TYSKLAND // POLITISK ANALYSE – Det danske mindretal i Sydslesvig vil forsøge at få valgt et medlem af forbundsdagen for første gang siden valget i 1949, når der igen er forbundsdagsvalg i 2021. Og den tyske valglov er indrettet, så det langt fra er en utopisk drøm for mindretallene i Sydslesvig at blive repræsenteret, skriver Nils-Christian Nilson.
Robert Habeck, 50, bliver gang på gang placeret i top to over de mest populære politikere i Tyskland, kun af og til overgået af forbundskansler Angela Merkel.
Han er en af de to formænd for miljøpartiet Die Grüne, han taler glimrende dansk efter en uddannelse på bl.a. RUC, og han stiller op til forbundsdagen som kandidat i valgkredsen Flensburg-Schleswig.
Tyske vælgere har to stemmer, så med deres førstestemme kan de stemme personligt på Habeck og sikre ham kredsmandatet. Og med deres andenstemme kan de stemme på SSW’s partiliste og sikre det et tillægsmandat
Alligevel vil det danske mindretal i Sydslesvig forsøge at få valgt et medlem af forbundsdagen for første gang siden valget i 1949, når der igen er forbundsdagsvalg i 2021.
Flensburg-Schleswig. Men folk kan samtidig stemme på SSW. FOTO: DIE GRÜNE
Det kunne lyde som en utopi, for Robert Habeck vil formentlig støvsuge valgkredsen for stemmer fra mindretallet, især på grund af hans liberale og grønne profil, men den tyske valglov giver plads til både Robert Habeck og det danske mindretal i Sydslesvigsk Vælgerforening (SSV, eller SSW, som der vil stå på stemmesedlerne).
Tyske vælgere har nemlig to stemmer, så med deres førstestemme kan de stemme personligt på Habeck og sikre ham kredsmandatet. Og med deres andenstemme kan de stemme på SSW’s partiliste og sikre det et tillægsmandat. (Se boks under artiklen).
SSW har ikke opstillet siden i 1960’erne og i 2009 vedtog partiet, at det ikke ville diskutere en eventuel opstilling til Forbundsdagen yderligere, fordi det kunne vil koste kræfter og være udsigtsløs.
Fremgang skal bruges
’Der blev dog indsat bestemmelser om, hvordan vi kunne få en ny diskussion, og efter den fremgang, vi har haft siden 2009, giver det mening at forsøge igen. Generalforsamlinger i tre regionale konferencer har besluttet, at vi skal prøve i 2021, så jeg regner med, at vi på årsmødet 19. september bliver enige om at stille op’, siger formanden for SSW, landdagsmedlem Flemming Meyer til POV International.
’Jeg ved da godt, at mange af de unge i Flensborg vil bruge deres førstestemme på Robert Habeck, ligesom der er nogle danske i Wanderup, der vil stemme på Petra Nicolaisen, som er født der, og som repræsenterer CDU (kristeligt/borgerligt) i Forbundsdagen. Men så længe vi får deres andenstemme, så gør det ingenting’.
Hvis de vælgere, der stemte på os ved landdagsvalget, også stemmer på os, når det gælder Berlin, så har vi gode chancer
Ved landdagsvalget i Schleswig-Holstein fik SSW 48.968 stemmer, hvoraf f.eks. de 1200 blev afgivet i Lübeck, hvor der ikke er en eneste dansk institution (og gåsen i Gåsetårnet i Vordingborg, sidder stadig og skræpper ad de lybske gæs).
Selv om SSW er dyb forankret i Sydslesvig, så trækker partiet også stemmer i store dele af Holstein, herunder de hamburgske forstæder, som til dels ligger i Holstein.
’Vi har skam en arbejdsgruppe af folk i Holstein og Hamburg’, siger Flemming Meyer.
Dansk-frisisk samarbejde
Den tyske forfatning fastslår udtrykkeligt, at fire nationale mindretal er fritaget for den generelle spærregrænse på 5 pct.
Det gælder også for de danske og frisiske mindretal i Sydslesvig, som stiller op sammen og driver institutioner sammen. Hvis de opstiller, bliver det med en kandidat i fem af delstatens 11 valgkredse plus med en partiliste for hele delstaten.
De danske og frisiske mindretal har i mange år arbejdet sammen, uden at samarbejdet er blevet forbitret over, at friserne i 1252 dræbte den danske kong Abel.
’Hvis de vælgere, der stemte på os ved landdagsvalget, også stemmer på os, når det gælder Berlin, så har vi gode chancer. Vi regner selv med, at ca. 35.000 stemmer vil være nok til at sikre mandatet, men meget afhænger også af valgdeltagelsen og det svingende antal mandater i Forbundsdagen’, siger Flemming Meyer.
Hverken dansk eller tysk
En af fortalerne for en opstilling er Maylis Rossberg, 20, som er født på øen Sild, hvis forældre er tyske. Hun er næstformand for SSW’s Ungdom og samtidig et godt eksempel på, at det nationale tilhørsforhold ikke længere er en fast størrelse i grænselandet.
Tyske forældre kan sende deres børn i danske institutioner, hvis de ’tilslutter sig den danske kulturkreds’.’
Jeg er Maylis. Jeg er for tysk til at kunne være dansk, og jeg er for dansk til at kunne være tysk. Jeg opfatter mig mest som sydslesviger
’Jeg kom i dansk børnehave, mest fordi min ældre bror også gik der, og så lærte jeg at tale dansk, det talte pædagogerne og børn lærer jo hurtigt. Jeg har senere haft frisisk i skolen, og min farmor, som egentlig er tysker, har været meget aktiv for den frisiske sag’.
’Opfatter du dig selv som tysk eller dansk’?
’Det spørgsmål får jeg tit, og jeg er træt af det. Jeg er Maylis. Jeg er for tysk til at kunne være dansk, og jeg er for dansk til at kunne være tysk. Jeg opfatter mig mest som sydslesviger’.
– Vil du stille op, hvis du bliver spurgt’?
’Uha, jeg vil sige, at det er vigtigt, at der også kommer unge kandidater på partilisten, uanset hvor højt de bliver placeret. Men den diskussion udskyder vi til marts’.
Pengene går til Fehmern-linjen
Partiformand Flemming Meyer ser store opgaver for et dansk/frisisk medlem af forbundsdagen.
’Vi er det eneste parti, der har sit udspring i Schleswig-Holstein, så vi vil bredt varetage regionale interesser, men som mindretal vil det også være en fordel for os, hvis vi bliver hørt i Berlin. Vi har mange gange skrevet forgæves til forbundskansler Angela Merkel om problemer, uden at det har nyttet.”
“De lokale forbundsdagsmedlemmer forstår vores problemer, men siger, at de har svært ved at trænge igennem i Berlin, fordi der er meget få, der ved, at der er mindretal i Sydslesvig. Hvis vi får plads i Forbundsdagen, vil samtlige medlemmer nok bliver klar over, at vi også er her’.
70 pct. af de danske fremstillingsvirksomheder ligger vest for Storebælt, alligevel favoriserer man Fehmern-forbindelsen og forsømmer det, vi kalder Jyllands-korridoren
Flemming Meyer peger på, at Forbundsdagen to gange har vedtaget renoveringsprogrammer for offentlige skoler, men har glemt mindretallenes skoler. Det mener han, at en repræsentation i Berlin vil ændre på, fordi flere bliver klare over, at der faktisk er fire anerkendte mindretal i Tyskland.
Man kan placere et stor del af mindretallets medlemmer politisk i Bermuda-trekanten mellem S, SF og RV, men Flemming Meyer er også optaget af trafikinvesteringer.
’De sidste tre trafikministre i Bonn har været fra Bayerns CSU, og de har favoriseret deres egen delstat. Infrastrukturen i Schleswig-Holstein bliver forsømt, og nu er både Berlin og København optaget af Femern-forbindelsen, som vil sluge en masse investeringer.”
“70 pct. af de danske fremstillingsvirksomheder ligger vest for Storebælt, alligevel favoriserer man Fehmern-forbindelsen og forsømmer det, vi kalder Jyllands-korridoren’.
Samarbejder med venderne
Såfremt mindretallet kommer ind, vil det også åbne en dør ind til Forbundsdagen for de to andre anerkendte mindretal, sinti og roma (sigøjneres egen betegnelse for dem selv) samt sorberne, der er et mindretal på omkring 60.000 nær grænsen til Tjekkiet.
Underdirektøren i den sorbiske forening, Michaela Moosche, Bautzen, er positiv overrasket over, at et mindretal formentlig stiller op og har chance for at komme i Forbundsdagen.
Man kan kun komme i Forbundsdagen, hvis man er et parti, og vi har ingen partiorganisation. Derimod er der medlemmer af vores mindretal, som er blevet valgt til lokale poster på andre partiers liste
’Det vil være så fremtidsvisende, det vil virkelig være godt nyt. Man kan kun komme i Forbundsdagen, hvis man er et parti, og vi har ingen partiorganisation. Derimod er der medlemmer af vores mindretal, som er blevet valgt til lokale poster på andre partiers liste.”
“Men siden 1990’erne har der ikke siddet en sorbe i Forbundsdagen, den gang som repræsentant for CDU. Hvis det danske mindretal kommer ind, giver det mulighed for, at de fire anerkendte mindretal selv kan indbringe forslag, og vi har i forvejen et godt samarbejde i mindretalssekretariatet i Berlin’, siger Michaela Moosche til POV International.
Det dansk-sorbiske samarbejde er nu heller ikke uden en historisk tvist.
Sorberne er de sidste efterkommere af venderne, som med hovedsæde på Rügen plyndrede de danske øer, indtil Valdemar Sejr og Absalon i 1169 stormede borgen Arkona og ødelagde gudebilledet af Svantevit. Helt ind til Frederik IX’s død i 1972 var danske konger også ’de venders og goters konge’
Så vi spurgte Michaela Moosche, om stormen på Arkona har efterladt nogen form for bitterhed.
Med et stort grin: ’Nein, nein, um Gottes willen’.
LÆS MERE OM POLITIK FRA NILS-CHRISTIAN NILSON I POV HER
BOKS: TYSKE VALG FOR BEGYNDERE
I Danmark skal vælgerne kun sætte ét kryds, enten på en person, eller på et parti. I Tyskland har vælgerne to stemmer ved forbundsdags- og delstatsvalg. Førstestemmen skal afgives på en kandidat, der er opstillet i en af de 598 valgkredse. Den, der får flest stemmer er valgt, som f.eks. i UK, og systemet sikrer, at samtlige valgkredse har en repræsentant i Forbundsdagen. Men samtidig er forholdstalsvalg indbygget i systemet.
Ved valget i 2017 fik de borgerligt/kristelige partier CDU/CSU 46 flere kredsmandater, end de egentlig var berettiget til, rent matematisk. Socialdemokraterne i SPD fik 3 af de såkaldte ’Überhangsmandate’.
For at opnå matematisk retfærdighed tildeles de øvrige partier så det matematisk korrekte antal mandater, som går til kandidater, der er opstillet på nummererede delstatslister. Således fik f.eks SPD 19 ’Ausgleichsmandate’, de liberale i FDP 15, og Die Grüne 10. Systemet betyder, at man aldrig på forhånd kan beregne, hvor mange medlemmer Forbundsdagen får. I øjeblikket er det 709.
Systemet med ’overhængs- og ’udligningsmandater’ gør, at man heller ikke på forhånd så nogenlunde kan beregne, hvad et mandat vil koste i gennemsnit, i 2017 var det 60.0000. Det har betydning for SSW. Den tyske forfatning fastslår, at fire mindretal (danske, frisere, sorbere og sigøjnere) er fritaget for spærregrænsen på 5 pct. De skal blot opnå så mange stemmer, som et mandat i gennemsnit koster. Men det fortolkes som at 0,51 pct. giver et mandat. Det er derfor, at SSW regner med, at ca. 35.000 stemmer vil udløse et mandat i Berlin.
Såfremt SSW bliver valgt, skal partiet også stemme ved valget af den næste forbundskansler. Det ser partiet ikke som et problem. Den nuværende forbundspræsident, Frank-Walter Steinmeier, SPD, sidder f.eks. på en stemme fra SSW. Forbundspræsidenten vælges af Forbundsforsamlingen, der består af samtlige medlemmer af Forbundsdagen plus lige så mange medlemmer udpeget af delstaterne. Og de har frie hænder til at pege på, hvem de vil. Det kan være kendte kunstnere eller sportsfolk. Eller som i 2017, hvor SPD i Schleswig-Holstein gav en plads til SSW.
Tyske vælgere skal nemlig afgive to stemmer ved hvert valg. Førstestemmen går til en person, andenstemmen til et parti. I alle 598 valgkredse er den kandidat valgt, der får flest stemmer. Som i UK. Men i Tyskland sker der desuden en matematisk udligning, idet andenstemmen er afgørende for partiernes størrelse. Hvis et parti ikke har fået lige så mange mandater via førstestemmen, som det er berettiget til matematisk, får det ’udligningsmandater’, og de tildeles efter partilister i de enkelte delstater. Og hvis et parti har fået ’for mange’ direkte mandater, kaldet overhængsmandater, så udlignes det ved at give flere partier til de øvrige.
Det var det indviklede. Mindretallet stiller kandidater op i 5 af Schleswig-Holsteins 11 valgkredse, men det er især andenstemmerne, altså stemmerne på partier, som skal sikre repræsentation i Berlin.
“Jeg ved da godt, at mange af de unge i Flensborg vil bruge deres førstestemme på Robert Habeck, ligesom der er nogle lokale i Wanderup, der vil stemme på Petra Nicolaisen, som er født der, og som repræsenterer CDU (kristeligt/borgerligt) i Forbundsdagen. Men så længe vi får deres andenstemme, så gør det ingenting”, siger formanden for SSV, Flemming Meyer til POV International.
Topillustration: Det danske mindretals årsmøde i Flensborg 2017, Wikimedia Commons.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
