KOMMENTAR – Med al min viden om global opvarmning og med alt det, som jeg ser ske rundt omkring i verden — ekstremt vejr, skybrud, tørke, varmebølger, superstorme — mener jeg nu, at situationen er så alvorlig, at jeg ikke længere kan forsvare at flyve. Og derfor vil jeg holde op med det. Jeg ønsker ikke længere at være en del af problemet, jeg vil være en del af løsningen.
Som teoretisk fysiker har jeg fulgt klimaforskningen tæt igennem de sidste 20 år, og jeg er dybt bekymret for det, der sker med klimaet. Jeg er bekymret for at vores mulighed for at handle snart vil svinde ind, idet klimaet skubbes så meget ud af balance, at det når såkaldte ‘tipping points’. Det må vi ikke lade ske. Det ville være en katastrofe for menneskeheden.
Problemet med klimaet er, at det er ikke-lineært. Det betyder, at der findes domino-effekter, som for eksempel de enorme mængder metangas, der ligger gemt i den Arktiske permafrost, som nu hvor Arktis opvarmes bliver frigivet og bidrager ekstra til opvarmningen. Klimasystemet indeholder en række af den slags positive feedback-mekanismer.
Som mange andre har jeg nydt godt af billige flyrejser rundt omkring i verden, og i alt for lang tid har jeg forsøgt at overbevise mig selv om, at mit bidrag til den globale opvarmning er ubetydeligt. Men det mener jeg ikke længere er sandt
Vi må bremse vores udledning af CO2, og vi må begynde at fjerne den CO2, som vi allerede har lukket ud. Jeg mener, at vi bør gøre alt, hvad der står i vores magt, og vi må gøre det nu.
CO2 er et moralsk spørgsmål
Som mange andre har jeg nydt godt af billige flyrejser rundt omkring i verden, og i alt for lang tid har jeg forsøgt at overbevise mig selv om, at mit bidrag til den globale opvarmning er ubetydeligt. Men det mener jeg ikke længere er sandt. Jeg tror på, at hvis vi skal løse det her problem, så må vi alle handle sammen, og vi må alle tage ansvar for vores handlinger.
Jeg ønsker ikke længere at være en del af problemet, jeg vil være en del af løsningen.
Vi ved alle, at det at flyve er skidt for klimaet. Vil det redde verden, hvis jeg holder op med at flyve?
Jeg kan ikke se mine niecer og nevøer i øjnene vel vidende, at mine handlinger bringer deres fremtid i fare. Jeg mener, at mit CO2-udslip er et moralsk spørgsmål.
Vi ved alle, at det at flyve er skidt for klimaet. Vil det redde verden, hvis jeg holder op med at flyve? Næppe, men hvis vi alle begynder at tage ansvar for vores handlinger, hvis vi gør alt, hvad vi kan og frem for alt, hvis vi vælger nogle politikere, der virkelig forstår det her problem og handler derefter, så tror jeg på, at vi kan. Og hvad er alternativet? Bare at læne sig tilbage og se det hele falde fra hinanden? Der er jo ikke noget alternativ.
Som så mange andre har jeg fløjet meget, og derfor tilkommer det mig ikke at pege fingre ad andre (hvilket jeg heller ikke ønsker at gøre). Men jeg håber, at min beslutning vil inspirere andre til at gøre noget lignende. Og at jeg kan blive inspireret af andre til at gøre endnu mere. Lad os holde op med at være en del af problemet og i stedet blive en del af løsningen.
Kompensationsprogrammer er ikke nogen løsning
”Kan du så ikke bare købe klima kompensation,” har nogen spurgt mig. Og ja, det er selvfølgelig bedre end ingenting, men det er jo ikke en løsning. Hvis man har en landsby, hvor alle går og smider affald i åen, så løser man jo ikke problemet ved at betale ens nabo for at holde op med at svine, så man selv kan fortsætte.
Koncentrationen af CO2 vokser med ca. 2,5 ppm per år — tendens voksende! — og det betyder, at vi har kurs direkte mod afgrunden
Sagen er jo, at der ikke skal affald i åen overhovedet. Sådan er det også med CO2 i atmosfæren. Problemet er, at når vi brænder fossile brændsler så øger vi mængden af carbon i biosfærens kredsløb. Hvis jeg betaler andre for at lade være med at forurene, bliver det jo ikke ok, at jeg selv forurener. Den eneste virkelige klimakompensation ville efter min mening være, hvis man kunne betale for at få den mængde CO2, der svarer til det, man udleder, pumpet dybt ned under jorden — og det vel at mærke, hvis den samlede koncentration af CO2 i atmosfæren var på et forsvarligt niveau.
Den samlede koncentration af CO2 i atmosfæren er nu på ca 410 ppm (parts per million), hvilket skal sammenlignes med ca. 270 ppm fra før, vi begyndte at brænde fossile brændsler. Koncentrationen af CO2 vokser med ca. 2,5 ppm per år — tendens voksende! — og det betyder, at vi har kurs direkte mod afgrunden.
Vi har gennem generationer pumpet enorme mængder CO2 ud i atmosfæren. Som enkeltpersoner har vi ikke mulighed for at fjerne den CO2 (men vi kan plante træer i vores haver), det vil kræve politisk handling, men vi har mulighed for at minimere den CO2, som vi hver især udleder. Vi har et ansvar for vores handlinger.
Vi har den nødvendige teknologi
Jeg har brugt hele mit voksne liv på at studere og forske i teoretisk fysik. Det arbejde giver kun mening, hvis jeg tror på, at vi har en fremtid. Hvorfor lede efter sandheden hvis der ikke vil være nogle fremtidige generationer til at fortsætte den søgen? Hvorfor finde svar, hvis der ikke vil være nogen til at sætte pris på dem?
I løbet af min tid i den akademiske verden har jeg talt med et stort antal folk om den globale opvarmning, både eksperter og almindelige mennesker. Og det har været min oplevelse at dem, der bekymrer sig mest, også er dem, der forstår problemet bedst.
Vi har den nødvendige teknologi — vind, sol, geotermi, atomkraft, CCS (carbon capture and storage) mv. Problemet er, at vi ikke handler
Alle de klimaeksperter, som jeg har talt med, har været dybt bekymret for vores fremtid og alarmeret over vores manglende evne til at handle. Dem, der mener at “det går nok alt sammen” har også været dem, der ikke har studeret problemet. Det i sig selv synes jeg er dybt bekymrende.
En fortalte mig for nylig, at Einstein engang blev spurgt, hvad han ville gøre, hvis han vidste, at verden ville gå under om en time.
Einstein skulle have svaret, at han først ville bruge 59 minutter på at forstå problemet og derefter et minut på at fikse det. Jeg ved ikke, om anekdoten er sand, men der er sandhed i den. Vi kan ikke give op. Det, vi har brug for nu, er handling. Vi forstår allerede problemet, nu skal vi fikse det.
Der er håb, masser af håb. Den globale opvarmning er ikke som sådan et teknologisk problem: Vi har den nødvendige teknologi — vind, sol, geotermi, atomkraft, CCS (carbon capture and storage) mv. Problemet er, at vi ikke handler. Det her er et politisk problem, hvilket betyder, at det er os, der sidder med nøglen til at løse det.
Jeg mener, at vores fælles menneskehed er ufattelig smuk og vigtig. Den er ikke fejlfri, men det betyder ikke, at den ikke er værd at kæmpe for. Det er den. Jeg beder til, at vi vil gøre det.
Illustration: Pxhere/POV.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
