Hvor skal jeg dog sætte mit kryds?

af i Danmark/Debat/Politik & Samfund

DAGENS POV // FV-2019 – Hvad skal jeg stemme? Eller som man siger blandt venner: Hvad skal vi stemme? Det er første gang jeg har oplevet så stor vildrede hos ganske mange, både venner, bekendte og også vildt fremmede, man falder i snak med. Vildreden, forvirringen og den politiske hjemløshed skyldes, så vidt jeg kan greje det, at vi fortsat tænker i den gamle blokpolitik, men virkeligheden handler om nye grupper, nye udfordringer, nye trusler.

Her er hvad jeg forestiller mig.

Hvad skal jeg dog stemme denne gang?

Politik har fået nye farver. Derfor var det et guddommeligt øjeblik i TV 2’s søndagsduel i Højlunds Forsamlingshus, da Lars Løkke Rasmussen fortalte, at han er farveblind.

”Det er jeg altså!” slog han fast, for det var ikke bare pjat, men rent fysisk sådan for ham.
”Det har vi ikke været i tvivl om de seneste par dage!” svarede Mette Frederiksen kvikt, og hentydede til den nye bog, Befrielsens øjeblik, hvor Løkke foreslår et samarbejde mellem S og V. Ikke VS, men SV.

Jeg sad i min sofa og jublede over bemærkningen, for udover at det var begavet returneret, så var det morsomt – og det er de politiske valgprogrammer altså sjældent – og ydermere er det vand på min mølle:

Det der med rød blok og blå blok, det må høre op nu. Det har ingen relevans for det politiske billede længere, og det hænger slet ikke sammen med de udfordringer, vi står overfor.

Så hvorfor tale om rød blok. De kan i øvrigt heller ikke finde sammen. Sidst de fik chancen gik det ikke så godt, hvorfor skulle vi tro på dem denne gang?

Jo, der er en borgerlig liberal gruppe, som man med lidt god vilje og traditionel tankegang tilbage i tiden kan kalde blå blok. Men den er i opløsning, saboteres af de ultrahøjre og i virkeligheden har blå blok brugt mest tid på at sørge for sig og sine, både hvad angår økonomi og privilegier.

Rød blok kan man heller ikke seriøst bruge som begreb længere. Hverken Socialdemokraterne, De Radikale eller SF er særlig røde, og kun få af dem er socialister. Af navn måske, men heller ikke mere. Selv Enhedslisten, der sjældent får lov at være med i rød blok, til trods for at de formentlig er de mest socialistiske af alle partier pt., ja de har opgivet revolutionen som en del af partiprogrammet – og tak for det. Det er ikke rigtig dér, vi er. Enhedslisten er endda også begyndt at tale positivt om EU. (Tak til Storbritannien, Brexit har nok hjulpet lidt på det)

Så hvorfor tale om rød blok. De kan i øvrigt heller ikke finde sammen. Sidst de fik chancen gik det ikke så godt, hvorfor skulle vi tro på dem denne gang?

Så hvor skal jeg dog sætte mit kryds?

Grøn blok giver mere mening

Hvis der skal være et farvevalg giver det langt mere mening at tale om grøn blok. Det er dem, der kan finde sammen om at gøre noget for klimaet. Det bør stå øverst på alle partiers dagsorden, både til EU-afstemningen 26. maj og til Folketingsvalget 5. juni, men hvilke partier tør gå med?

Klima-skeptikerne håner en svensk teenagepige, fordi hun gør os opmærksom på vores klima-nøl og ressource-rovdrift igennem mange år, og de forsøger at latterliggøre alle os, der synes, hun har ret. Vi som kræver politisk handling nu.

View this post on Instagram

KLIMA // DEBAT – Per Nyholm kalder i Jyllands-Posten @gretathunberg for en diktator i svøb. Han mener, at vi skal være besindige og indse, at vores civilisation ikke kan overleve uden olie og kul. Uden fossile brændstoffer ville det se sort ud for ferierejserne til Thailand, hjemmegrillen og asparges fra Peru.⠀⠀ ⠀⠀ Det Greta Thunberg har forstået, og Nyholm ikke har forstået, er, at vi ikke bare kan blive ved med det forbrug, vi har nu. Det slår os ihjel. Hvis først klimaet går i selvsving, overlever vi ikke.⠀⠀ ⠀⠀ Overforbruget i de rige lande kan ikke fortsætte. Hvis vi vil overleve, skal vi gå i gang med den grønne omstilling nu. ⠀⠀ ⠀⠀ Det er ikke et valg mellem hjemmegrillen og veganske middagsretter. Det er et valg mellem liv og død.⠀⠀ Nyholm minder mig om en mand, jeg hørte i radioen, der sagde, at det var jo forfærdeligt med klimaødelæggelsen, "men hvad skal vi gøre, vi kan jo ikke leve uden vores biler".⠀⠀ ⠀⠀ Kan vi ikke leve uden vores biler, kommer vi til at dø i vores biler.⠀⠀ .⠀ ✍🏻: Arne Herløv Petersen⠀ 📸: Wikimedia Commons. ⠀⠀ .⠀⠀ .⠀⠀ #klima #clima #gretathunberg #greta #thunberg #climachange #climatestrike #fridaysforfuture #schoolstrike4climate #pov #povinternational ⠀⠀ ⠀⠀

A post shared by POINT of VIEW International (@pov.international) on

De bliver overraskede, når de opdager, hvor dybt det stikker denne klimabevidsthed. Og det gælder både høj og lav, rig og fattig. Det er muligt, at vi dummer os hver især og gør klimamæssigt uigennemtænkte ting, men ønsket om at gøre noget andet er kæmpestort, og viljen til at gøre det, selv om det kommer til at koste, er til stede. Vi mangler bare, at politikerne går i gang med nogle tiltag, der giver mening, i stedet for at tale om det. Og det skal batte noget, så drop afladsordninger, den hopper vi ikke på.

Klima-skeptikerne bliver nok også overraskede, hvis den svenske teenager får Nobels fredspris, som hun er nomineret til. Ja, hvorfor mon hun er det?

Forhåbentlig bliver grøn blok en realitet. Det er de eneste partier, der får min stemme. Mit problem er, at det er nærmest umuligt at gennemskue, hvilke klimatiltag de politiske partier har udtænkt. Mange gode ord er skrevet ned i partiprogrammerne, men det kniber med helt konkrete tiltag. ‘Man skulle jo nødig genere nogen’, forestiller jeg mig, at tankegangen har været.

Hvilket parti fortjener så mit kryds?

Had og vrede overfor fremmede

Udover grøn blok er der den sorte blok. Sort fordi det er partier, der er ligeglade med klimaet og som er så uansvarlige at komme ind på det i deres udmeldinger, à la ‘det der klimasnak det fylder lidt meget’ og den slags.

Men også sort, fordi de partier stort set er de samme som taler meget og meget groft om fremmede. Lad mig ikke gå i detaljer, men bare sige, at jeg ikke orker at høre mere om fremmede, asylansøgere, immigranter, integration osv. i forbindelse med valgkampen. Det er ikke det vigtigste i 2019.

Jeg hører til dem, der forfærdes over, at der er to nye opstillingsberettigede partier, som eksisterer alene fordi deres program kører på had og vrede overfor fremmede. Det bør vi ikke hoppe på. Det er vi danskere altså for kloge til. Vi har hørt på det i årevis. Det burde ikke være nødvendigt at tale mere om det. Vi orker det ikke. Vi har love og regler til at varetage personer, som overskrider grænser, uanset etnicitet. Det bør ikke være politiske partiers hovedbeskæftigelse. Og slet ikke deres eneste beskæftigelse. Lad mig høre, hvad de har tænkt sig med alt det andet, der tales om på tinge.

Hvilken politiker varetager mine og Danmarks interesser bedst i Folketinget?

Politikerne fyrer den ene lokkeløgn af efter den anden her i valgkampen, og nogle af dem virker. Andre af lokkeløgnene ser vi igennem lige med det samme

Når man stemmer, lægger man sine forhåbninger i et andet menneskes varetægt. Vedkommende har så 4 år til at forvalte det ansvar, man må håbe, at personen tager sit ansvar alvorligt. Går det skidt, må man prøve en anden næste gang. Mere kan man ikke gøre. Sådan er demokratiet, den mindst ringe styreform.

Det gælder også, hvis man i stedet sætter sit kryds ud for et parti. Og det gælder bestemt også, hvis man sætter sit kryds ved EU-valget ved et parti, som måske er med i et valgforbund.

Det bliver nemt uoverskueligt for den, der skal sætte sit kryds.

Valgløfter er ønsketænkning

Politikerne fyrer den ene lokkeløgn af efter den anden her i valgkampen, og nogle af dem virker. Andre af lokkeløgnene ser vi igennem lige med det samme.

Det er et underligt spil sådan en valgkamp. Ligesom vi langsomt er ved at lære, at hvad vi læser på elektroniske medier kan være løgnehistorier fra russiske trolde, der ønsker at sabotere dansk politik, er vi også ved at fatte, at hvad politikerne lover i valgkampen, det kan vi ikke regne med bliver til virkelighed. Hverken med eller uden politisk flertal. Valgløfter er ønsketænkning. Det er det bedste, man kan sige om dem.

Det der med rød blok og blå blok, det må høre op nu

Så jeg sidder tilbage i min politiske hjemløshed denne gang. Jeg aner ikke, hvor jeg skal sætte mit kryds. Jeg skal nok sætte det, for det ville være en hån mod alle de mennesker, der ikke har mulighed for at stemme og ikke kender til demokrati, hvis vi der har, ikke bruger muligheden. Jo, jeg skal nok stemme. Demokratiets festdag bliver fejret med et kryds, både 26. maj og 5. juni. Både det europæiske og det danske valg. Det er to sider af samme sag.

Og det bliver i grøn blok. Så meget ved jeg.


Foto: Wikimedia Commons. 

Monica Krog-Meyer, tidl. radiovært, nu skribent, pensionist og mormor.
Født 1950, programmedarbejder og studievært. Har taget turen fra P3, via P4 og til P5.
Jeg skrev i 2010 "Plus-alderen - vi bliver jo bare ved!", der medfører mange muntre foredrag rundt i Danmark.

Seneste artikler om Danmark