TYRKIET // ANALYSE – Søndag går Tyrkiet til valg, der af mange betragtes som det vigtigste, landet har stået over for i de seneste 22 år. Valget står mellem den nuværende præsident Recep Tayyip Erdogan og hans modkandidat Kemal Kilicdaroglu. Hvilken politisk linje og fremtid står landet over for, når valget er afgjort?
Artiklens indledning er opdateret natten til mandag den 14. maj 2023 (red). Man kan følge valget live her på France 24
Søndagens valg er overstået, og p.t. hævder begge fløje, at de har vundet – men også at de to kandidater begge er klar til anden runde om 14 dage, hvis ingen kandidat vinder over 50% af stemmerne. Uanset resultatet vil valgets udfald få stor betydning ikke bare for NATO og Europa, men også for Rusland, Ukraine og Mellemøsten.
En genopbygning af landets ødelagte infrastruktur efter jordskælvet vil koste 100 milliarder dollars
Tyrkiet har under Erdogan fået positioneret sig som en nøglespiller i en lang række storpolitiske spil og det fører ofte til en del fjender på den udenrigspolitiske scene.
Populær Erdogan – før jordskælvet
I starten februar var Erdogans popularitet på sit højeste i de seneste 2 år. Men det var før det altødelæggende jordskælv, der ramte Tyrkiet den 6. februar. Et jordskælv, der målte 7,8 på richterskalaen, med over 50.000 dræbte og 1,5 millioner hjemløse til følge.
Et økonomisk estimat beregnede, at jordskælvet har betydet et økonomisk tab for landet på 84 milliarder dollars. Et andet beregnede, at en genopbygning af landets ødelagte infrastruktur efter jordskælvet vil koste 100 milliarder dollars.
Det er svimlende beløb for et land, der med en økonomi i frit fald med en høj inflation ganske enkelt ikke har økonomisk spillerum til at løfte en sådan opgave i astronomisk størrelsesorden.
Og selvom inflationen er faldet fra 86 % sidste år til ned på 42 % kort før valget, er den inflationsramte økonomi stadig det ømmeste punkt for den tyrkiske befolkning.
I dagene efter jordskælvet modtog landet både teknisk og økonomisk assistance fra over 70 lande, inklusive EU og USA, til at hjælpe med at redde ofre fra sammenstyrtede bygninger. Men kritikere påpegede, at hjælpen desuagtet ikke kom hurtigt nok, og at regeringen ganske enkelt ikke var forberedt godt nok på en naturkatastrofe af sådanne dimensioner.
Spørgsmålet er, om den løbende håndtering af jordskælvskatastrofen vil give udslag, når vælgerne går til stemmeurnerne. Erdogan har lovet alle ofre genopbygning og genhusning inden for et år
Erdogan selv indrømmede kort efter, at myndighedernes respons på selve dagen for jordskælvet havde været mindre god, men at man derefter havde fået situationen under kontrol. Spørgsmålet er, om den løbende håndtering af jordskælvskatastrofen vil give udslag, når vælgerne går til stemmeurnerne. Erdogan har lovet alle ofre genopbygning og genhusning inden for et år.
Om dette er en realistisk tidshorisont, forbliver uvist på nuværende tidspunkt; ligeledes om vælgerne ønsker at holde Erdogan fast på dette valgløfte, eller om de i stedet vil læne sig op ad Kilicdaroglus kritik af Erdogans håndtering af den jordskælvsskat, der har været opkrævet siden 1999.
Den er tilsyneladende ikke kommet de jordskælvsramte områder til gode, fordi midlerne i stedet er forduftet i en em af korruption blandt embedsmænd.
Gamle mænd og unge vælgere
De 5 mio. unge førstegangsvælgere spiller ligeledes en interessant rolle i kampen om de tyrkiske stemmer. Det er en vælgergruppe, der har kandidaternes særlige bevågenhed.
Det har blandt andet resulteret i en vis kurtiseren fra Erdogans side med valgløfter om 10 GB gratis internet om måneden til studerende. Også Kilicdaroglu har fokuseret på det unge vælgersegment i flere kampagnevideoer rettet specifikt mod denne gruppe.
For begge spidskandidater gælder, at de er gamle – enten i alder (Kilicdaroglu er 74 år) eller i regeringsledelse. Med Erdogans 22 år på magten er førstegangsvælgerne opvokset under Erdogan og har aldrig oplevet andet.
Spørgsmålet er, i hvor høj grad dette er et problem for dette vælgersegment. Det er der meget, der tyder på, at det er.
Der er en fare ved så uafklaret et vælgersegment, som er mere modtagelig over for populisme
For selvom en meningsmåling for nylig viste, at 89 % af denne aldersgruppe ville stemme til valget, viste samme måling, at gruppen er den mest uafklarede med hensyn til, hvilken kandidat de vil stemme på. Og heri ligger et stort problem på både kort og langt sigt.
På kort sigt betyder det, at denne gruppe endnu ikke ved, hvilken kandidat de reelt ønsker skal forme deres fremtid. På langt sigt er der en fare ved så uafklaret et vælgersegment, som er mere modtagelig over for populisme.
Det første tegn har allerede vist sig, idet kandidaten Muharrem Ince, stifter af Hjemlandspartiet fra 2021, tilsyneladende er den kandidat, der appellerer mest til de unge vælgere. Ince har ved flere vælgermøder vist sig at være noget af en løs kanon, der ikke altid kan styre sit temperament.
Han har imidlertid formået at få fat i visse dele af det unge vælgersegment med sit populistiske valgprogram. Det er dog tvivlsomt, hvorvidt han vil kunne holde distancen. Blot få dage før valget ser han ud til at have tabt terræn blandt de unge vælgere.
Hvem er Kilicdaroglu?
Kemal Kilicdaroglu er kandidaten for oppositionens National Alliance, der består af seks ideologisk meget forskellige partier. Oppositionen ledes af Kilicdaroglus parti CHP – Det Republikanske Folkeparti. Partiet har under valgkampagnen genoptaget grundlæggeren af den moderne tyrkiske stat, Kemal Ataturks, slogan ”Fred derhjemme, fred i verden”.
Kilicdaroglu har i sin valgkampagne plæderet for, at Tyrkiet under hans ledelse vil være non-interventionistisk. Med andre ord, mere fokus på de indre linjer frem for en fremtrædende udenrigspolitisk rolle.
Kilicdaroglu har anført, at den nuværende udenrigspolitiske linje skal ændres til en langt mere diplomatisk en af slagsen
Det vil i givet fald stå i direkte modsætning til den linje, Erdogan repræsenterer. Han har om noget været interventionistisk. Under Erdogans ledelse har Tyrkiet blandt andet placeret tropper i Syrien, Irak, Libyen, Somalia og Qatar.
Kilicdaroglu har anført, at den nuværende udenrigspolitiske linje skal ændres til en langt mere diplomatisk en af slagsen.
Hvor Erdogan er til hård magtanvendelse og militær indgriben, er Kilicidaroglu tydeligvis mere orienteret mod brugen af såkaldt soft power med større fokus på det diplomatiske fodarbejde og den konstruktive dialog. Det må lyde som sød musik for enhver politiker og embedsmand fra Stockholm, over Bruxelles til Washington.
Dette står i diametral modsætning til Erdogans tilgang, der i udenrigspolitisk optik vel bedst kan betegnes som elefanten i en glasbutik. En tilgang, hvor Erdogan gang på gang har lagt sig ud med alt og alle, fra Sverige og Finland til USA, Nato, hele Mellemøsten og Rusland. POV har i flere omgange dækket Erdogans politik i Mellemøsten og det anstrengte forhold, han gennem årene har haft til regionens ledere.
Kilicdaroglu, EU, Nato og USA
I forhold til spørgsmålet om EU er Kilicdaroglu dog mere uafklaret. Eksempelvis annoncerede han på friskfyragtig vis, at der vil blive visumfrihed til EU under hans ledelse.
Måske fordi han har lovet at ville respektere alle afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, og fordi han vil løslade alle politiske fanger, som er blevet fængslet under Erdogans styre i de seneste år.
Erdogan har i en Nato-kontekst i meget lang tid fremstået som den altid mopsede fætter for bordenden, når familien samles i festlige anledninger
Uanset at en sådan udmelding om visumfrihed til EU bedst kan betegnes som uheldig, vil der under alle omstændigheder formentlig lyde et lettelsens suk i EU’s korridorer, hvis Kilicdaroglu skulle gå hen og vinde valget. En kandidat med fokus på diplomatisk fodarbejde og stærkere dialog vil ganske givet være en langt lettere samarbejdspartner end Erdogan, som oftest bare virker obsternasig eller kontrær, bare fordi han kan.
Den mopsede fætter
Biden har – næppe overraskende – meldt ud, at han helst ser Erdogan udskiftet, og Kilicdaroglu har allerede været på besøg hos Biden.
Et besøg hos den amerikanske præsident er ikke i sig selv en garanti for at vinde valget. Men symbolværdien skal dog ikke undervurderes. Særligt ikke set i lyset af Erdogans noget anstrengte forhold til både Trump, Biden og Nato i det hele taget.
Nato/Sverige og Rusland
I det hele taget har Erdogan i en Nato-kontekst i meget lang tid fremstået som den altid mopsede fætter for bordenden, når familien samles i festlige anledninger, ikke mindst i forhold til spørgsmålet om Finlands og Sveriges optagelse i Nato.
Med Erdogans godkendelse af Finland i Nato i marts i år står spørgsmålet om Sveriges ditto fortsat uafklaret. Den tyrkiske godkendelse af Finlands optagelse faldt ikke just i god jord hos Ruslands Vladimir Putin.
Ingen tvivl om, at de to herrers forhold bedst kan betegnes som et yderst dysfunktionelt ægteskab.
Valgresultatet er på ingen måde givet på forhånd. Det betyder imidlertid ikke, at valgprocessen har været egentlig retfærdig
Det store spørgsmål er således, hvordan Putin vil forholde sig til en eventuel ny tyrkisk præsident, som ikke er Erdogan, som sælger droner til Ukraine i krigen mod Rusland, men som på samme tid ikke vil støtte økonomiske sanktioner mod Rusland.
Tæt løb i et demokrati, der har mistet pusten
Dette bliver det tætteste løb for Erdogan i 22 år, hvilket vidner om, at valget som sådan ikke er korrupt. Valgresultatet er på ingen måde givet på forhånd. Det betyder imidlertid ikke, at valgprocessen har været egentlig retfærdig.
Erdogan har gennem de seneste år gennem diverse lovændringer i den grad formået at stække oppositionen, ikke mindst den kurdiske. I det hele taget har det demokratiske dekorum mistet meget af sit indhold i det tyrkiske demokrati i sin nuværende form.
I skrivende stund er Kilicdaroglu foran to-fem procentpoint i meningsmålingerne.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
