FÆLLESSKAB // KOMMENTAR – Rigsfællesskabet er ikke blot en politisk konstruktion. Det er en følelsesmæssig og historisk realitet, båret af mennesker og af den idé, at vi står stærkere, når vi står sammen. Derfor må vi værne om det – ikke af sentimentale grunde, men fordi det er en levende påmindelse om, at sammenhængskraft aldrig er givet. Den skal holdes i hævd, næres og – når det er nødvendigt – forsvares.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Da Donald Trump i 2019 sagde, han ville købe Grønland, var der mange, der lo. Mange danskere og grønlændere følte sig, med rette, fornærmede, og diplomatiske forbindelser blev sat på prøve.
Men måske var det hele bare dengang sagt med glimt i øjet – en forretningsmands refleks, når han ser noget stort, smukt og strategisk. Hvem ville ikke ønske sig Grønland?
Men det, der dengang blev slået hen som en undren, er nu – med USA’s vicepræsidents nylige tale på Pituffik Space Base og Trumps efterfølgende propagandavideo om det amerikansk-grønlandske forhold – blevet til noget langt mere alvorligt.
Mens vicepræsidentens fly endnu var i luften på vej hjem, udkom videoen, og kort efter udtalte Trump i et interview med NBC News, at ”intet er taget af bordet” – heller ikke en militær løsning.
Fascinationen af det royale styrker sammenhængskraften
Der er altså alligevel noget dybere på spil. For selvom Grønland ligger langt mod nord og har sit eget selvstyre, er det en del af det danske rige – et kongerige, som bygger på historiske bånd, gensidig respekt og en forbundethed, der ikke kan sættes en pris på.
Trump har aldrig lagt skjul på sin beundring for monarkier. Han har talt varmt om dronning Elizabeth, om pomp og pragt, om den værdighed, der omgiver kongehuse i Europa. Mange af hans vælgere deler den fascination – ikke mindst for det britiske kongehus, men også for de mindre, stolte monarkier, som Danmark er en del af. De ser kongehusene som en forbindelse til noget ægte og urokkeligt i en ellers foranderlig og urolig tid.
Når nogen forsøger at splitte et kongerige – også symbolsk – er det derfor ikke kun en statslig forandring. Det er et brud med noget dybere
Derfor er det værd at forstå, hvad en adskillelse af Grønland fra Danmark ville betyde. Ikke bare politisk, men symbolsk.
At annektere Grønland ville være at skille kongeriget ad. At rive noget fra hinanden, som har været bundet sammen i generationer. Det ville ikke bare såre Danmark. Det ville skabe uro i hele det netværk af kongehuse og nationer, som gennem århundreder har bygget bro mellem lande – også til USA.
Kongeriget er ikke staten Danmark, det er Kongeriget Danmark, og meget tyder på, at alle lande i Rigsfællesskabet – både Grønland og Færøerne – vil beholde deres konge, uanset selvstyre eller selvstændighed.
Monarkiets usynlige superkraft
Det er netop her, vi bør standse op og spørge os selv, hvad det gamle egentlig gør ved os.
I sin ph.d.-afhandling Does Legitimacy Matter for Intrastate Armed Conflict? viser den danske politolog Fenja Søndergaard Møller, at monarkier – også de ikke-demokratiske – ofte fungerer som stabilisatorer i samfund, netop fordi de opleves som legitime. Ikke nødvendigvis fordi de handler rigtigt, men fordi de repræsenterer noget, borgerne kan spejle sig i.
Hun skelner mellem repræsentativ legitimitet (hvad en leder er) og præstationsbaseret legitimitet (hvad en leder gør), og hendes forskning viser, at det første i sig selv kan virke konfliktdæmpende.
Måske er det netop i en tid med konstant forandring, at det stabile bliver allermest værdifuldt. Ikke som en romantisk gestus, men som en social nødvendighed
Et konstitutionelt monarki som det danske er ikke bare pynt på et demokratisk system – det er en symbolsk struktur, der står uden for den daglige magtkamp og netop derfor kan samle i stedet for at splitte.
Når vi samles om noget, der ikke kræver, at vi er enige politisk, skaber vi et fælles rum, hvor samfundet ikke hele tiden skal genforhandles. Det er ikke demokratiets modsætning – det er demokratiets rolige baggrundspuls.
Måske er det netop i en tid med konstant forandring, at det stabile bliver allermest værdifuldt. Ikke som en romantisk gestus, men som en social nødvendighed.
Et menneskeligt symbol på kontinuitet
At have en konge – eller en dronning – handler ikke blot om at have et statsoverhoved, men om at have et menneskeligt symbol på nationens kontinuitet. Monarkiet ses i dag af de fleste ikke som demokratiets modsætning, men dets supplement – en figur, der godt nok ikke vælges, men arver sin rolle, og som netop derfor står uden for partipolitik.
Det skaber et særligt rum for stabilitet, værdighed og samhørighed. For mange borgere er det forbundet med noget dybt eksistentielt: en følelse af tryghed i en verden præget af forandring, konflikter og forbrugerlogik. Hvor politikere kommer og går, står monarken fast.
Og den faste figur – det fælles ansigt på mønterne, frimærkerne og nytårstalen – bliver et pejlemærke i det kollektive følelsesliv. Mange amerikanere mærkede det selv, da dronning Elizabeth døde. Der var en global sorg, som ikke bare handlede om en kvinde i en krone, men om, hvad hun havde stået for: ro, pligt, ansvar, nation.
Når nogen forsøger at splitte et kongerige – også symbolsk – er det derfor ikke kun en statslig forandring. Det er et brud med noget dybere. Noget psykologisk. Noget, der minder os om, at vi som mennesker har brug for noget, der står fast, når alt andet bevæger sig.
Danmarks kongehus står i tæt forbindelse med de øvrige europæiske monarkier – ikke bare gennem historie og ægteskaber, men gennem fælles værdier. At tale om at købe en del af riget kan derfor opfattes som en krænkelse – ikke kun af dansk suverænitet, men af selve idéen om monarkiet som en bærer af værdighed og kontinuitet.
Rigsfællesskabet er ikke til forhandling
Der er en styrke i den type institution. Noget, der står urokkeligt i en tid, hvor meget vakler. Trump forstår den værdi. Hans vælgere forstår den værdi. Derfor vil det formentlig også overraske mange, hvis han – måske utilsigtet – har ramt den allerfineste nerve i det danske og europæiske selvbillede: troen på sammenhæng, historie og ære.
Som vores konge sagde til nationalt TV for nylig: ”Der skal ikke herske tvivl om min kærlighed til Grønland, og min forbundethed til det grønlandske folk er intakt.”
Kongeriget Danmark er bygget på noget, der rækker ud over jura og geografi. Det er bygget på tillid, tilhørsforhold og en stille respekt for det, vi deler – på trods af vores forskelligheder
Det var ikke bare en personlig erklæring – det var et løfte til alle, der tror på rigsfællesskabets værdi.
Eller som hans mor, H.M. Dronning Margrethe, sagde i sin sidste nytårstale som regent:
”I rigsfællesskabet er vi tre lande og tre folk. Vi har hver vores identitet og kultur og hver vort sprog. Men vi er knyttet sammen af en fælles historie, og vi er forbundne som mennesker.”
Kongeriget Danmark er bygget på noget, der rækker ud over jura og geografi. Det er bygget på tillid, tilhørsforhold og en stille respekt for det, vi deler – på trods af vores forskelligheder. Det er i denne fælles ramme, vi finder ro midt i uro og kontinuitet midt i forandring.
Rigsfællesskabet er ikke blot en politisk konstruktion. Det er en følelsesmæssig og historisk realitet, båret af mennesker og af den idé, at vi står stærkere, når vi står sammen. Derfor må vi værne om det – ikke af sentimentale grunde, men fordi det er en levende påmindelse om, at sammenhængskraft aldrig er givet.
Den skal holdes i hævd, næres og – når det er nødvendigt – forsvares.
For rammer man ét monarki, rammer man dem alle.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og