SAMFUND // INTERVIEW – Bjarne Hastrup står i spidsen for Danmarks næststørste medlemsorganisation – kun Coop er større. Stifteren af og direktøren for Ældre Sagen brænder imidlertid lige så meget for de ældres vilkår, som han gjorde, da han dannede foreningen i 1986. Han ser en digitaliseret fremtid med flere bofællesskaber og bedre velfærdsteknologi for sig; og så vil han kæmpe videre mod ensomhed, for bedre plejehjem og være med til at finde en kur mod demens.
Man skal ikke undervurdere Ældre Sagen. Det er muligvis en indlysende sandhed, for den tværpolitiske forening har 880.000 medlemmer, heraf 20.000 frivillige og 215 lokalafdelinger, hvilket umiddelbart kan oversættes til ’politisk gennemslagskraft’.
Og med stifter og direktør Bjarne Hastrup i spidsen har organisationen da også både ældrechecken, værdighedsmilliarden og ældremilliarden på listen over nyere sejre.
”It was our finest hour” at få trukket den besparelse tilbage, smiler Bjarne Hastrup – med en reference til Winston Churchills berømte tale i Underhuset i 1940 om ‘the Battle of Britain’
I sidste års finanslov blev beløbet, som en folkepensionist må tjene, hævet fra 60.000 kroner til 100.000 kroner om året, og det blev også besluttet, at folkepensionen fremover bliver reguleret fuldt ud med lønudviklingen i samfundet – grundbeløbet er også steget i 2019.
Det var vores ‘finest hour’
Ikke desto mindre havde regeringen Løkke Rasmussen, nærmere bestemt finansminister Claus Hjorth Frederiksen og støttepartiet DF tilsyneladende netop glemt at regne med Ældre Sagen, da finansloven for 2016 var gået igennem i efteråret 2015 med en besparelse på boligydelsen til pensionister på 90 millioner kroner.
Protesterne rejste sig mod vedtagelsen, efter Ældre Sagen påviste – akkompagneret af et landsdækkende ramaskrig – at mens 93.000 husstande med lave indtægter godt nok ville få en lidt højere ydelse, som regeringen havde fremhævet, ja så ville op mod 175.000 pensionister omvendt miste tusindvis af kroner.
Ældre Sagen fik herefter simpelthen genåbnet og ændret finansloven, en historisk bedrift, og det gjorde kun sagen endnu mere pinagtig for den daværende regering, at Ældre Sagen faktisk allerede havde advaret partiernes ordførerne om konsekvenserne i et brev, en måned før aftalen om en finanslov blev indgået.
”It was our finest hour” at få trukket den besparelse tilbage, smiler Bjarne Hastrup – med en reference til Winston Churchills berømte tale i Underhuset i 1940 om the Battle of Britain – da han nævner sejren for POV.
Nærværet er afgørende
Den økonom-uddannede Hastrup tøver ikke med at give sit bud på, hvorfor Ældre Sagen er så succesrig en organisation. Det ligger i den måde, foreningen fungerer på for Danmarks ældre i dagligdagen, understreger han:
”Vi har nærværet, den direkte kontakt med ældre og frivillige over hele Danmark; vi er helt tæt på vores medlemmer i lokalt forankrede medlemsforeninger, så vi hele tiden ved, hvad der foregår. Vi ved, hvad både de ældre, deres familier og de mange tusinde frivillige i Ældre Sagen fortæller os, der er brug for”.
Reaktionen var fuldkommen overvældende. Vi fik 50.000 medlemmer på én måned
”Dertil kommer, at vores analyser er saglige, de bygger på forskning og analyse, men først og fremmest på virkeligheden; det skaber oftest lydhørhed hos politikerne.”
Ilddåben
Ældre Sagen blev stiftet af Bjarne Hastrup i 1986. Han fortæller om foreningens ilddåb – et ord som skal tages ganske bogstaveligt:
”Jeg blev spurgt af den daværende formand, Jørgen Gorrissen for EGV – Ensomme Gamles Værn – om jeg kunne give mit input og hjælpe dem med at modernisere organisationen i 1983.”
”Det ville jeg godt, og man kan vel sige, at jeg gik ind ad døren som direktør for Håndværksrådet og jeg gik ud ad døren som adm. direktør i EGV. Jeg udarbejdede et større strategisk oplæg, som skulle være grundlaget for en ny forening – Ældre Sagen, som formelt blev stiftet i 1986.”
”I foråret 1987 sendte vi et girokort ud med det første nye medlemsblad, og jeg skrev i den første leder: ’Nu må vi starte Ældre Sagen’.”
”Jeg havde bedt den kendte tegner Franz Füchsel om at stå for både for- og bagsiden, for så vidste jeg, at folk ville tage bladet op, for hans streg var velkendt – og han var super dygtig. Reaktionen var fuldkommen overvældende. Vi fik 50.000 medlemmer på én måned.”
Herefter hoppede Bjarne Hastrup på flyet til Bornholm, hvor den første lokalforening skulle etableres.
For visse aktiviteters vedkommende betyder det også noget, hvordan de bliver præsenteret: Fremfor at tale om ’ensomme ældre’ har vi f.eks. lavet arrangementer som ’single brunch’
”Det var et lille bitte fly, jeg tror vi var en seks-syv passagerer, og da vi lander, viser det sig, at der er gået ild i en af motorerne, så idet vi lander, står brandbilerne klar på landingsbanen, og der er ild og røg over det hele. I det øjeblik tænkte jeg, ’det bliver stort, det her’.”
Ensomhed, demens og sammenhæng i sundhedssystemet
Bjarne Hastrup peger på tre hovedområder, som Ældre Sagen p.t. prioriterer:
- Ensomhed, hvor Ældre Sagen f.eks. er gået sammen med 80 andre organisationer om at skabe ”Danmark spiser sammen”, som er et projekt, der bygger på, som han siger, at ”måltidet er en gave. Når man spiser sammen, kan man også tale sammen og være med i et fællesskab”.
- Demens – det anslås at omkring 90.000 mennesker i Danmark lider af demens. ”Vi har brug for en massiv, ny samlet indsats, der også støtter op om de pårørende, som skal have mere støtte. Her har vi besluttet at gå forrest i Ældre Sagen. Vi har været med til at stifte Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark og Demensalliancen”.
- Sammenhæng i sundhedsvæsenet – ”Der er brug for, at de forskellige dele af sundhedssystemet taler bedre sammen. Det vil ikke kun være bedre for patienterne, det vil også være billigere. F.eks. ved vi, at det kritiske tidspunkt efter en indlæggelse på hospitalet er de første 3 dage. Så hvis et ældre menneske har været indlagt, så skal der komme nogen fra kommunen på besøg med det samme i de tre første dage. Så er risikoen for en dyr genindlæggelse langt mindre. Det er blot et enkelt eksempel – der er mange andre steder, hvor det offentlige skal tale mere og bedre sammen”.
Mandeaktiviteter, underholdning og samvær
Men en ting er tallet, hvor mange af medlemmerne er aktive?
Det ved direktøren præcist: ”230.000 medlemmer deltager regelmæssigt i vores aktiviteter, og der er 90.000 arrangementer på landsplan”, fortæller han og uddyber:
”Der er underholdning, litteratur, dans, sang, spil, IT-kurser og motion – det er vigtigt at holde sig i gang fysisk, når man kommer op i årene.”
Han peger også på særlige aktiviteter for mænd som styrketræning, IT-kurser og fisketure – om end han erkender, at kvinderne er i flertal i de sociale aktiviteter. ”Sådan er det også helt generelt i kulturlivet i Danmark”, som han siger.
Vores spiseværter har taget 3 kilo på om året i gennemsnit
Han tilføjer, at det for visse aktiviteters vedkommende også betyder noget, hvordan de bliver præsenteret: ”Fremfor at tale om ’ensomme ældre’ har vi f.eks. lavet arrangementer som ’single brunch’. Det tiltaler flere”.
I det hele taget bugner Ældre Sagen med både praktiske og sociale tilbud. Og juridiske, hvor foreningen tilbyder en omfattende rådgivning fra eksperter om alt fra hjælp til at tackle lovjunglen af skemaer og få hjælp til at udfylde dem ikke mindst, eller hvordan man skal forholde sig ved pensioner, testamenter, fuldmagter og værgemål eksempelvis.
En folkebevægelse af frivillige
Herudover spiller de 20.000 frivillige en afgørende rolle. ”Vi er en ægte folkebevægelse,” siger Bjarne Hastrup, der giver et eksempel i form af et tilbud om en daglig telefonopringning:
”Det består i al sin enkelhed i, at der er en, som ringer hver dag, så man får talt med nogen, et andet menneske, som spørger, ’hvordan går det?’. Han fortæller også om et projekt ved navnet ”spisevenner”, der startede i Odense, men som lige nu ”breder sig som en løbeild i hele landet”.
For de svageste er standarden faldet. Der er sket virkelig voldsomme fald i den kommunale hjemmehjælp, og bemandingen på plejehjemmene er helt utilstrækkelig
”Mange ældre har ikke lyst til at spise den mad, kommunen kommer med i en plastikbakke, så de taber sig og får ikke nok at spise. Spisevennen kommer hjem til den ældre og sørger for, at maden kommer over i noget rigtigt porcelæn, går en tur måske med den ældre eller man tager en snak hen over maden. Vores spiseværter har taget 3 kilo på om året i gennemsnit.”
Et andet projekt er startet i Gentofte, hvor skoler, børnehaver og fritidshjem kommer ud til de ældre eller på plejehjemmene. Generationerne lærer af og med hinanden, for der er jo ”mange kloge mennesker med mange erfaringer” blandt de ældre, som Hastrup siger.
Studier i fremtiden
En sidste ting, som Bjarne Hastrup nævner og er stolt af, udgør et vigtigt instrument for Ældre Sagens arbejde. Det såkaldte fremtidsstudie, hvor organisationen spørger mennesker i forskellige aldersgrupper fra 40’erne til 70’erne, hvilke drømme de har om fremtiden. Fremtidsstudierne bliver udgivet hver 5. år og startede for 33 år siden.
For de friske ældre er livet blevet langt bedre end tidligere, og det er en tilfredsstillelse for mig, at Ældre Sagen har været med til at italesætte de ældre på en ny måde. Det frygtelige ord ’ældrebyrden’ er næsten væk
”Det er et fremragende arbejdsredskab for os, for dels er det forskningsbaseret, dels giver det os en mulighed for at se ind i fremtiden og være klar til at tackle de krav, som fremtidens ældre ønsker sig.”
”Man kan udarbejde strategier og lægge budgetter for fremtidens ældrepolitik på basis af de studier. Vi kan sige f.eks. at digitalisering og kunstig intelligens er noget, der vil vokse og som de ældre skal være rustet til.”
”En anden tendens er, at fremtidens ældre gerne vil bo i bofællesskaber eller kollektiver. 10-15 procent af fremtidens ældre ønsker denne boform, kan vi se i fremtidsstudiet, men det er boligmassen og boligpolitikken slet ikke gearet til. Det skal vi derfor forberede os på.”
De stærke ældre har det bedre – de svage svigtes
– Synes du livet er blevet bedre for de ældre, siden dengang?
”Ja og nej. For de friske ældre er livet blevet langt bedre end tidligere, og det er en tilfredsstillelse for mig, at Ældre Sagen har været med til at italesætte de ældre på en ny måde. Det frygtelige ord ’ældrebyrden’ er næsten væk, og tak for det”.
Det med fællesskaberne er så vigtigt. Man taler om Foreningsdanmark, og det kulturtræk skal vi bygge på
”Der er også en ny opmærksomhed omkring ’seniorer’ og visse dele af arbejdsmarkedet er blevet opmærksom på, at der er er meget at hente i form af erfaring, viden og stabilitet. Men der er også fordomme og mismatches og ikke alle virksomheder har en seniorpolitik.”
”Men for de svageste er standarden faldet. Der er sket virkelig voldsomme fald i den kommunale hjemmehjælp, og bemandingen på plejehjemmene er helt utilstrækkelig.”
“Økonomien er simpelthen ikke fulgt med demografien, og visse sygdomme, demens er det oplagte eksempel, er der slet, slet ikke sat nok ind overfor i offentligt regi. Her er nogle kommuner imidlertid gået forrest, Svendborg kommune ser f.eks. på en hollandsk idé med ’demenslandsbyer.’’
Fremtiden er digital – og bygger på nye fællesskaber
– Hvad er det næste store skridt på ældreområdet?
”Jeg vil pege på tre ting: Teknologi er det første, især udviklingen af digitale teknologier og AI (artificial intelligence, red), robotter, som kan give helt nye muligheder især indenfor velfærdsteknologi. Og så skal vi finde en kur mod demens. Det tredje er udviklingen af nye fællesskaber”, svarer han og uddyber:
Kvinder er kulturbærere på en anden måde, end mænd er det. Dobbelt så mange mænd over 75 siger, at de ikke har nogen bedste ven eller nogen at tale med
”Det med fællesskaberne er så vigtigt. Man taler om Foreningsdanmark, og det kulturtræk skal vi bygge på. Det gælder i samvær, måltider, jobskabelse og plejehjem, og her spiller kvinderne i øvrigt en særlig rolle, for kvinder er mere socialt opsøgende end mænd er.”
”Kvinder er kulturbærere på en anden måde, end mænd er det. Dobbelt så mange mænd over 75 siger, at de ikke har nogen bedste ven eller nogen at tale med”.
“Ensomhed er i vid udstrækning et mandeproblem,” siger han og tilføjer, at han allerede som barn indså forskellen på de to køn.
En varm og vild barndom
”Jeg har 7 søstre, og det slog mig allerede, da jeg var helt lille, at når de voksne stillede et spørgsmål, så talte og talte mine søstre, og jeg havde slet ikke lige så meget at sige. ’Nå, du er bare for dum’, tænkte jeg så om mig selv,” griner han og skynder sig at tilføje: ”Nu er det altså ikke, fordi jeg havde en dårlig barndom, tværtimod. Jeg havde en meget varm og en ret vild, skør opvækst”, siger han med entusiasme og uddyber:
”I mit hjem var der søndagsfrokoster. Og der var altid en af familiens ældre med. Min moster Tilde kom af og til hjem og boede hos os en 3-4 dage, og så syede hun alt vores tøj. Og hold kæft, hvor blev man varm om hjertet af al den omsorg. Jeg tror også, at lidt af mit iværksætter-gen kommer derfra. Jeg så, at man godt kan skabe ting selv.”
Den som er vældig stærk, skal også være vældig rar. Det er vigtigt
Interviewet lakker mod enden, men der er lige én ting, som ligger den fokuserede og charmerende direktør på sinde, og som han meget gerne vil have med. Han siger:
”Ældre Sagen er en stor organisation. Vi har magt og vi bygger vores argumentation på forskning, analyser og dokumentation til gavn for de danske ældre, men jeg har altid holdt meget af Pipi Langstrømpes slogan, som jeg mener, vi også lever efter”:
”Den som er vældig stærk, skal også være vældig rar. Det er vigtigt”.
https://www.youtube.com/watch?v=WCE3XfJE3lE
Topfoto: Bjarne Hastrup. Foto: Jeppe Bjørn, Claudi+Capion.
Modtag POV Weekend gratis, følg os på Facebook
– eller støt vores arbejde
Læser du POV fast eller kun lejlighedsvis? Hver fredag samler vi ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i ugebrevet POV Weekend. Det er gratis, og du kan tilmelde dig her.
Har du mulighed for at støtte POV som åbent og uafhængigt dansk medie, kan du gøre det som støtteabonnent her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her