FRIVILLIGHED & SOCIALE ORGANISATIONER // ESSAY #2 – Hvordan styrker vi de frivillige sociale organisationer, så de bedst imødegår de nye sociale problemer som fx ensomhed og psykisk mistrivsel? Hvordan får vi som samfund størst glæde af det civile potentiale? Det giver ph.d. Mads Roke Clausen, der har analyseret det nye finansielle landskab for sociale organisationer i Danmark, et bud på. Der er fem mål at stile efter, skriver han.
I første del af mit essay, som findes her, beskriver jeg, hvorledes finansieringen påvirker antallet af frivillige, og hvilke omkostninger der er forbundet med at opnå indtægter for små og store organisationer. I anden del af mit essay fortæller jeg om forekomsten af såkaldte systemiske civile fejl, og hvorledes man kan sammensætte en hensigtsmæssig finansiering og dermed skabe mulighed for at forløse det civile potentiale.
Gennem årtier var professor Lester Salamon (1943-2021) fra Johns Hopkins Universitetet the Grand Old Man inden for forskning og udvikling i forståelsen af den frivillige verden. Lester havde den overbevisning, at de frivillige organisationer er det mest effektive ”first line of response” over for mange typer af sociale udfordringer.
At designe en hensigtsmæssig finansiering af civile organisationer, som kan forløse velfærdspotentialet, er mere politik end videnskab
Men forekomsten af en række systemiske svigt (voluntary failures) i de frivillige organisationers indsats nødvendiggør, at staten må intervenere for at tilvejebringe ydelser af høj og ensartet kvalitet[i]. Skepsis over for kvaliteten af frivillige organisationers indsats er ikke ny. I Danmark har sådanne betragtninger siden Steinckes socialreform i 1930’erne medført, at den offentlige sektor har været den foretrukne leverandør af velfærdsydelser, fordi kommunerne bedst kunne levere hjælp af ensartet kvalitet i hele landet.
En ambition om øget inddragelse af det civile potentiale i velfærdsproduktionen for bedre at imødegå de nye sociale udfordringer må derfor nødvendigvis forholde sig til de systemiske civile fejl, herunder hvorledes de er knyttet til finansieringen. Kort fortalt er de systemiske civile svigt følgende:
Filantropisk utilstrækkelighed, dvs. at finansiering er både utilstrækkelig og upålidelig, og dermed ikke giver mulighed for at kunne imødekomme de eksisterende sociale behov i samfundet. Eksempelvis kan det være uheldigt, hvis man starter et projekt for unge ensomme, men kun har penge til at drive projektet i et år.
Partikularisme, dvs. at organisationerne favoriserer bestemte grupper. Et eksempel kan være en organisation, som hjælper unge mødre, men undlader at give opmærksomhed til unge fædre.
Paternalisme, dvs. at hjælpearbejdet bliver præget af særhensyn eller bestemte moralske krav til modtagerne – eksempelvis at man ikke opfattes som fattig, hvis man ryger cigaretter, fordi man jo ville have flere penge, dersom de ikke blev anvendt på tobak.
Amatørisme, dvs. tilvejebringelse af hjælpeindsatser, som ikke bygger på den fornødne faglige indsigt i de sociale problemer, som man forsøger at løse. Amatørismen kan dog ikke entydigt forstås som et systemisk svigt, netop fordi frivilligheden kan give en særlig omsorgsrelateret og ligeværdig relation, som kan være hensigtsmæssig i forhold til de nye sociale problemer som fx ensomhed.
I mine øjne bør der tilføjes et femte systemisk svigt, nemlig uhensigtsmæssig organisatorisk ledelse, dvs. en situation, hvor governance-strukturen i en organisation ikke er i stand til at håndtere risiko for de ovenstående systemiske fejl samt øvrige relevante forhold.
En hensigtsmæssig finansiering af frivillige organisationer bør også indbefatte, at den bidrager til at håndtere de potentielle systemiske civile svigt.
Strategiske investeringer i det civile potentiale
De civile organisationer står i egen ret og skaber allerede i dag uvurderlige fællesskaber, mening med livet og uvurderlig hjælp til tusindvis af mennesker på kanten af samfundet.
Men de civile organisationer udgør samtidig et vigtigt potentiale for at komplementere den velfærd, som skabes i den offentlige sektor. Som eksempel herpå nævnte jeg indledningsvist ensomhed.
Et andet eksempel er den bølge af mistrivsel, som findes blandt unge i Danmark og den samtidige krise og manglende formåen, som præger psykiatrien. En samlet og virkningsfuld fremtidsplan for psykiatrien burde ikke kun forholde sig til sengepladser og normeringer (som naturligvis er vigtige), men også til hvorledes de civile organisationer kan bidrage med både forebyggende fællesskaber og frivillige, som skaber omsorgsfulde relationer parallelt med de professionelle behandlinger.
At designe en hensigtsmæssig finansiering af civile organisationer, som kan forløse velfærdspotentialet, er mere politik end videnskab. Men finansieringens principper bør i videst muligt omfang stå på et evidensbaseret grundlag, og intentionen med min ph.d.-afhandling har netop været at udbygge det vidensgrundlag, der findes om finansiering af frivillige organisationer.
I mine øjne må det understreges, at en hensigtsmæssig finansiering af frivillige organisationer ikke bør være en enstrenget model, men at den samlede finansiering bør understøtte mangfoldigheden i den frivillige sociale sektor, herunder forskellige typer værdiskabelse i organisationerne.
Der bør derfor etableres en løbende statistikproduktion for hele den civile sektor i regi af Danmarks Statistik
Det skal endvidere understreges, at det kræver mange forskellige indsigter og kompetencer at drive en frivillig social organisation. Ud over indsigt i finansiering indebærer kompetent ledelse også socialfaglige og ledelsesmæssige kompetencer, gode kommunikationsevner, virksomme netværk og høje etiske standarder. Kort sagt: Den finansielle dimension er kun én ud af mange relevante discipliner.
Fem langsigtede mål
Med udgangspunkt i afhandlingens analyser og resultater kan der opstilles fem langsigtede mål for hensigtsmæssig finansiering af frivillige sociale organisationer.
1. Finansieringen skal både drage omsorg for den frivillige ethos og være effektiv. Hensigtsmæssig finansiering understøtter organisationernes særegenhed, fremmer antallet af frivillige samt tilgodeser både store og små organisationer. Samtidig skal opnåelse af finansieringen være effektiv og ikke forudsætte stor administrativ kapacitet.
2. Finansiering og rammevilkår bør understøtte kvalitet. I stedet for investeringer i projekter bør der i højere grad ske investeringer i organisatorisk kapacitet, dvs. i både organisationernes hjælpeprogrammer og deres governance-struktur, således at de mere systematisk bliver i stand til at vurdere og håndtere risici for de systemiske svigt. Formel opnåelse af organisatorisk kapacitet i forhold til kvalitet i hjælpearbejdet og governance-strukturen kan derefter fungere som adgangsbillet til grundfinansiering.
3. Partnerskaber og samarbejde. Sociale udfordringer går på tværs af sektorer og systemer, og tværgående samarbejde er således nødvendigt for at opnå effektiv hjælp. Dette princip kan fremmes ved at etablere partnerskaber, som laver sammenhængende indsatser, og hvor finansieringen er vendt på hovedet: Organisationerne skal ikke skrive en ansøgning for at komme med i partnerskabet, men kan tiltræde partnerskabets principper og derefter opnå et grundtilskud. Det vil nedbringe transaktionsomkostningerne i de enkelte organisationer og derved skabe bedre muligheder for, at de små og mindre organisationer kan bidrage med deres kompetencer.
4. Finansieringen bør stadig fremme innovation, men der er behov for vægtforskydning henimod driftsstøtte. Innovation har historisk været en vigtig del af de frivillige organisationers virke og værdibidrag. Mange virkningsfulde indsatser er opfundet i den frivillige sektor og derefter implementeret i den offentlige sektor. De seneste år har Satspuljen og efterfølgende Reserven haft et krav om innovation, og ligeledes er megen fondsstøtte orienteret mod innovation. Denne udvikling har skævvredet finansiering i retning af innovation i stedet for driftsmidler. Der er stadig behov for finansiering af innovation, men samtidig et behov for en vægtforskydning henimod mere driftsstøtte.
5. Der skal investeres i forskning og systematisk vidensproduktion om den frivillige sektor. Der foretages i dag ikke en løbende statistisk dataindsamling om den frivillige sektor, hvilket ville være utænkeligt på de fleste andre politikområder. Derved kommer politikudvikling og regulering af sektoren til at bygge på tilfældigheder, særinteresser og fragmenteret viden uden demokratisk forankring.
Der bør derfor etableres en løbende statistikproduktion for hele den civile sektor i regi af Danmarks Statistik, som kan følge udviklingen i økonomi, frivillige, lønnede medarbejdere mv. Placeringen i Danmarks Statistik vil demokratisere viden om den frivillige sektor, fordi alle aktører kan få adgang til data. Ligeledes bør der etableres yderligere forskningsmiljøer omkring civile organisationers økonomi og deres samfundsmæssige betydning.
Mads Roke Clausens ph.d.-afhandling hedder Det nye finansielle landskab for frivillige sociale organisationer. Hans forskning har været forankret på Roskilde Universitet i samarbejde med London School of Economics, og er finansieret af Det Obelske Familiefond, Aase og Ejnar Danielsens Fond samt Roskilde Universitet.
På baggrund af regnskabs- og registerdata om de landsdækkende frivillige sociale organisationer i Danmark i perioden 2012-17 undersøges finansieringsbetydning for antallet af frivillige samt forekomsten af transaktionsomkostninger som følge af forskellige finansieringsformer. På baggrund af 15 organisationer og investeringsfonde udforskes det yderligere, hvorledes de velfærdsstatslige rammer og forskellige organisationsidealer har betydning for de finansieringsmæssige muligheder og barrierer.
[i] Salamon, L. (1987) Of market failure, voluntary failure, and third-party government: Towards a Theory of Government-Nonprofit Relations in the Modern Welfare State.” Nonprofit and voluntary sector quarterly 16.1-2 https://doi-org.ep.fjernadgang.kb.dk/10.1177/089976408701600104
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
