Skaktyrken og den kunstige intelligens

af i Digitalt/Politik & Samfund/Videnskab

KUNSTIG INTELLIGENS // KOMMENTAR – Det skræmmende ved robotterne og den kunstige intelligens er, at vi for første gang står over for, at maskinerne kan automatisere det tænkende menneskes arbejdsfunktioner, skriver Claus Agø Hansen. Han mener, vi skal overvinde frygten for den kunstige intelligens, for det er i samspillet mellem mennesket og teknologien, at idéernes gnister springer og innovationen opstår.

De seneste år har debatten om kunstig intelligens været intens, og flere IT-eksperter udtrykker bekymring for, om der vil være job til alle i fremtiden. Antagelsen er, at vi står over for et teknologisk kvantespring, som ikke ligner noget, vi før har set.

Udfordringen skal tages alvorligt. En McKinsey rapport peger på, at op mod 40% af danskernes arbejdstimer kan automatiseres.

Der er således god grund til at se nærmere på, hvad kunstig intelligens er for en størrelse, og hvilke tanker og overvejelser der ligger bag trusselsbilledet. Særlig vigtigt er det at imødegå udviklingen, så den ikke fører til jobtab og polarisering på arbejdsmarkedet, men i stedet skaber nye og vellønnede jobs, der kommer de mange til gode.

I stedet for at frygte fremskridtet og maskinen skal vi overveje, hvordan vi bliver dens partner og medspiller

Det skræmmende ved robotterne og den kunstige intelligens er, at vi for første gang står over for, at maskinerne kan automatisere det tænkende menneskes arbejdsfunktioner.

Mange af nutidens eksempler på kunstig intelligens findes imidlertid på ”smalle” funktions- og tænkningsområder. For ja, maskinerne er meget bedre end os mennesker til at spille skak, GO og endda Jeopardy. Mennesket er i virkeligheden ikke særlig egnet til at overskue mange data eller se mønstre i dem. Ligesom vi har store fysiske begrænsninger i hvor meget vi kan løfte, og hvor langt vi kan springe. Computeren er os overlegen, når det kommer til kognitivt arbejde som at optælle, beregne og se mønstre i data.

Spørgsmålet er dog, om denne form for kunstig intelligens i virkeligheden ligger så langt fra tidligere tiders teknologifremskridt? Bulldozeren løfter fx betydeligt mere end manden med skovlen, uden fysisk nedslidning til følge. Vaskehallen rengør ligeledes bilen mere effektivt og bekvemt end fire lavtlønnede servicearbejdere. På en lang række områder vil den kunstige intelligens derfor være et hjælpeværktøj, som frigør vores resurser til det, maskinen ikke kan, nemlig at vurdere og beslutte, hvordan vi vil bruge resultaterne.

Der er undtagelser i form af machine learning, men megen kunstig intelligens indeholder endnu kun den viden, mennesket har programmeret den med.

Skakautomaten der vandt over Napoleon Bonaparte

”Intelligensen” minder ofte om Skaktyrken, der blev bygget af den østrig-ungarske hofråd Wolfgang von Kempelen i 1770. Han fremviste den med det formål at gøre indtryk på kejserinde Maria Theresia. Inde i maskinen var gemt en stærk skakspiller, som med et sindrigt konstrueret mekanisk system styrede skakbrikkerne på et magnetbræt. Maskinen turnerede verden rundt og blev regnet for uovervindelig. Skaktyrken nåede bl.a. at slå kendte skakspillende personer som Napoleon Bonaparte og Benjamin Franklin. Først i 1820’erne blev den afsløret som et svindelnummer.

Det handler derfor om at skabe læringssituationer og job, som fremmer den ønskede udvikling

Kunstig intelligens på brede områder har vi endnu ikke set mange eksempler på. Maskinerne er stadig langt fra at udvise social og sproglig intelligens. Fx kan børn i seksårsalderen føre meningsfyldte samtaler og udføre mange af hverdagens gøremål. Som at lufte hunden. I sådanne aktiviteter indgår både tænkning og menneskelige reaktionsmønstre baseret på indlevelse i andre menneskers, dyrs og sågar planters eksistens, og der indgår intuitive adfærdsreaktioner som er delvis betinget af menneskelige hormoner og deres vekslende niveau i kroppen. Der er tale om meget komplicerede processer, som robotter ikke kan overtage. Vi vil derfor ikke se fx sygeplejersker afløst af robotter inden for en fremtid, som vi kan overskue.

Disse overvejelser over teknologiudviklingens begrænsninger og tidshorisont ændrer dog ikke ved det faktum, at mange mennesker vil blive hårdt ramt i de kommende år. Det gælder især den del af arbejdsstyrken, der har rutinearbejde, som kan sættes på formel. Vi ved efterhånden ganske godt, hvad der ikke kan automatiseres væk.

Det gælder arbejdsfunktioner, som er komplekse, altså job som kræver, at man bearbejder maskinens output typisk i form af udvælgelse og vurdering af data. Og det gælder menneskelige samarbejdsrelationer, hvor viden skabes i samspillet mellem mennesker, kommunikation og produktionsprocesser. Det handler derfor om at skabe læringssituationer og job, som fremmer den ønskede udvikling.

Vi skal være kritiske og metodiske

I stedet for at frygte fremskridtet og maskinen skal vi overveje, hvordan vi bliver dens partner og medspiller. Hvordan vi gør os selv dygtigere ved at bruge maskinen klogere. Vi skal stille kritiske spørgsmål til teknologien, og vi skal udforske dens muligheder og begrænsninger. En overskrift for denne øvelse kunne være at fremme en metodisk, teknologiorienteret nysgerrighed.

Den kunstige intelligens vil i første omgang blive et støtteværktøj for os til kognitive processer. Dvs. et redskab, som fx hjælper os til at gennemsøge data for tænkte og ikke-forestillede sammenhænge Det er muligt at IBM’s hypede WATSON-computer endnu ikke helt har levet op til forventningerne, men på sigt er det sikkert og vidst, at vi får stillet kognitive gravkøer til rådighed. Men de vil stadig være netop det: gravkøer, for de vil skulle bemandes og styres af os.

Vi skal stille kritiske spørgsmål til teknologien, og vi skal udforske dens muligheder og begrænsninger

Big Data er derfor i flere organisationer og på kursusmarkedet for specialister den nye store ”ting”. Afgørende for om vores forventninger kan indfries er imidlertid kvaliteten af de data, vi har til rådighed. Hvad mange organisationer gerne vil vide er, hvordan de kan koble forudsigelser, også kaldet prædiktorer, til deres indsatsområder.

De vil blandt andet gerne vide, hvor loyale forskellige kundegrupper kan forventes at være i forbindelse med fremstød af nye produkter. Fremtidens brug af Big Data handler med andre ord om, at vi søger bedre grundlag for vores beslutninger. Et grundlag som i stigende grad vil blive tilvejebragt i form af uoverskueligt store datamængder. Udfordringen er ikke kun at udpege de rigtige data med henblik på at finde prædiktorer, altså uafhængige variable, der kan forudsige det vi ser efter. Men også at skabe sikkerhed for, at vi har med ”rene” data at gøre, data vi kan stole på.

Samspil mellem mennesket og teknologien

Kompetenceudvikling livet igennem er afgørende for, at vi får alle godt igennem den accelererende udvikling på arbejdsmarkedet. Det kræver kritisk sans og metodisk udviklede spørgeteknikker at få udbytte af den kunstige intelligens. Virksomhederne har også en stor rolle at spille. Erfaringen viser nemlig, at virksomhedernes store udfordring er organisatorisk, når det gælder integration af maskiner, robotter og kunstig intelligens.

For at få det fulde digitaliseringsudbytte skal man have sin organisation og sine teams på plads, og man skal vedvarende arbejde med en forandringsorienteret kultur og støttende ledelse. Læring og jobudvikling skal derfor i stigende grad ske i et samspil mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner.

Det er i samspillet mellem mennesket og teknologien, at idéernes gnister springer og innovationen opstår

Den lave danske magtdistance, og den selvstændighed vores daginstitutioner og folkeskole udvikler hos børn og unge, er sammen med en metodisk, teknologiorienteret nysgerrighed det bedste fundament vi har for de kommende års teknologiomstilling. Den skal understøttes af uddannelsesinstitutioner på alle niveauer.

Der ligger tyngdepunktet i den politiske øvelse, både for regeringen og arbejdsmarkedets parter. Også virksomhederne er bedst tjent med en kurs baseret på højt kvalificeret arbejdskraft, og i særdeleshed velkvalificerede faglærte med hands on på teknologien. For det er i samspillet mellem mennesket og teknologien, at idéernes gnister springer og innovationen opstår.


Topfoto: Flickr.

Claus Agø Hansen er cand. scient. i kulturgeografi og har bibeholdt sin interesse for økonomisk geografi og geopolitiske problemstillinger. Han arbejder som uddannelsespolitisk rådgiver i HK/Privat. Dertil er han stifter af den litterære Salon Kapitola, som afholder litterære arrangementer og producerer podcasts med fokus på historiske, kulturelle og litterære emner. Han er er desuden skribent og forfatter til kronikker, artikler og fagbøger. Claus har 20+ års erfaring i krydsfeltet mellem politik, analyse og kommunikation.

Portrætfoto: Lisbeth Holten.

Seneste artikler om Digitalt