Den lille Rødplet – et ikke særlig smukt eventyr

af i Bøger/Liv & Mennesker/Satire

FABEL – “Salam aleikum, lille Rødplet. Går du helt alene her i skoven?” spurgte den arabiske ulv den lille sandkat, som var kommet gående gennem skoven, iklædt en rødplettet jakke.

“Åh! Aleikum salam Hr, pyha, du gav mig et chok! Men… har vi mødt hinanden før? Der er kun mine venner der kalder mig Rødplet. Hvor har du det fra?” spurgte sandkatten overrasket.

”Tja, jeg har mine kilder og du er efterhånden en kendt skribent. Jeg ved, at den jakke, du har på, er rødplettet, fordi du dypper din skarpe pen i rødt blæk, som smitter af på dit tøj! Du må hellere passe på, at du ikke får flere blødrøde pletter på din jakke!” sagde den arabiske ulv formanende.
”Hvor er du i øvrigt på vej hen, måske kan vi følges ad? Du skulle jo nødigt fare vildt,” tilføjede ulven med honningsød stemme.

”Ellers tak, jeg kender vejen godt; jeg er på vej til min bedstemor,” svarede den lille Rødplet høfligt, trods forskrækkelsen. ”Jeg glæder mig til at fortælle hende at jeg inshallah, skal giftes,” fortsatte han alvorligt, men glad.

“Dine ører er så store som mobilmaster,” sagde sandkatten, da han kom tættere på sengen.

“Det er for at jeg kan høre alt, hvad du siger,” råbte ulven.

“Og dine øjne, de er så store som satellitparaboler,” stammede Rødplet.

”Giftes? Ser man det. Nå, men et stort tillykke til dig og din udkårne,” sagde ulven smilende. 

”Shukran, tak, men nu må jeg hellere skynde mig, jeg er sent på den. Farvel!” undskyldte sandkatten, stadig forundret over det uventede møde med det frygtede rovdyr.
Og så småløb han ned ad stien til sin bedstemor.

Men ulven havde en snedig plan og tog en genvej direkte til bedstemorens hus.
Da han kom til hendes hus, bankede han på døren.

”Hvor er jeg glad for at se dig! Jeg var hunderæd for, at der var sket dig noget, der er så mange farer derude” sagde den gamle hunkat lettet og troede, at det var hendes barnebarn.

Ulven smilte sit mest indsmigrende smil og smuttede ind. Så snart døren var smækket i, røg han i struben på den gamle kat og aflivede hende på stedet.

Nu så ulven sig omkring efter en passende forklædning, som han tog på. Derefter trak han et tørklæde om sit store hoved.

Nogle minutter senere bankede Rødplet på døren. Ulven lå i sengen med sengetøjet over næsen.

“Hvem er det?” kaldte han med hæs stemme.

“Det er mig, Rødplet.”

Alhamdulillah, gudskelov! Dig har jeg ventet længe på!” gryntede ulven. Men da sandkatten kom ind i værelset, kunne han næppe genkende sin bedstemor.

“Bedstemor, hvorfor lyder du så mærkeligt? Er der noget galt med din stemme?” spurgte han bekymret.

“Jeg har nok brølet alt for højt,” hvinede ulven i et forsøg på at ændre sin stemme.

Sandkattens kæreste ventede længe på sin højtelskede Rødplet. Forgæves. Hans venner ledte efter ham. Forgæves, den skrivende sandkat var sporløst forsvundet. Hans rødplettede jakke blev aldrig set igen.

“Dine ører er så store som mobilmaster,” sagde sandkatten, da han kom tættere på sengen.

“Det er for at jeg kan høre alt, hvad du siger,” råbte ulven.

“Og dine øjne, de er så store som satellitparaboler,” stammede Rødplet.

“Det er for at jeg bedre kan overvåge alt, hvad du skriver!” hvæsede ulvehunden.

“Og dine tænder, de ligner skinnende knipler,” hviskede sandkatten med spag stemme.

“Det er for at jeg kan knuse dig, din elendige klatskriver!” brølede ulven, og med ét sprang han op, bed halsen over på den skræmte sandkat, og dræbte ham nådesløst. Den røde jakke blev stænket med blod. Og alt gik i sort.

Sandkattens kæreste ventede længe på sin højtelskede Rødplet. Forgæves. Hans venner ledte efter ham. Forgæves, den skrivende sandkat var sporløst forsvundet. Hans rødplettede jakke blev aldrig set igen.

Og ulven? Hvad skete der med ham? Han blev en smule utilpas, fik sure opstød og en omgang dårlig mave.

Men efter lidt ubehag fik han det godt igen.

Og se, dét er det rigtige eventyr i denne historie, nej, det er faktisk et sandt tusind og én nats eventyr; den arabiske ulv levede nemlig i velstand, ære og lykke til sine dages ende.


© Marieke Burgers Februar 2019
© Illustration: Idris van Heffen

Forfatter, foredragsholder, mag. art. i kunsthistorie. Født 1954, i Holland. Hollandske Marieke Burgers har boet i mere end 20 år i Danmark, men er vokset op med tigre i baghaven i Indonesien, æsler på øen Kharg i den Persiske Bugt og aber i Afrika. Hun er fast skribent på POV international, hvor hun mest skriver satiriske fabler, når hun ikke skriver om kultur. Tolv af hendes fabler er samlet i bogen "Smiling Beasts with Dirty Habits", som er udkommet på Olympia Publishers i London som paperback og e-book på Amazon.