Lykken er at sove hver for sig

i Liv & Mennesker/Danmark af

KLUMME – Vi skal have hvert vores soveværelse. Det var min kone og jeg lykkeligt enige om, da vi mødtes for seks år siden, og jeg er sikker på, at det er en af årsagerne til, at vi stadig har et så gnidningsfrit, tæt og intenst forhold, skriver Bjarke Larsen.

Du kender det garanteret: Din partner snorker. Du skal op på toilettet. Du vågner ved, at din partner vender sig i sengen – og rammer dig måske med en vildfaren arm. Din partner skal afsted til toilettet. Du snorker. Din partner vågner klokken fire om morgenen, fordi han/hun er stresset eller uroligt over noget – og vender og drejer sig i et forsøg på at finde ro og falde i søvn igen. Og så videre.

Resultatet er ofte, at en af jer – eller jer begge – ikke har sovet så godt. Resultatet kan også være småbrok eller ligefrem skænderier om, hvem der er værst til at vække den anden.

Alligevel står fordommene nærmest i kø, når snakken falder på parforhold, hvor man sover i hvert sit soveværelse: Der er knas i forholdet, sexlivet er droppet og de to lever først og fremmet sammen, fordi det er det mest praktiske eller ”af hensyn til børnene”.

Tænk bare på de mange kriminalromaner og -film, hvor de to politifolk udveksler sigende blikke, når en af ægtefællerne fortæller, at de sover hver for sig.

Det kan redde ægteskabet

Jeg lever i et ægteskab, hvor vi har hvert vores soveværelse.

Vi elsker det begge to, men jeg kan mærke, hvor meget jeg er på vagt, når vi har gæster i huset for første gang, og jeg viser rundt – hvordan jeg holder øje med deres reaktion og skynder mig at komme med antydninger om, at det skam ikke er udtryk for et koldt og kærlighedsløst forhold.

Og jeg undrer mig jævnligt over, hvor lidt der snakkes om emnet.

Jeg elsker tanken om, at vi elsker hinanden så meget, at vi værner om vores behov for ensomhed

En stor canadisk undersøgelse antyder, at op til 30-40 procent af alle par sover hver for sig.

Det er ikke lykkedes mig at finde andre, tilsvarende studier, og tallet forekommer umiddelbart stort i forhold til, hvor lidt der snakkes om det, og hvordan det stadig betragtes som et usædvanligt problem, når der spørges til det i forskellige parforholds-brevkasser. DRs ”ekspert i sex og parforhold”, Jesper Bay-Hansen, betragtede det i et svar på DRs Lev NU-site for nylig således helt tydeligt som et problem og som noget, man skal arbejde aktivt for at undgå.

Men hvorfor det? Hvem siger, at det er udtryk for ”det normale” at sove sammen?

I ”gamle dage” var det ikke unormalt, at man sov i hver sit værelse, og i det gamle Rom var det normen, at ægtesengen var rammen for de seksuelle aktiviteter, men ikke for den daglige (undskyld: natlige) søvn – i hvert fald i de miljøer, hvor man havde så store huse, at det var en mulighed.

Troen på, at ægteskabelig lykke = fælles seng og fælles soveværelse er kort sagt ikke universel eller tidløs, men en kulturel/social norm i vores samfund af i dag.

Dertil kommer, at det er og bliver en fordom. For mange gør det hverdagen bedre at have hver sit soveværelse – i en del tilfælde redder det ligefrem ægteskabet. Et britisk studie af søvnvaner i parforhold konkluderer tilsvarende, at det i mange tilfælde ”er dårligt for dit helbred” at dele seng med partneren.

Faktisk kan det fælles soveværelse og dobbeltsengen være potentielt mentalt invaliderende i form af en stærkt øget risiko for depression. Det er blevet påvist af blandt andet det canadiske Laboratorium for Søvn og Depression ved Ryerson Universitet i Toronto, Canada. Men selv i mindre målestok kender vi vist alle til, hvordan vi kan gå gennem dagen som zombier efter en nat med dårlig søvn. Hvorfor dog udsætte sig for det?

“Vi værner om vores behov for ensomhed”

I et parforhold skal der tages mange hensyn og man skal tilpasse sig på mange måder for at få hverdagen og samlivet til at fungere så gnidningsfrit og kærligt som muligt. Og når det gælder nattesøvnen kan der være tale om mange og store forskelle eller irritationsmomenter:

Den ene vil gerne ligge og læse, mens den anden bare gerne vil i gang med at ”knalde brikker” og har svært ved det på grund af lyset. Partneren sover meget let og vågner, når den anden vender sig i sengen eller snakker i søvne. Partneren snorker. Partneren går i seng eller står op på et andet tidspunkt end en selv. Og så videre.

Jeg er klar over, at der er mennesker, der sover bedst, hvis de ligger i ske natten lang med deres partner. Det er helt fint, men hvorfor ikke opgive at leve op til normen om partout at skulle have fælles soveværelse, hvis det skaber problemer og fører til dårlig nattesøvn – og hvis man har så stor en bolig, at det er muligt?

Jeg elsker tanken om, at vi elsker hinanden så meget, at vi værner om vores behov for ensomhed,” som en læser af Huffington Post svarede i forbindelse med en artikel om emnet.

Dyrk nærværet og intimiteten på andre måder 

Men hvad med sexlivet, intimiteten, det daglige kram, som er så vigtigt, fylder hjernen med masser af gode ”kramme-hormoner” og gør os gladere? Tja – hvor svært kan det være, tænker jeg modsat?

Det handler om i hverdagen at vise, at man værdsætter partneren, at huske at røre ved hinanden, at sige ”ved du godt, hvor meget jeg elsker dig?” eller lignende hver gang, der er lejlighed til det, at have andre måder at lægge op til sex, nærvær og intimitet end at udgangspunktet er, at man ligger ved siden af hinanden i den ægteskabelige dobbeltseng klokken 22, godt trætte og bombede efter en intens dag.

Så jeg glæder mig dagligt, når jeg lister ud på toilettet uden frygt for at vække min elskede, eller når jeg får at vide, at hun har siddet mellem tre og fire med en kop te og læst en bog, fordi hun vågnede og ikke lige kunne falde i søvn igen – uden at hun behøvede at tage hensyn til mig. Når jeg kan sidde et par timer efter hendes sengetid og se fodbold i fjernsynet uden at være bange for at vække hende, når jeg går i seng. Eller at være glad for, at jeg ikke også vækkede hende, da min egen snorken vækkede mig selv.

Og når vækkeuret ringer om morgenen, lister jeg hurtigt ind i hendes soveværelse og nyder de 5-10 minutter, vi bruger på at vågne sammen, kramme, fortælle om nattens drømme og tage hul på en ny dag med masser af overskud og kærligheds-hormoner i kroppen efter en god nats søvn og en kærlig, fælles opvågning, båret af det overskud, den gode nattesøvn giver.

Illustration – Iben Louise Birkkjær.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Jeg er journalist og redaktør og driver bl.a. nicheforlaget Pressto (www.forlaget-pressto.dk), der har specialiseret sig i bøger om børn og unge med diagnoser eller andre udfordringer i hverdagen. Desuden er jeg initiativtager til festivalen Historiske Dage (www.historiske-dage.dk).
Jeg er uddannet journalist og har både arbejdet freelance og haft eget firma. Senest var jeg i perioden 2011-16 chefredaktør på branchebladet BogMarkedet. Før det har jeg lavet PR og branding for diverse virksomheder og skrevet om udenrigspolitik med særligt fokus på Afrika og 3. verden.
Politisk har jeg en fortid hos De Radikale, bl.a. som redaktør af partiets medlemsblad. I dag er jeg passivt medlem af Socialdemokratiet.
I en menneskealder boede jeg i Sønderborg, hvor jeg bl.a. i 10 år redigerede det satiriske årshæfte æ Rummelpot. I dag slår jeg mine folder i en haveforening i Sydhavnen.
Du kan donere beløb til min journalistik via Mobile Pay og Swipp på 20 74 68 44. Alle beløb, store som små, er velkomne.

Seneste artikler om Liv & Mennesker