POLITIK // ANALYSE – Erfaringer fra en lang række lande viser, at momsnedsættelser kun slår igennem hos forbrugerne i begrænset omfang. I praksis er det umuligt at kontrollere prisudviklingen på de mange tusinde forskellige varer, så forbrugerne – vælgerne – ender ofte med at føle sig snydt, skriver politisk redaktør Bjarke Larsen.
At sænke eller helt fjerne momsen på udvalgte varer signalerer handlekraft. Det viser, at politikerne tager almindelige menneskers bekymringer over høje priser og inflation alvorligt. Det er et meget synligt tiltag, som de fleste danskere rent umiddelbart synes godt om. Der vil blive snakket om det i lang tid – både før og efter det sker.
Der er bare ét problem: Det er langtfra sikkert, at det virker. At momsnedsættelsen rent faktisk slår 100 pct. igennem i forhold til forbrugerne. Eller bare i nærheden af 100 pct.
Faktisk viser omfattende forskning, at det stort set aldrig sker. At det måske kun er halvdelen eller mindre af momsnedsættelsen, der ender hos forbrugerne i form af lavere priser. I stedet benytter de mange led, der håndterer en vares rejse fra producent til forbruger, lejligheden til at hæve deres fortjeneste en lille smule.
Det beskrev Jyllands-Posten i en længere artikel i sidste uge. Journalisten interviewede den amerikanske økonom Youssef Benzarti, der er forsker på University of California. Han og en gruppe økonomer har undersøgt alle momsændringer i samtlige EU-lande i en tiårig periode fra 2006 til 2015 for at finde ud af, hvordan de påvirkede priserne. Konklusionen var utvetydig:
”Momsnedsættelser fører ikke til lavere priser.”
Og evidensen er ganske overvældende, som Youssef Benzarti siger til avisen.
Hvorfor så gøre det? Af de grunde, der er nævnt i starten af denne artikel, fordi den gamle SVM-regering var gået i gang med det forberedende arbejde – og fordi det var et krav fra Enhedslisten under regeringsforhandlingerne. Lavere moms mindsker ifølge de økonomiske teorier uligheden i samfundet.
Det har da også været tydeligt på de sociale medier, at de nye ministre og folketingsmedlemmer fra regeringspartierne har omfavnet planerne og promoverer dem flittigt.
Hellere lavere elafgift
Den store amerikanske undersøgelse af momssatserne i EU er et af hovedargumenterne for, at Det Økonomiske Råd (vismændene, red.) har frarådet at gå den vej. I stedet har overvismand Carl-Johan Dalgaard foreslået, at man gør den midlertidige sænkning af elafgiften permanent. Det vil slå 100 pct. igennem, og det vil også mindske uligheden i samfundet.
Den midlertidige sænkning af elafgiften? spørger du måske. Ja, netop. Mon ikke mange har glemt, at SVM-regeringen sidste år besluttede at sænke elafgiften midlertidigt i 2026 og 2027. En ret omfattende afgiftsnedsættelse, der sparer forbrugerne for syv milliarder kroner om året – halvdelen af, hvad staten mister i indtægt på helt at fjerne momsen på frugt og grønt og halvere den på alle andre fødevarer.
Men det var en hurtig vedtagelse, der kun kan aflæses på den månedlige regning fra elselskabet, og som derfor slet ikke havde den samme psykologiske effekt, som en momsnedsættelse vil få. Det var heller ikke et resultat, som SVM-partierne brugte i valgkampen for at lokke vælgere til.
Flabet skatteminister
”Vi lytter. Også til økonomer”, lød et radikalt slogan for ikke så mange valg siden, hvor partiet ville fremstå sagligt. Det gør man så tilsyneladende ikke længere. I hvert fald afviser erhvervsminister Martin Lidegaard over for Børsen at gøre afgiftsnedsættelsen på el permanent.
Og skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt er direkte flabet, da Jyllands-Posten beder ham kommentere den store amerikanske undersøgelse:
”Jeg har stor respekt for forskere, men nogle gange skal man også turde betræde nye veje for at løse rigtige menneskers virkelige problemer.”
Nye veje? Man gør det samme, som alle andre lande har gjort – og hvor det viser sig, at det ikke får den ønskede effekt.
Kan ikke kontrolleres
De store dagligvarekæder har højtideligt lovet, at en sænkning af momsen vil slå 100 pct. igennem hos forbrugerne. Og Jakob Engel-Schmidt fastslår, at ”regeringen kommer til at følge priserne på dagligvarer enormt tæt”.
Problemet er bare, at det er så godt som umuligt. Der er mange tusinde forskellige varer, der ofte er på tilbud, og hvor man fx ændrer på emballagen, så der i stedet for at være fx 500 gram kaffe eller oksekød i en pakning kun er 400 eller 450 gram.
Der er ganske vist en forholdsvis hård konkurrence mellem de største dagligvarekæder, men der er mange knapper at skrue på, når en vare skal prissættes, og det er før set, at de store spillere i et marked mere eller mindre usagt enes om at bruge et bestemt prisniveau som udgangspunkt for konkurrencen.
Og regeringen kan ikke gøre andet end at skælde ud, hvis momssænkningen ikke slår fuldt ud igennem.
Som Berlingskes erhvervskommentator Thomas Bernt Henriksen skrev forleden:
”Jeg stoler mere på overvismanden end på Netto, Brugsen og REMA 1000.”
Momsændringerne træder formodentlig først i kraft i 2028, og indførelsen af differentieret moms er en stor udfordring for Skat, der i forvejen har mere end rigeligt at slås med. Så det vil vist ikke komme bag på mange, hvis det ikke lykkes at tilrette it-systemerne i tide.
Der er kort sagt mange grunde til, at lavere moms på fødevarer kan ende med at blive en tabersag for regeringen.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og