At håndtere stress handler om at træffe valg. Men de valg kan være svære, så mange mennesker forsøger at vige udenom og forsøger at leve deres liv ved på samme tid at blæse og have mel i munden. Thomas Milsted skriver om valget mellem pest eller kolera – og om at vi skal tænke os grundigt om, før vi vælger. Men vælge skal vi.
Mange husker sikkert den Oscar-nominerede storfilm ‘Sophie’s Choice‘ (Sophies valg). I filmen stilles Sophie en polsk kvinde under 2. verdenskrig (spillet af Meryl Streep), ved ankomsten til kz-lejren Auschwitz over for et valg, der umuligt kan træffes.
Kun et af hendes to medfølgende børn kan overleve. Kravet fra officeren er ubønhørligt, omend han kalder sig selv barmhjertig. Sophie kan få lov til at vælge, at et af hendes børn skal overleve, men derved dødsdømmer hun det barn, hun fravælger. Nægter Sophie at vælge, dødsdømmer hun begge sine børn.
Her står vi i en situation, hvor man kan tale om et umuligt valg, der ikke tåler sammenligning med noget andet.
Og vi føler ofte, at vi i livet står over for umulige valg – som i filmen, hvor der vitterlig ikke findes nogen udvej.
Men – heldigvis – er der netop ikke sådan i hverdagen. Vi står stort set aldrig med Sophies valg – heller ikke selvom vi føler os sat i meget svære situationer, hvor der ikke er nogen vej udenom. Men vi står ofte overfor, hvad vi føler er et valg mellem pest og kolera – medmindre vi lærer at sætte tingene lidt i perspektiv. Vi står ofte over for følelsesmæssige dilemmaer, som hiver os i hver sin retning på samme tid. Og dette er medvirkende til, at det ofte er meget vanskeligt at få truffet de valg, som gør det muligt at håndtere stress.
En leder tog sig selv som gidsel.
Et eksempel på et sådant dilemma kunne være en afdelingschef, hvis stressniveau er betænkeligt højt. Han har det rigtig dårligt. Han er chef for en stor afdeling med mange medarbejdere. En broget flok, hvis interne konflikter og brok har gjort det ulideligt for ham. Hver dag bruger han det meste af tiden med at udrede diverse konflikter. Samtidig skal han holde skuden oven vande i et hav af forandringer og initiativer.
Hans job som chef er særdeles krævende og nedslidende. Dét, som normalt kompenserede for disse frustrationer, er hans jernvilje og evne til at se udfordringerne. Han vil lykkes med denne afdeling. Det giver stor mening at få denne afdeling til at fungere.
Hjemme er stressen ikke mindre. Dels er det her, han har mulighed for at ”koncentrere” sig om sine andre ledelsesopgaver, dels har han og konen tre små børn, som mere ligner et projekt end konsekvensen af kærlighed, men som ikke destor mindre er så krævende, at projektet skal passes i døgndrift.
Men det er sådan her i livet, at hvis vi ikke selv vælger, vælger livet for os
Tilmed er et af børnene alvorligt handikappet. Forældrene har – både af etiske grunde, og fordi deres hjerte byder dem det – valgt, at dette barn skal bo hjemme. Til trods for at barnets handicap er så betydeligt, at de med god samvittighed kunne have ladet det bo på en institution. Når manden kommer hjem, er det første, der sker, at ansvaret for barnet bliver overdraget til ham.
Enhver kan se, at en sådan situation ikke er holdbar. Og konklusionen må være, at han ikke både kan have et så krævende et job som afdelingschef og samtidig passe et multihandicappet barn. Han må vælge. Og det er et svært valg.
Så det magter han ikke. Hans samvittighed byder ham på den ene side at tage sig af barnet, og på den anden side giver arbejdet også livet mening og smør på brødet. Så lad os forestille os, at han vælger at se tiden an, bide tænderne sammen og køre på, som han plejer.
Men det er sådan her i livet, at hvis vi ikke selv vælger, vælger livet for os. Afdelingschefen vil sandsynligvis gå ned med stress og må sikkert også sygemeldes. Så nu kan han hverken passe sit handicappede barn eller fylde sit liv med meningsfuldt arbejde. Hvilket med stor sandsynlighed betyder, at han sandsynligvis også vil få en depression.
Lad os stoppe historien her, med eller uden en happy ending.
Pointen er nemlig ikke, om historien ender godt, men at vi livet igennem må træffe svære valg. Uanset hvor vanskeligt, det kan synes. Nogen gange kan det være i orden at træffe valg ud fra følelsesmæssige betragtninger, men når vi står over for et følelsesmæssigt dilemma kan det også være nødvendigt at træffe valg ud fra nogle helt rationelle betragtninger. Vi må bruge vores sunde fornuft.
Det handler ikke altid kun om at gøre det, som giver mening for dig, men om at se mening i det, som må gøres
Stresshåndtering handler i særdeleshed om at undgå at lade sig styre af sine følelser. Nogen gange gør livet ondt. Rigtig ondt. Men vi må passe på, at vi ikke træffer valg, som kun tager udgangspunkt i vore egne til tider egoistiske behov.
Man må også træffe valg, som tager hensyn til de børn, du har valgt at få. Til den familie, du har etableret. Man må tænke på, hvad der er bedst for helheden og ikke kun, hvad der er bedst for en selv. Det handler med andre ord ikke altid kun om at gøre det, som giver mening for dig, men om at se mening i det, som må gøres.
Hvad er dine tunge dilemmaer?
Man kan nemlig ikke både blæse og have mel i munden, og selvom det kan opleves som næsten umuligt at træffe valg, kunne ens udgangspunkt være at træffe valg, der var bedst for dine omgivelser frem for dig selv.
Skal man vælge mere nærvær med sine børn eller fremme sin karriere et par timer mere om dagen?
Skal man vælge mere tid med sin ægtefælle, eller skal man starte på den ekstra uddannelse, der ville pynte på et i forvejen overfyldt CV?
Skal man lære at være mere tilstede over for ens medmennesker, eller skal man lukke sig inde i sin egen verden for at pleje sin personlige og faglige udvikling?
Skulle man bruge mere tid på at snakke med sin familie, eller skal man skære en uge af sin ferie for lige at få råd til et nyt samtalekøkken?
Skal man knokle sig selv til døde, eller skulle man se at få sig et liv?
Mange vil sikkert det hele, men tiden slår ikke til. Derfor må vi alle vælge. Og her skal vi tænke os rigtig godt om, inden vi gør det, for valgene kan blive afgørende for, om man fremover vil kunne leve med dig selv.
Der findes ingen opskrifter her – ingen manualer eller kurser, der kan finde vejen. Men ved at overeje konsekvenserne på det lange sigt og ved ikke kun at tænke enten rationelt eller følelsesmæssigt, vil mange indse, at nej – de stod ikke med Sophies valg.
De stod med et meget svært dilemma. Men der er altid en vej ud.
Topillustration: Pixabay.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
