DARIO CAMPEOTTO // MINDEORD – “Hold kæft hvor har vi haft det sjovt, både på scenen og på de mange køreture mellem jobbene og på diverse hoteller. Man blev altid mødt med et kæmpe smil og et usandsynligt varmt kram.” Entertaineren og sangeren Dario Campeotto er død, 84 år gammel. Hans ven, Mickey Pless, der er pianist og revydirektør samt ejer af Nykøbing Falster Revyen siger farvel – og især tak.
Kæreste Dario
I dag fyldes mit og vores hjerter med en kæmpe taknemmelighed.
En taknemmelighed for, at vi to lærte hinanden at kende, og at vi siden 2008 turnerede hele Danmark tyndt – jeg som pianist og du som MESTEREN, der hver gang gik ind på scenen og havde publikum i sin hule hånd, uanset hvad du sagde eller sang.
Sikken en karriere – sikken et talent – sikken en stemme og sikken et menneske
Du tryllebandt simpelthen dit publikum.
Sikken en karriere – sikken et talent – sikken en stemme og sikken et menneske.
Hold kæft hvor har vi haft det sjovt på scenen og på de mange køreture mellem jobbene og på diverse hoteller. Man blev altid mødt med et kæmpe smil og et usandsynligt varmt kram.
Du spurgte altid ind til familien, og om alting gik, som det skulle, for som du sagde: ”Uden dem Mickey, der kunne vi to jo ikke suse rundt og hygge os.” Ud over at optræde sammen, så blev vi meget tætte venner, og vores familier med konerne i midten fik også rigtig mange sjove stunder sammen. Uden Gertrud ingen Dario.
Du har, som mange af kollegaerne, været med til at forme mig som menneske og musiker.
Tænk, at du brugte mig som én af dine pianister – det var en gave for mig, og i nogle perioder var vi mere sammen end med vores egne familier.
Vi kom aldrig på job sammen igen, for du var ikke klar, og sygdommen tog desværre fat igen. Men vi to fik vores sidste koncert sammen, uden publikum, og det er jeg evigt taknemmelig for
Vi snakkede sidste gang sammen d. 21. december 2022, hvor telefonen ringede, og da jeg tog telefonen, så sagde du, som du plejede: ”Hvad så knægt – hvad går du og laver?” Vi grinte igen sammen, og selvom du godt vidste, hvad vej vinden blæste, så fejlede humøret ikke noget.
Jeg fik heldigvis sagt et kæmpe TAK til dig. For tiden med dig ville jeg aldrig have undværet – ALDRIG!
I dag vil jeg tænke på den sidste gang, vi sang og spillede sammen. Det var hjemme i din dagligstue, og vi skulle forberede os til et par jobs, som vi havde sammen, efter dit sygdomsforløb.
Jeg satte mig til klaveret og spillede forspillet til ”Du lærte mig at elske”, og du sang fuldstændig ubesværet – kun for mig.
Jeg blev utrolig berørt af det, og tårerne pressede sig på, og det kunne du godt se, så du kom imod mig, og vi gav hinanden et kram – et kram, som varede længere, end det plejede.
Tak for sangen, kære ven. For fanden hvor vil vi savne dig
Vi kom aldrig på job sammen igen, for du var ikke klar, og sygdommen tog desværre fat igen.
Men vi to fik vores sidste koncert sammen, uden publikum, og det er jeg evigt taknemmelig for.
Tak for sangen, kære ven.
For fanden hvor vil vi savne dig.
Danmark har mistet en fantastisk sanger og entertainer. Et menneske, som altid var nysgerrigt på tilværelsen, og som altid var en fest at være i selskab med.
Vi sender alle vores tanker til hele familien Campeotto.
Æret være dit minde, Hr. Dario Carlo Giacomo Campeotto.
Du kan læse flere mindeord i POV her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her