Det er vigtigt at lave fejl

Vibeke Hjortlund 31.08.2021

POV BUSINESS // KLUMME – Kan man vinde en hæderspris på baggrund af en masse brølere? Svaret er ja, skriver Vibeke Hjortlund, chefredaktør på Videnskab.dk, der i sidste uge modtog en Anders Bording hæderspris for en guide til god videnskabsjournalistik, der bygger på redaktionens egne fejl.

Da Danske Medier i sidste uge uddelte dette års Anders Bording hæderspriser løb Videnskab.dk med den ene: Idéprisen. Prisen for årets bedste idé modtager vi for vores Guide til god videnskabsjournalistik: 11 gode råd til journalister – Undgå de værste brølere i nyheder om forskning.

Guiden bygger på de mange fejl, vi har begået gennem årene og inkluderer masser af eksempler på pinlige fejl, der stadig får vores ører til at gløde. Den bygger på vores erfaringer og udspringer af et ønske om at dele de erfaringer med andre journalister, kommunikationsfolk og studerende.

Som ung journalistpraktikant var jeg så heldig at have en praktikantvejleder, der prædikede det gode budskab, at hvis man ikke laver fejl, så laver man for lidt. Det er værd at gentage

Når jeg tænker over, hvad vi har gjort rigtigt i udviklingen af Videnskab.dk gennem årene, så er svaret, at vi har gjort en masse ting forkert. Vi har begået en masse fejl.

Det har krævet mod af de redaktionelle medarbejdere, der har skruet guiden sammen, at hive deres egne fejl frem i lyset. Fejl er tabubelagte, men vi står ved vores fejl og er stolte af at have turdet begå dem. For det er forudsætningen for at lære noget og for udvikling og innovation.

Vi lærer bedst, hvis vi fejler

En fem år gammel kronik i Information, skrevet af en folkeskolelærer, gør stadig indtryk på mig. Eleverne er så bange for at fejle, at de ikke lærer noget, hed rubrikken. Angst for at fejle er udbredt – ikke mindst blandt unge, og det bliver tilsyneladende kun værre. Studenterrådgivningen har netop udgivet pjecen Frygten for at fejle med henblik på at hjælpe unge, der kæmper med netop det.

Som ung journalistpraktikant var jeg så heldig at have en praktikantvejleder, der prædikede det gode budskab, at hvis man ikke laver fejl, så laver man for lidt. Det er værd at gentage.

Fejl gør virksomheder innovative. Erfaringer fra fejl kan bruges til at få en konkurrencefordel

Et forskningsresultat indikerede for et par år siden, at vi lærer bedst, hvis vi fejler 15 procent af tiden. Gammel forskning viser, at hjernen hjælper os til at lære af vores fejltagelser.

Den amerikanske psykolog og ph.d. Samuel West har peget på, at fejl gør virksomheder innovative. Erfaringer fra fejl kan bruges til at få en konkurrencefordel, mener West, der har etableret Museum of Failure i blandt andet Sverige.

“Fejl er videnskabens vigtigste ingrediens”

Sidste år beskrev ScienceNews for Students, hvordan fejl gøder forståelse, og at det er selve videnskabens hemmelighed. I artiklen citeres blandt andre Stuart Firestein, hjerneforsker ved Columbia University i New York og forfatter til bogen Failure: Why Science is So Succesful.

“Fejl er videnskabens vigtigste ingrediens. Når et eksperiment fejler eller ikke fungerer, som du troede, det ville, så fortæller det dig, at der er noget, du ikke ved. Og at du er nødt til at gentænke dit eksperiment. Hvad gik galt? Var der noget galt med din idé, tilgang, antagelser, målinger, miljøet eller andet?”

Pandemien og det ekstra ansvar, der naturligt tynger redaktionen på et videnskabsmedie i sådan en krisetid, var med til at stålsætte de redaktionelle medarbejdere

I samme artikel refereres en anekdote om Thomas Edison, der måske er mest kendt for sit arbejde med glødepæren, men også har opfundet og udviklet en masse andet såsom batterier til de første el-biler. Efter at have udført over 9.000 batterieksperimenter over fem måneder var det stadig ikke lykkedes, og en af hans venner sagde:

“Er det ikke en skam, at med alt det arbejde, du har gjort, har du stadig ikke fået nogle resultater?” Hvortil Edison svarede:

“Mand, jeg har da fået masser af resultater! Jeg ved nu flere tusinde ting, som ikke fungerer.”

Hvorpå han fortsatte og lykkedes med batterier, glødepærer og så meget andet, at han nåede at tage 1.093 patenter inden sin død i 1931.

Læring af fejl har styrket Videnskab.dk’s journalistik

Så vilde resultater kan vi ikke prale af på Videnskab.dk. Men siden vi åbnede i 2008 som et eksperiment og et forsøg på at finde en måde at få mere viden om forskning og forskningsbaseret viden ud til borgerne, har vi i hvert fald begået en masse fejl, og vi har lært af dem.

Så vores produkt er blevet bedre, vi har vundet en masse brugere og faktisk også en hæderspris fra Danske Medier for nogle år siden for at få unge til at interessere sig for forskning og at have bidraget til at højne niveauet for videnskabsjournalistik i Danmark.

Vinderen yder en sympatisk form for branchefokuseret public service ved at stille deres viden og erfaring til rådighed på en underspillet og saglig måde

Det er vigtigt. Hvilket der også blev lagt vægt på af juryen, som besluttede at hædre Videnskab.dk med Idéprisen:

“I en tid præget af fake news og en global sundhedskrise er det mere afgørende end nogensinde, at journalistik formår at formidle forskning,” noterede juryen blandt andet som begrundelse.

Pandemien og det ekstra ansvar, der naturligt tynger redaktionen på et videnskabsmedie i sådan en krisetid, var med til at stålsætte de redaktionelle medarbejdere, anført af videnskabsjournalist Lise Brix, ift. at få projektet på skinner. Alle delte gavmildt ud og bidrog med praktisk anvendelige råd til
guiden.

De fik pæne ord med på vejen af juryformand Karsten Kolding ved prisoverrækkelsen:

“Det er et imødekommende, hjælpsomt og dybt professionelt navigationsværktøj selv for nok så kritiske journalister. Vinderen yder en sympatisk form for branchefokuseret public service ved at stille deres viden og erfaring til rådighed på en underspillet og saglig måde. Det bliver ikke bedrevidende, blandt andet fordi de er klar til også at udstille egne brølere,” sagde han.

LÆS MERE OM VIDENSKAB.DK HER
LÆS MERE OM POV BUSINESS HER

Topfoto: Videnskab.dk’s chefredaktør Vibeke Hjortlund og initiativtager Lise Brix modtager Anders Bording Idéprisen på vegne af redaktionen. Foto: Videnskab.dk

Vibeke Hjortlund

Vibeke Hjortlund er chefredaktør på Videnskab.dk, som hun blev ansat til at etablere i 2008, og hun sammen med en lille flok engagerede medarbejdere har udviklet til at være det førende danske videnskabsmedie. Tidligere har hun arbejdet på en lang række forskellige danske medier, heriblandt som stifter og chefredaktør på Version2 i regi af Mediehuset Ingeniøren, USA-og London-korrespondent for Dagbladet Børsen, nyhedsredaktør på Computerworld, redaktionschef på De 3 Stiftstidender, fællesredaktionen i København for de store regionale dagblade, finansreporter på Ritzaus Bureau og som freelancer i Sydafrika. Vibeke er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og har videreuddannet sig i New York med en Master of International Affairs fra Columbia University.