VELFÆRD // BAGGRUND – I slutningen af 2018 udkom Danmarks Statistik med en ny landsdækkende normeringsstatistik, der viser at gennemsnitsnormeringen i vuggestuer er 3.1 børn per voksen. Pædagoger, BUPL – pædagogernes fagforening, eksperter og Danmarks Statistik selv sår tvivl om beregningsmetoden, skriver Chili Djurhuus, som har undersøgt tallene.
Ifølge Danmarks Statistik har vuggestuer en gennemsnitlig normering på 3.1, hvilket svarer til 3.1 børn per voksen. BUPL, pædagogernes fagforening foreslår en normering på 3 børn per voksen.
Det er onsdag morgen. Klokken er 7:30 i en vuggestue i Nyborg i kommune, hvor normeringen ifølge Danmarks Statistik burde være 3.0. Pædagog Louise Jessen og hendes kollega er to voksne til otte børn. En normering på fire børn per voksen.
Inden viseren sniger sig op på 8:30, og den tredje voksne møder ind har normeringen sneget sig op på 6 børn per voksen. Nogle af børnene er ni måneder gamle.
Flere og flere børn møder ind, og inden klokken slår 9:00, hvor Louises fjerde og femte kollegaer tropper op, er de tre voksne til 19 børn. En normering på 6.3, og den er langt fra Danmarks Statistiks normeringstal på 3.1.
Ekspert: Normeringstallet siger intet om hverdagen
Ifølge Louise Jessen er hendes situation ikke unik, hverken for pædagoger i Nyborg kommune eller andre kommuner. Alligevel står der på Socialministeriets hjemmeside, at den gennemsnitlige normering på landsplan er 3.1 børn per voksen. Tal, som er fra Danmarks Statistiks opgørelse, og som ifølge Socialministeriet betyder, at ”Danmark grundlæggende har dagtilbud af høj kvalitet.”
Hvad der definerer dagtilbud af grundlæggende høj kvalitet, ønsker børne- og socialminister Mai Mercado ikke at svare på. Dog så pointerer børne- og socialminister Mai Mercado, at ”de nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at der i kommunale og selvejende daginstitutioner i gennemsnit er 3,1 børn per voksen på 0-2-års-området.” og at, ”Danmarks Statistiks normeringsstatistik det mest retvisende redskab”.
Flere eksperter mener, modsat Mai Mercado, at Danmarks Statistik ikke kan bruges til sige noget om normeringerne ude i vuggestuerne.
En af dem er Niels Glavind, direktør og partner i det uafhængige analyse- og forskningsinstitut, Bureau 2000. Ifølge Niels Glavind viser Danmarks Statistiks tal for eksempel ikke, hvor ofte pædagogerne er alene med børnene.
Et normeringstal på 3.1 siger intet om hverdagen, men mere om hvordan kommunerne bruger deres ressourcer” – Lisbeth Raahauge Cramer, konsulent og analytiker i BUPL
Politisk konsulent og analytiker Lisbeth Raahauge Cramer fra BUPL sætter ligeledes spørgsmålstegn ved Danmarks Statistiks normeringstal. Hun udtaler:
”Normering er flere ting. Blandt andet ressourceforbrug holdt op imod børnene. Tallene siger noget om, hvordan kommunerne har prioriteret. Et normeringstal på 3.1 siger derfor intet om hverdagen.”
I researchen til denne artikel har skribenten spurgt 1279 pædagogisk ansatte (pædagoger og medhjælpere), fordelt over hele landet, hvordan de vurderer deres formiddags- og eftermiddagsnormering.
Ifølge de adspurgte er normeringen betydeligt højere end Danmarks Statistiks gennemsnitlige normeringstal på 3.1 børn per voksen, hvilket betyder at der er flere børn per voksen.
- 73,69 procent af de adspurgte vurderer, at deres normering om formiddagen mere end 4 eller derover børn per voksen.
- 93,85 procent svarer, at de om eftermiddagen har en normering på mere end 4 eller derover børn per voksen.
Kigges der lidt nærmere på de pædagogisk ansattes besvarelser er den gennemsnitslige normering på 5.15 børn per voksen. Ifølge Danmarks Statistik ligger gennemsnitsnormeringen på 3.1 børn per voksen.
Børne- og socialminister Mai Mercado ønsker ikke at forholde sig konkret til overstående undersøgelse, på trods af at tallene er foruroligende høje set i forhold til Danmarks Statistiks normeringstal.
Mai Mercado henholder sig til, ”at de nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at der i kommunale og selvejende daginstitutioner i gennemsnit er 3,1 børn per voksen på 0-2-års-området,” og Mai Mercado fortsætter:
”Bag tallene kan der selvfølgelig også være tilfælde og eksempler, hvor man må overveje, om kvaliteten, rammerne og organiseringen er god nok, og vi skal tage det alvorligt, når det pædagogiske personale råber vagt i gevær. Det er en vigtig diskussion, som man skal tage lokalt i den enkelte kommune og her er den officielle statistik et rigtig godt værktøj.”
Om hvorvidt en landsdækkende undersøgelse på 1297, hvor flertallet af de pædagogisk ansatte råber, for at bruge Mai Mercados ord: ”Vagt i gevær”, blot er tilfælde og eksempler, må være op til den enkelte at vurdere. Set i lyset af det erkender Danmarks Statistik, at beregningsmetoden kan være usikker.
Danmarks Statistik erkender usikkerhed ved beregningsmetode
Danmarks Statistik beregner normeringen ved at dividere antal fuldtidsansatte, med antal fuldtidstidsbørn. Begge omregnet i timer.
Statistiker Bjarne Mann fra Danmarks Statistik erkender, at beregningsmetoden kan være usikker, da den ikke tager højde for åbningstider, møder, kurser og langstidssygemeldinger.
Dog mener Bjarne Mann, at usikkerheden udlignes ved, at børn sjældent er i vuggestue i den gennemsnitlige åbningstid på 52 timer, og at børn ofte er syge. På spørgsmålet om hvad han siger til, at BUPL har regnet lederne ud af Danmarks Statistiks normeringstal siger Bjarne Mann, at Danmarks Statistik vurderer, at lederne mange steder rent faktisk er på gulvet.
Leder og område/klyngeleder tælles med i normering
Elisa Rimpler, formand for BUPL mener ikke, at Danmarks Statistik skal medregne lederne i normeringen. BUPL har derfor taget lederne og område/klyngelederne ud af regnestykket.
”Det har vi gjort, fordi vi ikke mener,at lederne skal tælles med. Lederne er sjældent på gulvet.”, siger Elisa Rimpler.
Ifølge BUPL’s beregninger stiger den gennemsnitslige normering fra 3.1 til 3.4 per voksen, hvis lederne ikke medregnes. 0,3 børn svarer til cirka en 15 timers pædagog.
Artiklens skribent har spurgt 364 pædagogisk ansatte fordelt over hele landet, om deres leder er en del af den faktiske normering – altså på gulvet. 84.6 procent svarer, at lederen ikke er en del af normeringen.
På spørgsmålet om, hvorvidt område/klyngelederen er en del af normeringen, svarer 5.8 procent ja.
Jo flere langtidssygemeldinger – jo bedre normering
En anden usikkerhedsfaktor som BUPL peger på ved Danmarks Statistiks beregningsmetode er, at langtidssygemeldinger regnes med i normeringen.
I praksis betyder det, at både den syge og vikaren tælles med. De institutioner, der har mange langtidssygemeldinger, har derfor en bedre normering, fordi der sammenlagt er flere timer i institutionen.
Bjarne Mann mener, at en del af usikkerhedsfaktorerne udlignes i og med, at børnene ikke er i vuggestue i hele institutionens gennemsnitlige åbningstid på 52 timer.
En undersøgelse fra analysebureauet YouGov lavet for Kristeligt Dagblad i 2015 viser, at 38 procent af alle vuggestuebørn i gennemsnit er i vuggestue i otte timer eller mere om dagen.
Noget af det hårdeste ved at være pædagog er, når jeg ikke har mulighed for at imødegå børnenes behov på grund af normeringen.” – Louise Jessen, pædagog i Nyborg Kommune
Tilbage i Nyborg kommune er klokken blevet 9:00. De sidste sygemeldinger er tikket ind. Seks syge børn og en syg voksen.
Normeringen er kravlet ned på 3.8 børn per voksen, hvor den normalt er 4.16 børn per voksen – hvis alle, børn og voksne, var mødt ind.
”Noget af det hårdeste ved at være pædagog, det er, når jeg ikke har mulighed for at imødegå børnenes behov på grund af normeringen,” siger Louise og kaster ønsket om at bruge sin faglighed med en mindre gruppe børn ud af vinduet – ud på legepladsen, hvor de nu er fire voksne til 19 børn. En af hendes kollegaer skal til møde. Normeringen er 4.75 børn per voksen.
#Minnormering – et øjebliksbillede fra hverdagen
BUPL’s startede i 2018 kampagnen #minnormering. Kampagnen kører derudad på de sociale medier med ét formål: At gøre politikere og forældre opmærksom på, at normeringerne ikke er i nærheden af Danmarks Statistiks tal.
”Kampagnen #minnormering giver øjebliksbilleder fra den hverdag, pædagogerne rent faktisk arbejder i. Den er et modbillede til Danmarks Statistiks normeringstal, som alene bygger på kommunale gennemsnit og ikke afspejler virkeligheden ude på stuerne,” siger Elisa Rimpler.
Louise Jessen er kommet ud på legepladsen.
”Vi går ofte ud på legepladsen, når vi er pressede”, siger Louise Jessen og fortsætter: ”På legepladsen er der højere til loftet. Der er plads til mere larm. Der er flere kvadratmeter at sprede sig på. Det betyder færre konflikter. Der er desuden flere sansemuligheder, hvilket betyder, at børnene selv finder på ting. Derved skal vi ikke aktivere dem så meget – og det er godt, når der ikke er så mange voksne”
Venstres børneordfører: ”Man må gå ud fra at Danmarks Statistik er til at stole på.”
”Man må gå ud fra at Danmarks Statistik er til at stole på. Hvis BUPL mener, at Danmarks Statistiks tal er forkerte, skal vi have det ændret. Men så må BUPL lave deres egne beregninger for at bevise, at Danmarks Statistik ikke har ret,” siger børneordfører Anni Matthiesen fra Venstre.
Hvis der er for mange børn om buddet, skal de kæmpe for at få opmærksomhed. Det har konsekvenser for deres sociale udvikling” – Børnepsykolog Per Schultz Jørgensen
Jacob Mark børneordfører fra SF er uenig i Anni Matthiesens betragtninger.
”Det er ikke en fagforenings opgave at lave en undersøgelse. BUPL har påpeget fejlene ved Danmarks Statistiks tal. Man kan også bare gå ud i en daginstitution for at se, at normeringerne ikke er okay. Man kan også se det på BUPL’s alenetidsundersøgelse, der siger, at 55 procent af de deltagende pædagoger dagligt eller ugentligt oplever, at der ikke er tid til nærvær til det enkelte barn – på grund af personalemangel,” siger Jacob Mark.
Louise Jessen deltager i BUPL’s kampagne #minnormering, fordi hun mener, at det har konsekvenser for børnene, når der ikke er voksne nok. En faglig vurdering, Louise Jessen ikke er ene om at have.
”En normering på tre børn per voksen for vuggestuebørn er afgørende for deres tilknytning. Et vuggestuebarn kan ikke bare være et blandt mange. Børn under to år har behov for en nær tilknytning til en voksen for at danne en sikker opfattelse af sig selv. Hvis der er for mange børn om buddet, skal de kæmpe for at få opmærksomhed. Det har konsekvenser for deres sociale udvikling,” forklarer børnepsykolog Per Schultz Jørgensen.
Louise Jessens dag er slut. Da hun går kl 12:00, er der resten af dagen 19 vuggestuebørn til tre voksne. En normering på 6.3 børn per voksen. På spørgsmålet om Louise har set alle børn i dag, svarer hun:
”Jeg ender hurtigt ud i brandslukning, fordi der er for få voksne. I dag har jeg haft nærvær med frygteligt få børn.”
Topfoto: Jonathan Frederiksen
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
