Dit liv er dit eget

af i Børn & unge/Debat/Liv & Mennesker

KLUMME //UDDANNELSE  – Danske unge hyldes ofte som selvstændige og kritisk tænkende. Men i realiteten er budskabet fuldstændig ensrettet og enslydende fra både folkeskole og familie: en gymnasial uddannelse er det eneste rigtige. Men det er ikke rigtigt, at ”man kun kan blive til noget” på en helt bestemt måde, skriver Alia Svensson, som selv valgte at gå ud af HF, ugen før hun fyldte 18. Hun opfordrer unge til at tage et ansvar for deres liv – både hvis det indebærer en uddannelse og hvis det ikke gør.

En uge før jeg fyldte 18 år, tog jeg en beslutning om at droppe ud af HF. Jeg havde på daværende tidspunkt gået der i halvandet år, hvor jeg tvang mig selv igennem dén uddannelse, som jeg troede, var den eneste mulighed for en lys fremtid.

I starten led jeg vel af god gammeldags skoletræthed, som jeg tror, at de fleste, der er under uddannelse går igennem før eller siden. Jeg tænkte, at det vel var almindeligt, men følelsen af at være det forkerte sted udviklede sig inden i mig.

Det var en stærk følelse af, at HF ikke var noget for mig og den trængte sig mere og mere på. Sådan en brændende, inderlig følelse af, at det ikke sagde mig noget som helst.

Men jeg følte mig fanget. For man skal da have en gymnasial uddannelse, for at kunne blive til noget, skal man ikke, sagde min indre stemme.

Det er jo det, man altid får fortalt; at en gymnasial uddannelse åbner alle dørene for en god fremtid, hvor man har frit valg på alle hylder til at gå i krig med lige det, man vil. Og at alting bliver meget sværere, hvis man er foruden en sådan start.

Jeg har faktisk kontrol over mit eget liv. Den åbenlyse men samtidig forbløffende og befriende åbenbaring ramte mig, en uge før jeg fyldte 18 år

Og dette generelle syn gjorde, at jeg i lang tid slet ikke følte, at det var en mulighed at droppe ud. Hvilket jeg egentlig synes er ret skræmmende. Især var det skræmmende, hvor lang tid der gik, før at det gik op for mig:

Hey, jeg kan godt droppe ud, jeg har faktisk kontrol over mit eget liv.

Den åbenlyse men samtidig forbløffende og befriende åbenbaring ramte mig, en uge før jeg fyldte 18 år, hvor jeg befandt mig på den afrikanske ø Boa Vista på juleferie.

Jeg kan ikke beskrive med ord, hvor meget jeg havde glædet mig til den ferie, ligesom jeg heller ikke kan beskrive, hvor lidt jeg så frem til at skulle tilbage på skolebænken, når ferien var ovre.

Opholdet på Boa Vista var en sand afslapningsferie, og jeg havde derfor megen tid til at tænke. Og det gjorde jeg. Jeg tænkte på min fremtid og især på, hvad den fremtid ville blive til, hvis jeg ikke fik en gymnasial uddannelse.

En aften på den smukke ø delte jeg mine frustrationer med mine jævnaldrende fætre, som var med på ferien. Jeg fik den samme respons fra dem begge: At det ville være meget dumt af mig at droppe ud. Igen blev jeg bekræftet i, at det ikke at gennemføre en gymnasieuddannelse bliver set ned på. Og også at det ville være decideret dumt af mig, hvis jeg alligevel foretog det valg.

Det er næsten 2 år siden, jeg droppede ud af HF og traf en beslutning, som mange anser for at være dum og et tegn på dovenskab

Da hele min familie var gået i seng samme aften, sad jeg i hotellets lobby, og der ramte det mig. Det var den samme følelse man kan få, når man er ved at falde i søvn, og man så kommer i tanke om, at man f.eks. har glemt at slukke for ovnen.

Det er en følelse af at vågne brat op:

Det er faktisk OKAY at droppe ud. Det kan du godt. Det må du godt. Det behøves ikke tvinge dig selv igennem. Du har et valg. Det er dig, som bestemmer over dit liv.

Tankerne fløj igennem mit hoved, og jeg vidste godt, hvilket valg jeg ville træffe: jeg ville droppe ud. Og alle mine bekymringer forsvandt.

Det er næsten 2 år siden, jeg droppede ud af HF og traf en beslutning, som mange anser for at være dum og et tegn på dovenskab. Jeg har også mødt mange, der har nedgjort mig for det.

Jeg har mødt reaktioner som: “Nå men, det er vel bare sat på pause, ikke? Altså du starter jo selvfølgelig en dag igen, og gør det færdigt, ikke?” (som om at det altså bare er noget, man skal gøre). Over til at min kære farmor ringede til mig, et par dage efter jeg var droppet ud, hvor hendes svar på mit: “heeej farmor, hvor hyggeligt du ringer!” var: “Hvor er jeg sur på dig, hvad er det dog, du har gjort?”

Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har fået at, at mine muligheder nu er ‘begrænsede’, og at der er ‘så mange ting, jeg ikke kan’, nu jeg ikke har en gymnasial uddannelse, og ikke har i sinde at få en.

Foto: MaxPixel.

Men jeg kan sige med hånden på hjertet, at det er den bedste beslutning, jeg nogensinde har taget for mig selv.

Jeg opfordrer ikke folk til at droppe ud af deres uddannelser eller til nødvendigvis at gøre, som jeg selv har gjort. Men jeg ønsker, at alle gør, hvad der er bedst for dem selv og som skaber det liv, de ønsker sig

Jeg synes, at en af de vigtigste ting for os mennesker er at være bevidste om, at man har kontrol over sit eget liv, og at det altså er en selv, der bestemmer. Det er også mig, der skal leve med konsekvenserne af mine valg – ikke andre.

Men på mange måder fortæller samfundet os noget andet. Der er ingen tvivl om, at det er mest velset, at man tager en gymnasial uddannelse, for derefter at videreuddanne sig og så få sig et godt job.

Og til dem, der går den vej, fedt for jer. Hvis det er det, der taler til en og det, der giver en noget, eller gør en glad og skaber det liv, man ønsker sig, så er det skønt.

Men hvis man udelukkende tager det valg, fordi, at “det er jo det man gør”, så er det efter min mening langt fra skønt.

Jeg opfordrer ikke folk til at droppe ud af deres uddannelser eller til nødvendigvis at gøre, som jeg selv har gjort. Men jeg ønsker, at alle gør, hvad der er bedst for dem selv og som skaber det liv, de ønsker sig. Også selv om valget måske ikke lever op til en kollektiv norm.

Topillustration: PXhere.

Alia Svensson (født 1998) er vokset op i en lille havneby udenfor København. Hun fandt i en tidlig alder ud af at hendes tanker kunne blive til nedfældede ord og har siden skrevet alt fra digte og fanfiction til essays. Med udgangspunkt i sin egen udskældte selfie-generation rapporterer hun fra verden omkring sig. Hvis du vil honorere Alias tekster, bliver hun opmuntret og glad. Det kan ske på hendes Mobile Pay: 25 37 60 75

Seneste artikler om Børn & unge