse af mindretal, om end kritikkerne stempler de mål som forlorne. Imidlertid ligger urolighederne i Homs i trist forlængelse af lignende begivenheder, mens HTS har været ved magten, og gruppen er endnu ikke lykkedes med at samle landets religiøse fraktioner.
I marts blev 1.426 personer, heraf flere civile alawitter, myrdet under en sekterisk gengældelsesmassakre i kystbyen Latakia, efter at Assad-sympatisører angreb HTS’s sikkerhedsstyrker. Myndighederne har identificeret flere hundrede, som er mistænkt for mord og for at opildne til borgerkrig, hvor de første er at finde på anklagebænken.
I kølevandet på massedrabet i Latakia
Ikke længe efter Latakia-mordene var den gal igen. Denne gang i den sydlige provinsby Suweida mellem Damaskus og de israelsk-besatte Golanhøjder. Her fandt et af de hidtil største sekteriske angreb siden regimeskiftet sted i sommer, og situationen er stadig spændt, og der er jævnlige voldsepisoder.
Kidnapningen af en drusisk grønthandler fik i juli regionen til at selvantænde i borgerkrigslignende tilstande mellem sunnimuslimske beduinklaner og Syriens drusiske mindretal. Druserne nærer mistro til Damaskus, der omvendt er skeptisk over for druserne.
Både druserne, regeringsstyrkerne, beduinerne og deres allierede regnes for at have krænket menneskerettighederne i Suweida
Hurtigt blev de syriske sikkerhedsstyrker indsat. Styrker, der ifølge vidner og Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder opererede under beduinernes faner, og hvor fraktioner af disse grupper menes at være fundamentalistiske og villige til at se stort på menneskerettigheder. Endelig hentede beduinerne støtte til Suweida udefra – heriblandt sunniarabere og islamister, skriver Dagbladet Information.
Over 1.000 mennesker blev dræbt, hvoraf 194 regnes som deciderede henrettelser og ”sekterisk motiverede drab”, skriver Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder. Både druserne, regeringsstyrkerne, beduinerne og deres allierede regnes for at have krænket menneskerettighederne i Suweida.
Udenlandsk indblanding
Som det ofte er tilfældet med Syrien, udvikler regionale og nationale borgerkrige sig gerne til proxykrige gennem udenlandske aktørers indblanding, hvilket blot forplumrer det politiske og religiøse vildnis yderligere. Og kampene i Suweida er ingen undtagelse.
I sidste uge vakte det dog vrede i Damaskus, da Israels premierminister dukkede op i et besat område af Syrien for at besøge israelske tropper
Den religiøse minoritet, druserne, anklages for at gøre for store tilnærmelser til Israel, der under påskud af at beskytte deres ”drusiske brødre” gentagne gange har rettet raketterne nordpå mod Syrien. I juli ødelagde de forsvarsministeriet i hovedstaden, Damaskus. Angrebet skulle forstås som en advarsel mod aggressionen rettet mod druserne, der også er et mindretal i Israel, lød det.
Ifølge Ali Jabour, professor på Damaskus Universitet, er Israels ageren dog ikke et spørgsmål om selvopofrelse, men et spørgsmål om maskespil og om at varetage egne interesser, skriver Al Jazeera. Ligesindede kritikere mener, at Israel ønsker svage regeringer omkring sig og ønsker at opnå politisk legitimitet ved at beskytte et etnisk mindretal.
Hvorvidt der er tale om altruisme eller opportunisme, forbliver dog en semantisk kamp om sandheden.
I sidste uge vakte det dog vrede i Damaskus, da Israels premierminister dukkede op i et besat område af Syrien for at besøge israelske tropper.
Efter al-Assads fald i december var Israel ikke sen til at udvide sin militære tilstedeværelse i en FN-patruljeret og demilitariseret bufferzone i Golanhøjderne, der blev etableret i 1974, året efter Yom Kippur-krigen. Det var her, Benyamin Netanyahu tog på besøg forrige onsdag.
Syriens ambassadør i FN, Ibrahim Olabi, anså optrinnet for provokerende og aggressivt. Han mener, at det er en krænkelse af Syriens suverænitet og en overtrædelse af aftalen fra 1974.
Som tingene har udviklet sig, tyder meget derfor på, at israelerne før eller siden vil forstå, at den syriske ledelses vedholdende tale om at varetage mindretallenes interesser er mere end et appendiks i oprørsgruppen HTS’s køreplan. Styret i Damaskus insisterer altså på, at Israel blander sig udenom, men omvendt vil det også komme til at opleve bredere diplomatiske aktiviteter, militær tilbagetrækning og færre luftangreb fra israelsk side.
De to parter har barslet med en sikkerhedspagt, der kunne have været ratificeret inden årets udgang, skriver Al Jazeera. Imidlertid har de verserende kontroverser i Suweida og Golanhøjderne bremset fremskridtene. En ny løsning, der er spiselig for begge parter, synes i højere grad at skulle udformes i Washington, hvor både Israel og Syrien gør kur til præsident Donald Trump.
Vejrer morgenluft
På den internationale scene har HTS-lederen Ahmed al-Sharaa vundet legitimitet med sit besøg i Washington, og de årelange og pinefulde sanktioner ophæves gradvist. Tilmed har Syrien tilsluttet sig den amerikanskledede koalition mod ISIS.
Foruden at være humanitære tragedier er angrebene i Homs, Latakia og Suweida at betragte som diplomatiske tilbageslag i bestræbelserne på at binde stærkere bånd til USA og Vesten.
Meget synes fortsat at være oppe i luften i Syrien. Der er ikke komplet konsensus om, hvorvidt fortidens ulyksaligheder skal gøres op retsligt, væbnet eller med amnesti. Derudover er prøvelsen i at lade al-Assad-regimets tidligere støtter leve side om side med selvsamme regimes argeste modstandere fortsat ny.
Anlægger man imidlertid et positivt syn på udviklingerne, kan man overordnet nok sige, at mange syrere vejrer morgenluft – uagtet at der er flere destabiliserende optøjer og etnisk motiveret vold.
POV har i dag også en artikel om hvordan den tyrkiske præsident ønsker at påvirke magtspillet i Syrien til egen fordel. Den finder du her
Flere af POV’s skribenter har skrevet om forholdene i Syrien, siden oprørsgruppen Hayat Tahrir al-Sham (HTS), tog magten i december sidste år.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og