ANALYSE – Donald Trump holdt langt om længe den tale, som så mange republikanere, og så mange amerikanske vælgere, har drømt om. En samlende, positiv og patriotisk tale fyldt med mennesker og eksempler på heltegerninger, sparsommelighed, drømme og ambitioner. Og selvfølgelig var han også stolt af sine præstationer: skattereformen især og sin hårde linje i udenrigspolitikken og i kampen mod terror. Tilbage står lige nu blot to bekymringer, der deles af kommentatorer til højre og venstre: kan han holde sig fra Twitter og kan han levere på sine løfter. Begge dele er forbehold, der ikke er urimelige, når man ser på præsidentens mildest talt kaotiske første år i Det Hvide Hus, skriver Annegrethe Rasmussen fra den amerikanske hovedstad.
WASHINGTON D.C. – En nordkoreansk flygtet og tortureret afhopper, der havde medbragt sine udtjente krykker, to forældre, hvis 16-årige døtre blev myrdet af den ekstreme bande MS-13, en politibetjent, der havde reddet en gravid hjemløs kvinde ud på heroin-trip fra at dø og derefter adopteret hendes baby, en 12-årig dreng fra Californien, som har startet en bevægelse for at sætte flag på og derved ære faldne soldaters gravsteder.
Gæstelisten var lang, for der var ikke den bevægende, ægte og rørende menneskeskæbne, som ikke var hentet ind som en del af publikum, da Donald Trump holdt sin første store tale til nationen, State of the Union (SOTU), der traditionelt er den tale gennem hele året, som ses af flest amerikanere – typisk ser mellem 30-60 millioner amerikanere med på enten TV, mobil, net eller lytter med på radioen. Tallene for Trumps tale er ikke klar endnu, men da han sidste år i februar holdt sin joint address to Congress, lyttede 47.7 millioner amerikanere.
Billedet til højre: Elizabeth Alvarado, Robert Mickens, Evelyn Rodriguez og Freddy Cuevas er forældre for Nisa Mickens og Kayla Cuevas, der blev myrdet af banden MS-13, blot 16 år gamle. Billedet til venstre: Officiel gæst ved talen, 12-årige Preston Sharp og hans familie. Fotos: Det Hvide Hus.
Det er med andre ord ikke en ligegyldig eller blot ceremoniel begivenhed, og præsidentens stab i Det Hvide Hus har været i gang med manuskriptet i ugevis, ligesom de forskellige udkast ifølge mange amerikanske medier også har været forbi Trump selv flere gange. Bag Trump sad to synligt veltilfredse partifæller, vicepræsident Mike Pence og formanden – The Speaker of the House – Paul Ryan.
Vedtagelsen af en udlændingereform og en vej til statsborgerskab for 1.8 millioner unge udokumenterede indvandrere er en bitter pille at sluge for Trumps stærkt nationaltsindede og udlændingekritiske base
Blandt de mange tilskuere var også alle Trumps voksne børn samt the first lady, Melania Trump – klædt i et kridhvidt Dior-sæt- der imidlertid ikke sendte mange smil i sin mands retning i løbet af talen. Rygterne var massive forud for SOTU om, at hun var rasende over historien om, at Trump uger før sin valgsejr havde betalt 130.000 dollars som prisen for tavshed – hush money – til en pornoskuespillerinde ved navn Stormy Daniels for at denne ikke skulle tale til pressen om en angivelig affære i 2006, det år, hvor Melania Trump blev mor til parrets søn, Barron.
Moderat, forsoren og en udstrakt hånd henover den politiske midte
Men til de mange, som traditionen tro havde høje forventninger til en tale, der kunne samle den politisk skarpt opdelte nation, blev varen imidlertid leveret.
Præsident Trump viste sig nemlig fra sin allermest forsorne, moderate og præsidentielle side.
Han opfordrede til, som han udtrykte det, ”styrke og enhed” og samarbejde henover midten, især når det gælder hans to hovedprioriteter:
For det første vedtagelsen af en udlændingereform, der på sigt vil åbne for en proces, der vil ende med at tildele amerikansk statsborgerskab til ikke mindre end 1.8 millioner indbyggere, der i dag lever i USA som udokumenterede borgere eller som republikanerne siger det, ”illegal aliens.” Løftet om at komme op med det, der normalt i USA kaldes for ”a road to citizenship” var ventet, men for Trumps stærkt nationaltsindede og udlændingekritiske base er det alligevel en bitter pille at sluge.
Da Trump første gang, tilbage i september 2017, bebudede, at han agtede at redde de såkaldte Dreamers (unge som er kommet til USA ulovligt som mindreårige, fordi deres forældre er indvandret uden tilladelse) fra deportering, reagerede det højrenationale medie Breitbart News ved hånende at kalde Trump for Amnesty Don – et øgenavn, der ikke er venligt ment, eftersom netop “amnesty-ordet” er det ultimative fy-ord for immigrationsskeptikerne.
Men nu gentog Trump så sin intention om en storstilet reform, hvis demokraterne vel og mærke vil hjælpe med at forøge budgettet til Trumps berygtede mur mod Mexico. En mur, der just er blevet blødt lidt op så at sige, ved ikke længere at skulle udstrække sig langs hele grænsen, men kun dele af den.
For det andet bebudede Trump, at han vil gå videre med en storstilet plan for en forbedring og genopbygning af den smuldrende amerikanske infrastruktur – veje, broer, lufthavne og vilkårene for transport og trafik i det hele taget: “Let’s produce a bill that generates at least $1.5 trillion for infrastructure“, lød det.
Især holdt den vedtagne skattereform, der igen og igen blev nævnt som den bedrift, der har skabt fremgang for alle amerikanske familier og som i dag fortsat skaber ”vækst og optimisme og mere i lønningsposen hver måned for alle borgere” for
Det er en særdeles populær politik på begge sider af den politiske grøftegrav, men selv republikanske politikere udtrykte ikke desto mindre efterfølgende skepsis overfor, hvor pengene til alle de veje og broer skal komme fra, hvad der sket med statsunderskuddet og hvorfor planen ikke er mere konkret og detaljeret.
“The question is, how are you gonna pay for it? You tell me how we pay for it and I’ll tell you what we can do … leveraging private dollars is a good start but we got a lot of work to do,” lød det f.eks. fra den republikanske Senate Majority Whip, John Cornyn fra Texas i netmediet Politico, ligesom hans partifælle, senator James Lankford fra Oklahoma spurgte: “The obvious thing is, where are we with debt and deficit and how are we going to be able to pull it together?”
Populært tema: skattelettelser – flere penge til den almindelige amerikaner
I talen hyldede Trump – som alle præsidenter har for vane under SOTU – sine egne sejre i både indenrigs- og udenrigspolitikken.
Især holdt den vedtagne skattereform, der igen og igen blev nævnt som den bedrift, der har skabt fremgang for alle amerikanske familier og som i dag fortsat skaber ”vækst og optimisme og mere i lønningsposen hver måned for alle borgere” for.
Øget vækst og flere i arbejde er da også et universelt populært budskab, omend den demokratiske Black Caucus (de sorte, demokratiske medlemmer af Kongressen) demonstrativt blev siddende på deres tole, da præsidenten i talen anførte, at arbejdsløsheden for den afrikansk-amerikanske befolkning aldrig har været lavere i nyere tid – hvorefter størstedelen af de forsamlede politikere fra Trumps eget parti rejste sig for at klappe.
Den venstreorienterede demokratiske senator Elizabeth Warren fra Massachusetts, der nævnes blandt de mulige demokratiske præsidentkandidater i 2020, så og hørte et noget andet budskab:
America’s future isn’t stronger when @realDonaldTrump gives away gigantic tax breaks to billionaires & giant corporations so there’s no money for education, infrastructure, & the tools we need to succeed.
— Elizabeth Warren (@ewarren) January 31, 2018
Nordkorea og Iran og kampen mod IS – men ikke et ord om Rusland
Trump hyldede som forventet også sine bedrifter i udenrigspolitikken, især hans hårdere standpunkt overfor terrorgruppen Islamisk Stat (IS) og hans betoning af, at Nordkorea aldrig får lov til at udvikle et atomvåben. Iran blev også nævnt, mens hans kritikere især hæftede sig ved, at han ikke værdigede det land, medierne taler mest om i USA, når det gælder verden udenfor supermagtens grænser, med et ord – nemlig Rusland.
Uanset hvad – hvis han kan bibeholde denne stil, så er det præcis det, amerikanerne sukker efter og har brug for. Men spørgsmålet er, om han kan levere. Jeg har aldrig set ham være så stilsikker før
Man kan se hele talen her – hvis man ikke vil se optakten, kan man spole hen til 40 minutter inde, hvor Trump starter den egentlige tale:
Og roserne kom da også til Trump fra visse demokrater:
”Jeg troede ikke, han var i stand til at holde en sådan tale. Det er en af de bedste, jeg har hørt ham holde – hvem der end har skrevet den, kan være stolt. Det var også meget effektivt med de mange rørende eksempler og mennesker, der var i publikum. Det store spørgsmål er om han kan holde de gode takter. Hvornår taber han det hele på gulvet ved at sende et nasty tweet?”
”Men uanset hvad – hvis han kan bibeholde denne stil, så er det præcis det, amerikanerne sukker efter og har brug for. Men spørgsmålet er, om han kan levere. Jeg har aldrig set ham være så stilsikker før”.
Sådan lød det f.eks. anerkendende fra det demokratiske medlem af kongressen Jim Costa i en kommentar til ABC News,.
ABC’s chief White House Correspondent, Jonathan Karl havde en enslydende vurdering med det samme forbehold: “Det var en fin tale. Det var den tale, som viser præsidentskabet, som han selv gerne vil se det. Men jeg er ikke sikker på, at det rent faktisk er hans præsidentskab.”
Samme TV-station samlede de syv bedste budskaber ved talen sammen i en 1:30 minutter lang video:
Washington Post havde også roserne fremme omend man igen kan se, at skribenten hæfter sig ved, at Trump har “øjeblikke, hvor han viser sig som præsident”:
” Every now and again, President Trump chooses to embrace the office of the presidency, with all its pomp and power, if only to prove that he can. The moments rarely last long, but they are notable when they arrive — at an international gathering in Switzerland, during a Medal of Honor ceremony or in an address to a joint session of Congress. Trump’s first State of the Union address, Tuesday night, was designed to be one such moment. He offered a message of national unity and optimism, one that touched on the just-passed Republican tax plan, his new immigration proposal, and trade, infrastructure and national security.”
Hovedstadens førende avis hæftede sig især ved denne patriotiske passus i talen, hvor Trump hyldede den amerikanske folkesjæl:
“No people on earth are so fearless, or daring, or determined as Americans … If there is a mountain, we climb it. If there is a frontier, we cross it.”
Senere sagde han dette om den amerikanske drøm:
“This is our new American moment. There has never been a better time to start living the American dream.”
Var talen mere end smukke ord – og hvad med fakta?
Det andet store spørgsmål, som stort set alle kommentatorer hæftede sig ved, er om den aura af konflikt, der indtil videre har svævet over Trumps første år, så nu vil lette, eller om den forsonende og enhedssøgende tale vil være den enlige svale, der ikke kan gøre det ud for en sommer. Fordi handling naturligvis skal følge, hvis talen skal være andet end ord. Den storstilede plan om infrastruktur vil sandsynligvis være den, der i realpolitiske termer, vil have størst chance for at blive vedtaget.
Washington Post, havde lavet sine lektier (pressen havde talen nogle timer i forvejen) og udgav blot en time efter, den blev holdt en såkaldt ”annotated version”, hvilket betyder, at avisen gennemgår talen linje for linje med løbende faktatjek og kommentarer i gult.
Den kan man fornøje sig med her.
På Twitter – præsidentens yndlingsmedie – målte man det højeste antal tweets under en SOTU nogensinde – 4.3 millioner tweets under selve talen. Hertil skal lægges adskillige medier, der på egne sites var optaget af at faktatjekke talen, mens den blev holdt. Her er New York Times’ faktatjek.
Og et andet fra CBS News.
En af de mest respekterede vagthunde, mediet Politifact, der ikke beskæftiger sig med andet end at tjekke politikeres, myndigheders og økonomers påstande, tog også talen ved vingebenet og var ikke imponeret over sandfærdigheden. Hele deres tjek kan læses her.
Politifact har også begået en lille et-minuts videofilm om Trumps indenrigspolitiske Masterpiece, skattereformen, hvis beskrivelse i talen, mediet bedømmer som værende “mestendels falsk” – her delt fra min åbne Facebook-profil, fordi jeg ikke kunne dele fra Politifacts hjemmeside:
https://www.facebook.com/annegrethe.rasmussen/posts/10214056779186982
Mest bevægende øjeblik – Seong-hos krykker
Faktatjek eller ej – talen havde som nævnt indledningsvis flere stærke og bevægende øjeblikke især grundet de inviterede gæster.
Et af dem var dette, da Trump hyldede den nordkoreanske afhopper, Seong-ho, der mistede sine ben under flugten fra Nordkorea til Sydkorea over Kina og hvis far blev torteret til døde i Nordkorea, efter sønnen var flygtet. Han bor i dag i Seoul, hvor han arbejder med at hjælpe andre mennesker, der er undsluppet det nordkoreanske diktatur:
"Seong-ho traveled thousands of miles on crutches across China and Southeast Asia to freedom. Most of his family followed."
President Trump recognizes North Korean defector during #SOTU address. Read more: https://t.co/gygeZsL9uM pic.twitter.com/f7OXedV95t
— NBC News (@NBCNews) January 31, 2018
Den morsomste dækning af talen sørgede Washington Posts politiske journalist Philip Bump for samme morgen
Han havde på forhånd leveret en artikel med færdige bedømmelser, der “kan tweetes med lethed”, som han skrev, men før talen blev holdt – alt efter, hvilket standpunkt man havde i forvejen.
Det allermorsomste var, at man (jeg testede det selv) kunne genfinde samtlige de reaktioner, han havde forudsagt fra såvel “den moderate midte”, “Never Trump Republicans“, republikanere, demokrater og fra “the Resistance” (det navn, som den folkelige såkaldte modstandsbevægelse rettet mod Trump har givet sig selv).
Den færdiglavede før-tale analyse kan læses ved at klikke her.
POV lønner ikke sine skribenter. Men hvis du nyder Annegrethe Rasmussens analyser på POV kan du hjælpe hende til at få løn ved at donere til hendes arbejde på POV International – både som skribent og som chefredaktør – på Mobile Pay: 93 85 05 85. Så bliver hun glad og hun læser alle beskeder, hun får i den forbindelse, omend hun ikke kan svare på dem, fordi hendes danske telefon – modsat hende selv – befinder sig i Danmark.
Topillustration: Det Hvide Hus, officielt pressefoto.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
