Drama, tragedier og det smukke i det brutale følger teaterinstruktør Sananda Solaris. Hun ønsker at bombardere dig med indtryk af karakterer, du ikke vidste kunne indfinde sig på de skrå brædder. Hun tipper ikke let på tå eller går uden om det kontroversielle. Ofte benytter hendes fortællinger gamle mytiske, fremmede eller glemte tragedier og sagn som grundlag for nye forestillinger. Og hun tænker og grubler længe over farvevalg, scenevægge og spots – intet er overladt til tilfældighederne. POV Internationals Jacob Sabir har mødt hende og tegner et portræt.
Nogle gange er der ingen scenografi, blot fire vægge og en skuespiller, der holder pusten, holder teksten, holder stykket. Fra opsætningen af Lucretia på Det Kongelige Teaters operascene, til verdens store skrå brædder. Skuespillere og publikum har skælvet. Og ikke alle hendes fortællinger lader sig tolke ved selvsyn. Nogle må læses til, og andre må spørges. Vi forstår jo ikke alle verdens sprog, gør vi vel? Forstår Sananda Solaris djævlens sprog? Og er hun den heks, som hun er blevet kaldt af kollegaer? Jeg har sat den myteombruste instruktør stævne.
Foto: MARTIPHOTO.COM
– Hvad er Sananda Solaris egentlig for et navn?
“Sananda Solaris hed engang Veronika Kær, men hun tog sig et nyt navn, da hun forstod, hvem hun var og er. Og som hun fortæller, er navnevalget en historie og slet ikke blot numerologi. Hun har opkaldt sig selv efter en indisk tradition for tempeltjeneste. Sananda er nemlig et mytologisk navn for kampen for lyset.”
Den kendte instruktør var tidligere gift med en kvinde i ni år, og ekskonens navn er nu hendes mellemnavn, Stjerne. Efternavnet, Solaris, har hun taget for at vise verden, hvor forpligtet hun er overfor sit teater, Teater Solaris. For hende var navnene et valg, fortæller hun. Ligesom hun mener, at alt i et menneske er et valg. Sananda Solaris er en tilvalgt vision og identitet, og ethvert menneskes identitet er et valg.
Identitet er et valg
Solaris tror på, at vi træffer vigtige valg hvert evigt eneste sekund i livet. At mennesket har valget i fuld frihed til at være nøjagtigt den, det ønsker. For som hun siger:
“Ens ambitioner må aldrig være små, selvom verden er meget stor. For mig er den fyldt med muligheder, nye døre, nye dimensioner og derfor endeløs. Man kan, hvis man virkelig vil, men kun hvis man virkelig er fri”.
Sananda Solaris er en tilvalgt vision og identitet, og ethvert menneskes identitet,er et valg
I en digital tid, hvor det nødvendige publikum i stigende grad forsvinder fra teateret, udgør Sananda Solaris’ visioner et enestående bud på at genskabe teatrets relevans i vort samfund. Det at kunne møde publikum i øjenhøjde, og føre dem sikkert ud i livets eksisterende ekstremer og tilbage igen. De skal nemlig, når de træder ud af hendes verden, være forandrede og mærket for livet. Lykkedes dette ikke for hende, føler hun, at hun har fejlet som formidler, forklarer hun.
“Den bedste, nye instruktør i Danmark,” vil hun ikke kaldes, insisterer hun, men hør blot her: hendes første store produktion var udsolgt på kort tid. Hendes praktikforstilling på Grønnegaardsteatret, skabte enorm omtale i aviserne, og blev udsolgt igen på ingen tid. På Den Kongelige Opera solgte hendes kammerspil mere end de store opsætninger normalt gør på Gamle Scene.
I en digital tid, hvor det nødvendige publikum i stigende grad forsvinder fra teateret, udgør Sananda Solaris’ visioner et enestående bud på at genskabe teaterets relevans i vort samfund.
Solaris har altid gjort sig bemærket med musikteaterproduktioner, der rejser ned i de mørkeste afkroge af sindet, men samtidig også er skjult og rækker ud efter hjertets lyseste stjerner. F.eks. i forestillingen “Blodbryllup” på Gladsaxe Ny teater, der modtog fantastiske anmeldelser og publikumsreaktioner.
Da verden fik øjnene op for Sananda
Før hun startede Teater Solaris, blev Sananda Solaris som en af få kvindelige teaterinstruktører optaget i Kraks Blå Bog. En optegnelse over centrale personer i Danmark, der ikke bare er dygtige men også præger samtiden og samfundsdebatten. En bibel over samfgundsstøtter, betegnes den også og en sådan hæder tilfalder ikke mange unge instruktører – og endnu sjældnere en rebel som hende.
Hendes ssucces ”Lucretia” på Den Kongelige Operas Gammel Scene, fremkaldte rosende overskrifter i flere landes medier, og hendes bud på en opklaring af gåden om værket, som ikke mange rigtig forstod, hvad handlede om, skabte også anerkendende overskrifter. For ja, Sananda Solaris løser også kunstneriske gåder, der stammer fra andres gådefulde værker. Der undervises nu i hendes teser, teorier, og tanker verden over. En udvikling, ikke mange havde set komme, dengang hendes medstuderende og undervisere grinte ad hende på Statens Teaterskole.
Tilbage i 2008 fik hun tilkendt æren af at genopføre det kontroversielle værk, “Rape of Lucretia” af den engelske nationalkomponist Benjamin Britten. En tilladelse specielt givet af Britten Estate til en instruktør nogensinde og som skyldtes hendes forskning i værket.
Den efterfølgende opmærksomhed resulterede i et internationalt symposium på Det Kongelige Teater. Hun blev herefter inviteret til London af den danske ambassade, hvor hun fik mulighed for at forelægge sine banebrydende ideeer og tanker om værket foran diplomater, kunstnere, tilrejsende journalister og Storbritanniens kulturspidser. De teser og teorier undervises der nu i verden over.
Kræv noget tilbage af publikum
Men publikum har altid strømmet til for at se og mærke Sananda Solaris. Hun vil sit publikum, og hun insisterer på, at de kender hendes tanker bag hver sætning sagt på scenen. Hendes værker stiller med andre ord ikke blot krav til hende selv, skuespillerne og hele truppen, men også til publikum.
Man kan ikke komme til en forestilling, uden at være klar over at man virkelig skal holde øjne, ører og alle sanser åbne. Og det er ikke alle, der magter dennne opgave. Så det er ikke et enigma, at flere udenlandske anmeldere kalder hende for en af Danmarks mest prægnante og centrale personer i musikkens og teaterets verden.
Hvad er det så hun laver i Hvalsø?
Solaris har valgt – som mange andre teaterkunstnere igennem tiderne – at starte sit eget teater. Hun er især inspireret af Lorca (som var en del af surrealismens fødsel sammen med blandt andet Dali i 1930’erne). Hun vil være ude blandt mennesker, der mangler et teater. Sådan ser hun nemlig også dets rolle, forklarer hun, og fortsætter:
“For mig er teatret et samlende sted. Der, hvor alle skal kunne bidrage og deltage. Missionen er at komme helt tilbage til den græske tragedies form, og tilbage til vikingernes lysfester. At kunne skabe en oplevelse tilbage til dengang, hvor teatret var en fest og en del af en fest for folket.” Og den opgave løser hun bedst, lige nu, i Hvalsø.
Her arbejder hun lige nu på at forene alle genrer, rammer, og indhold på stedet, hvor teatret holder til: Sonnerupgaard Gods. At opnå den højeste kunstneriske kvalitet og skabe nye produktioner, der kan rejse verden rundt. Sananda Solaris satser på at kunne indbyde alle til at deltage i totalteater og lysoptog. Det skal det være muligt at give en professionel scene til dem, der ønsker sig en sådan.
Missionen er at komme helt tilbage til den græske tragedies form, tilbage til vikingernes lysfester, hvor teatret var en fest, en del af en festival for folket.
Men tag ikke fejl af det farverige væsen. Bag hendes holistiske tankegang banker der også et businesshjerte. Visionen er at kunne invitere internationale samarbejdspartnere og produktioner til Danmark og få forestillingerne opført på godset og rundt omkring i riget. I den kontekst er samarbejdet med Sonnerupgaard Gods i Hvalsø unikt. Godset har med et åbent sind valgt at gå ind i et samarbejde med Teateret. Som Sananda Solaris udtrykker det: “Vi har et meget tæt erhvervssamarbejde med godsledelsen, der er en sand forståelse og fælles vision mellem os. Når jeg taler om at invitere eksempelvis Sydney-operaen eller Grønlands nationalteater til at co-producere på godset, er det netop fordi, vi har mulighederne for at kunne invitere dem. Sonnerupgaard Gods har også et fint hotel tilknyttet, og det kan vi benytte til at gøre os mere attraktive overfor kommende samarbejdspartnere.”
Det Mongolske Telt – Tabernaklet
Den slags forretningsmuligheder er normalt umulige, simpelt hen grundet omkostningerne, for danske teatre. En teaterverden, der pt. kæmper med dramatiske nedskæringer og et svigtende publikum.
Men Sananda Solaris understreger: “Jeg ved, at det er en vild vision, som faktisk kan lade sig gøre, og allerede sker”.
Men det bliver endnu vildere. I øjeblikket er hun i gang med at fundraise til et kæmpe mongolsk teatertelt, der vil være fuldt udstyret som et professionelt teater. Teltet skal hedde Tabernakelet, der også betyder telt. I den katolske kirke er tabernaklet, også betegnet sakramentshus – der hvor det hellige kar opbevares. I skrivende stund har Teater Solaris skaffet den første million blandt andet fra LAG midlerne, Sonnerupgaard Gods og Super Brugsen i Hvalsø.
” Når vi får erhvervet det kæmpetelt, så skal der opføres og optrædes som var det i en orientalsk drøm”. Det enorme telt skal fungere både som teaterscene, men også som et kuturelt fyrtårn for lokalområdet. Forestil dig at holde bryllupper og fester i teltet, Jacob”, siger hun med en energi, der blæser mig omkuld. “Når vi får købt det mongolske kæmpetelt, så skal der opføres og optrædes som var vi i en orientalsk drøm.”
Teater Solaris og de tre nye værker
Teater Solaris har etableret sig i Hvalsø med Sananda Solaris som kunstnerisk leder, Nukâka Coster-Waldau som co-producent og Josef Wolfugang Nielsen som teaterdirektør. Dette lederskab har allerede tre nyskrevne forestillinger bag sig. En bedrift for et helt nyt teater i den nordiske region:
Oder til Maria er en forestilling, der skildrer en kvindes kamp for at komme tilbage til livet. Ført og guidet af sin kærlighed til den guddommelige eksistens. Teatret spillede blandt andet i Roskilde Domkirke, hvor en hyldest til modergudinden blev udført foran Jesus selv, mens kirkens almægtige rum blev oplyst af den brændende blå Kali ild.
Brønden, der skildrer en psykotisk kvindes rejse ud af tågerne og ind i klarhedens barske sandhed. En hårrejsende, klaustrofobisk og stærk forestilling, hvor skuespillerne og Sanand Solaris på hudløs facon deler egne indre dæmoner med publikum. Teatret inviterede psykisk sårbare ind som en del af publikum for at vise, at ingen er alene.
Sidst men ikke mindst Under uvidenhedens mørke, som er et visuelt festfyrværkeri. Stykket hyldede inuitmyterne med en unik og sjælden storladenhed også takket være en række af Grønlands allerbedste skuespillere. Sidstnævnte forestilling fik fantastiske anmeldelser, og går man ind på teatrets hjemmeside, kan man finde et hav af publikums reaktioner på alle forestillingerne.
Om kort tid drager Teater Solaris til Grønland med “Brønden”, hvor de skal på turne i august og september. Græske teaterledere vil meget gerne samarbejde fast med teatret, og flere internationale teatergrupper har meldt deres ankomst til godset for at arbejde sammen med teateret. Alt dette er opnået på kun to år.
Det er sjældent, man møder et menneske som Sananda Solaris, der så entusiastisk lever og ånder for at gøre en positiv forskel i verden. Hun er fuldt og helt overbevist om, at dette kan gøres igennem teaterkunsten. Derfor har hun sat sig for at etablere et nyt og uafhængigt teater i Hvalsø, af alle steder.
Hun er ikke en heks, men det med at forstå djævlens sprog, det kan jeg ikke benægte. Hun har i hvert fald styr på satans meget.
Hun ønsker at realisere ideen om en event-landsby med internationale teaterfolk, der producerer teater under hendes vinger. Og på kort tid har hun formået at skabe betydelig international opmærksomhed omkring projektet. F.eks. har operamagasinet Opernglas, der ligger overalt på de største operahuse verden over, sammenlignet hendes dramatik og instruktioner med de græske tragedier. Og hun er blevet sammenlignet med Bertolt Brecht.
Hun gentager sine drømme overfor mig, man kan mærke, at det er hende magtpåliggende, at jeg virkelig forstår: At hendes vision er at skrive og instruere teater, der i en form overvælder publikum med sanselige og følelsesmæssige indtryk både visuelt og helst med en intensitet i verdensklasse, i form af oplevelser, man aldrig glemmer, og som på magisk vis åbner publikums øjne for nye måder at opfatte verdenen på.
Hendes dybeste ønske er at instruere teater, der med friskhed, intensitet og nyskrevet dramatik forener genrer, slutter hun. Der hvor scenekunstens forskellige formsprog og rammer forenes i samtidens dilemmaer.
Og det skal ske i Hvalsø – i et kæmpe telt kaldet Tabernaklet.
Du kan læse mere om Teater Solaris og Sonnerupgaard Gods i linket.
Topfoto: MARTI PHOTO
Skulle du have lyst til at donere til Jacobs skriverier, er hans nummer til Mobile Pay: +4520603822
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
