YEMEN // ANALYSE – Våbenhvilen i Gaza skaber en situation, hvor der er roligt i Det Røde Hav, men hvor længe kan skibstrafikken stole på, at det holder?
GABORONE – Så er der tegn på, at houthi-bombardementerne hen over Det Røde Hav holder op, nu hvor våbenhvilen mellem Israel og Hamas ser ud til at holde.
Den yemenitiske oprørsbevægelse menes det sidste halve år at have affyret omkring 90 ballistiske missiler og 40 droner mod Israel, der har svaret igen med at bombardere houthi-kontrollerede områder i Yemen 19 gange. Samtidig har houthierne angrebet snesevis af skibe med kurs mod Israel og andre steder.
Men det betyder næppe, at stilheden sænker sig over Det Røde Hav, og det skyldes, at houthierne ikke er de eneste, som bidrager til at gøre regionen til et uforudsigeligt sted.
For nylig forsøgte USA og Storbritannien at sætte en stopper for houthiernes angreb med voldsomme bombardementer af houthi-stillinger i Yemen med Operation Rough Rider. Det var den operation, der fik global opmærksomhed, fordi detaljer blev afsløret for offentligheden via en gruppechat mellem den amerikanske vicepræsident J.D. Vance og forsvarsminister Pete Hegseth. Vance havde været så uforsigtig at inkludere chefredaktøren på nyhedsprogrammet Washington Week i chatten.
Mange aktører
USA og en række andre internationale aktører har slået sig ned i Djibouti, der er halvt så stort som Danmark. Her har USA selskab af Kina, Frankrig, Italien, Japan og Saudi-Arabien på baser, der alle er tungt bevæbnede. Særligt Kinas og USA’s kroniske rivalisering rummer en risiko for optrapning.
Italieneren Leonardo Jacopo Maria Mazzucco, der er analytiker hos Gulf State Analytics (GSA), et Washington-baseret konsulentfirma inden for geopolitisk risikovurdering, vurderer situationen til at være tæt på højspændt. Han siger:
”Det Røde Hav er et overfyldt og strategisk vigtigt maritimt rum, hvor konkurrencen udspiller sig gennem afmålte, kalkulerede handlinger, der nemt kan lede til fejlslutninger, og vi ser en stigning i militariseringen af regionen, med flere flådeindsættelser og nye militærinstallationer.”
Også i Etiopien forsøger russerne at få fodfæste. Landets premierminister, Abiy Ahmed, var for nylig i Moskva, hvor han sammen med præsident Vladimir Putin underskrev en ”køreplan”
Risikoen blev tydelig for to måneder siden, hvor et kinesisk krigsskib affyrede en laser mod et tysk overvågningsfly, der befandt sig i Det Røde Hav som en del af EU’s maritime Operation Aspides, som skal eskortere handelsskibe gennem Det Røde Hav. Flyet afværgede angrebet og returnerede til en base i Djibouti. Hændelsen udløste en skarp protest fra Berlin, mens Beijing nedtonede episoden.
EU har længe haft fokus på, at området er fuldt af spændinger. Det Europæiske Råd vurderede for syv år siden, at ”fornyet geopolitisk konkurrence har en negativ indvirkning på sikkerheden i og omkring Det Røde Hav”. På det tidspunkt var EU med til at dæmme op for pirateriet ud for Somalias kyst, blandt andet med NAVFOR Operation Atalanta.
Siden er flere EU-missioner kommet til, og EU har nu en særlig repræsentant for Afrikas Horn, grækeren Alexander Rondos, der skal ”bidrage til regionale og internationale bestræbelser på at opnå varig fred, sikkerhed og udvikling i regionen”.
Baglandet i Afrika trækker
Samtidig trænger flere lande dybere ind i Afrika for at få indflydelse. Det gælder Kina, Rusland, Tyrkiet og Golf-landene.
Kineserne har allerede fodfæste i næsten samtlige 54 lande på kontinentet, og fra Det Røde Hav og Djibouti har de renoveret den gamle franske jernbane de 750 kilometer op i bjerglandet Etiopien og hovedstaden Addis Ababa, som de senere år har været skueplads for et kinesisk investerings- og byggeboom, der har totalforandret millionbyen.
Det er derfor altafgørende for alle lande med maritime transportinteresser, at den fri sejlads gennem Det Røde Hav er intakt
Kinas base i Djibouti og jernbanen til Addis Ababa er en del af det storstilede kinesiske ”silkevejsprojekt”, som skal skabe handelskorridorer fra Kina over Asien til Afrika og Europa og udgør en ny udfordring mod USA og Europa.
Længere nordpå, i Sudan, indviede Rusland for nylig en flådebase i havnebyen Port Sudan ved Det Røde Hav, som skal give plads til 300 soldater og fire atomdrevne skibe, mens russerne behændigt støtter begge parter i den blodige borgerkrig i Sudan.
Meningen er klar: Rusland søger nye partnere og indflydelse i Afrika som følge af sanktionerne og isolationen fra europæiske lande. Samtidig tjener det til at genoprette Ruslands status som en stormagt som i fordums magtfulde dage under Sovjettiden og den kolde krig.
Også i Etiopien forsøger russerne at få fodfæste. Landets premierminister, Abiy Ahmed, var for nylig i Moskva, hvor han sammen med præsident Vladimir Putin underskrev en ”køreplan” med Rusland om at opføre et atomkraftværk hjemme i Etiopien.
På den anden side kontinentet, i Vestafrika, er afløseren for Wagner-gruppen, det russiske Africa Corps, militært til stede i lande som Burkina Faso, Mali og Niger. Også i Libyen ved Middelhavet er Rusland massivt involveret i borgerkrigen.
En vigtig korridor
Når der er sådan en trængsel af fremmede aktører, skyldes det, at Det Røde Hav med Suez-kanalen i nord og Bab el-Mandeb-strædet i syd er en af verdens vigtigste maritime korridorer, der forbinder Middelhavet og Adenbugten og sejlruterne østover til Asien og ned langs Afrikas østkyst.
I fredeligere tider går 30 procent af al containertrafik igennem farvandet, herunder omkring 12 procent af verdens olie og 8 procent af den flydende naturgas. 90 procent af Japans enorme bileksport passerer gennem strædet, men houthiernes angreb har afholdt rederier fra at færdes igennem farvandet, blandt andre danske Mærsk. Det fastholder selskabet, også efter at våbenhvilen i Gaza er trådt i kraft, og houthiernes våben ser ud til at tie.
Det betyder, at skibe må omdirigeres til den meget længere og dyrere rute rundt om Afrika forbi Kap det Gode Håb i Sydafrika. Det giver højere omkostninger med længere sejltid, større forbrug af brændstof og øgede udgifter til forsikringer, ligesom det belaster miljøet. Det er derfor altafgørende for alle lande med maritime transportinteresser, at den fri sejlads gennem Det Røde Hav er intakt.
Lige nu er der lys i den sydlige ende af farvandet, men hvor længe?
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og