
DEBAT // MEDIER – Der findes få brancher, hvor der bliver lyttet så meget til brugerne som i mediebranchen anno 2019. Udnyt det til at skabe forandringer. Og hvis du var en af dem, der græmmede sig over, at danske medier valgte at prioritere en et år gammel historie om, at en forsker havde følt sig ekskluderet over “Den danske sang er en ung blond pige”, så spørg dig selv, hvorfor du selv læste med. Journalist Rasmus Mark Pedersen opfordrer os alle til lige at kigge i spejlet, før vi brokker os over, hvor overfladiske medierne er.
Synes du, at medierne prioriterer en sag for lidt, forkert eller for meget? Så tænk over, at medierne i dag er styret af data om, hvad du gerne vil have. Så den, der gør mest forkert, er faktisk dig.
I mine 10 år som journalist har jeg forsvaret mediernes prioriteringer i mange private såvel som offentlige debatter. Og medierne har fået skylden for meget: Alt for mange anorektiske børn, at politikerne ikke bekymrer sig nok om klimaet, eller at danskerne ikke forstår sandheden om indvandringen. Vores prioriteter er helt hen i vejret.
Selvom det er fristende at tage skyldens tyngende åg på sine tyndslidte skuldre, så er jeg ret overbevist om, at min branche umuligt kan være ansvarlig for alt det, vi bliver beskyldt for. Faktisk mener jeg, at vi aldrig har haft så god journalistik, som vi har i dag. Og en af grundene er, at vi bliver målt og vejet i alt, vi gør.
Alt bliver analyseret
På 15 år er antallet af analyseværktøjer på redaktionerne eksploderet: Vi har en langt bedre idé om, hvad vores brugere vil have. Når man skal svare på: Hvorfor gør danske medier, som de gør? var svaret tidligere: Fordi vi tror, det virker. I dag er svaret langt overvejende: Fordi vi ved, det virker.
Da jeg for otte år siden sad alene i weekenden og styrede avisen.dk, skulle jeg konstant have en tæller åben, der viste antallet af besøgende, og hvor de var: Jeg skulle skrive mere om indhold, der klikkede godt, ligesom jeg skulle optimere overskrifter, der ikke gik så godt.
En weekend kom jeg nemt om det ved at uploade 35 billeder fra det brasilianske karneval og skrive “bare bryster” i overskriften. Stor ros dagen efter.
Journalister måles på sved og salg
Siden er måleredskaberne heldigvis blevet langt mere sofistikerede. JyskFynske Medier har udviklet deres egen algoritme, der desuden bruger faktorer som læsetid og solgte abonnementer til at vurdere artiklerne. Hver måned har alle journalister en snak med deres chef om, hvordan deres journalistik klarer sig. Tidligere førte det til utryghed. Men det er gået lidt i sig selv igen – i hvert fald ifølge cheferne.
På DR har man brugt svedmålere til at måle et testpublikums koncentration under en dramaserie og derefter klippet om i serien, før den blev vist … Medierne går ud i ekstremerne for at følge din adfærd og dine vaner
De JyskFynske tal har vist, at historier om dødsfald er gode til at sælge flere abonnementer. Så nu er den slags historier blevet opprioriteret. Og tro ikke, at den slags prioriteringer kun er forbeholdt netaviserne. Jeg har været med til redaktionsmøder på Radio24Syvs hedengangne eftermiddagsprogram Reporterne, hvor vi mere end skævede til listen over de virale nyheder, når vi skulle prioritere, hvad der skulle i dagens program.
På DR har man brugt svedmålere til at måle et testpublikums koncentration under en dramaserie, og derefter klippet om i serien, før den blev vist. Man har også eksperimenteret med, at lade folk lytte til en radioavis, og det viste sig, at der skulle helst ske en ændring i lydbilledet jævnligt, ellers mister lytterne koncentrationen. Medierne går altså ud i ekstremerne for at følge din adfærd og dine vaner.
Du kan skabe forandringer
Derfor er de medier, du får i dag, i høj grad resultatet af dine egne valg. Så måske er det ikke medierne, der skal ændre sig. Det er dig og de andre brugere. For så ændrer medierne sig også. Click bait-overskrifter er i dag på retur, fordi medierne ikke får så meget ud af dem som tidligere.
Fortæl din yndlingsjournalist, at du godt kan lide hende og hvorfor. Så giver du ny energi og påvirker vedkommende til at lave mere af den type journalistik i fremtiden
Og der er meget andet, du kan gøre:
– Medierne geninvesterer langt de fleste penge, de tjener, i mere journalistisk. Så køb nu det abonnement på din yndlingsavis
– Lad også din adfærd påvirke medier uden for din normale sfære. Sørg for at følge mindst et medie, hvis grundholdning du ikke deler
– Sæt dig ned og se i din browserhistorik for det seneste døgn. Den journalistik, du har besøgt – er det den, du også vil have mere af i fremtiden?
– Kommenter også journalistik med positive kommentarer. Allerhelst to positive for hver gang du laver en kritisk. Tit læser vi journalister med og er langt mere tilbøjelige til at lytte, når vi også får noget ros
– Fortæl din yndlingsjournalist, at du godt kan lide hende og hvorfor. Så giver du ny energi og påvirker vedkommende til at lave mere af den type journalistik i fremtiden.
Der findes få brancher, hvor der bliver lyttet så meget til brugerne, som i mediebranchen anno 2019.
Udnyt det til at skabe forandringer. Og hvis du var en af dem, der græmmede sig over, da danske medier valgte at prioritere en et år gammel historie om, at en forsker havde følt sig ekskluderet over “Den danske sang er en ung blond pige”, så spørg dig selv, hvorfor du selv læste med.
Topillustration: Pixibay.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.