Danmark fejler på verdensmålet om ligestilling – hvor er det politiske lederskab?

af i Kvinder/POV Business/SDG - FN's Verdensmål

DAGENS POV // VERDENSMÅL – Det står klart, når man gennemgår den danske indrapportering om indfrielsen af FN’s Verdensmål, som alle har travlt med at rose og tale om både blandt forskere, politikere og i erhvervslivet, at Danmark simpelthen enten ikke indrapporterer korrekt, dropper at måle, fifler med tallene eller mangler at oplyse om, hvordan det går med ligestillingen konstaterer Charlotte Kirkegaard efter at have set på indrapporteringen fra Finansministeriet. Verdensmålene er simpelt hen i fare for at ende som uforpligtende skåltaler på kønsområde. Og på visse områder – såsom ligeløn for kvindelige ledere – går udviklingen endda tilbage. Der savnes i den grad politisk lederskab.

FN’s 17 Verdensmål for bæredygtigheder efter nogle år begyndt at fylde virkelig meget i en dansk sammenhæng. Erhvervsliv, Non Governmental Organisations, iværksættere og uddannelsesinstitutioner er i langt højere grad begyndt at bruge målene og en række erhvervsledere samt forskere har for nylig efterlyst en styrket politisk indsats til at understøtte processerne. Ved dette års Folkemøde er Verdensmålene også det overordnede tema.

Netop fordi SDG’erne, som de ofte kaldes efter den engelske forkortelse (Sustainable Development Goals), er kommet så højt op på dagsordenen også internationalt kræves der mere end nogensinde før et politisk lederskab både til at integrere målene i en dansk kontekst. Ikke mindst for at nå dem fremfor blot at tale om dem. Og her er der lang vej igen.

Hvis man ser på ligestilling er der indrapporteret korrekt på 2, og de resterende seks er upræcise, fejlagtige eller ikke eksisterende. Blandt andet er antallet af voldsramte kvinder reduceret betydeligt. Det pynter på Danmarks placering, men løser næppe problemerne for de 38.000 kvinder, der årligt udsættes for partnervold

Man er nødt til at se Verdensmålene som en samlet global plan, der inkluderer de væsentligste livsområder med klare delmål og indikatorer, der sikrer at alle faktorer er tænkt ind i planlægningen. Det betyder også, at man som samfund ikke blot kan vælge et par mål, der lige passer ind i de planer, som man i forvejen havde.

Tværtimod kræver helhedssynet, at man begynder at sammentænke og inddrage samtlige mål og delmål, for at opnå det overordnede mål, som handler om at skabe bæredygtige og inkluderende samfund, der reducerer ulighed og fattigdom.

Det inkluderer, at erhvervslivet tager behørigt ansvar for bæredygtighed og implementering af deres samfundsansvar og forpligtelser, når det gælder Corporate Social Responsibility (oftest forkortet CSR, hvilker handler om, at erhvervslivet ‘giver tilbage’ og engagerer sig positivt i det omgivende samfund).

Til forskel fra mange af de planer og tiltag, som danske politikere udvikler og indfører, så skal Verdensmålene inklusive mål og delmål imidlertid efter planen indfries inden 2030.

I Finansministeriets indrapportering om Verdensmålenes indfrielse, kan man læse mange fine ord om, hvor meget man sætter i værk – til gengæld kniber det med at dokumentere resultater, eller blot hvordan man monitorerer og sikrer resultaterne.

Finansministeriets rapport om SDG’erne og den danske implementering af dem – 2018

Mål 5 handler om ligestilling mellem køn og delmål 5.5 fokuserer på flere kvinder i ledelse og politisk repræsentation. Derudover er der i alt 34 indikatorer, der også måler på køn.

Man må ikke skabe mere ulighed mellem kønnene ved iværksættelse af nye initiativer på de andre verdensmål

Man kan sige meget godt om Verdensmålene – udover at de helt basalt er livsnødvendige for både klodens og menneskehedens overlevelse.

Men nok så interessant er den proces, som de introducerer, der ikke er helt normal praksis i en dansk sammenhæng; altså processen med at sætte overordnede mål, at udvikle delmål og konkrete indikatorer og herefter monitorere udviklingen tæt.

På ligestillingsområdet har det i årevis været en del af den professionelle tilgang, der er blevet brugt konsekvent i FN systemet, men i Danmark er den endnu ikke set anvendt – heller ikke på flere kvinder i ledelse.

I Danmark sætter man politiske og forvaltningsmæssige initiativer i gang, og følger nok udviklingen, men der sættes aldrig konkrete målsætninger. Hvad mener jeg med det?

Et konkret mål kunne f.eks. være at, andelen af kvinder i ledelse skal være steget med 20 procentpoint indenfor en femårig periode. Sker det ikke, må man iværksætte nye initiativer.Når vi ikke gør det i Danmark, blæser det i vinden, hvornår man vil iværksætte ekstra foranstaltninger for at skabe flere og bedre resultater.

Derudover er det vigtigt at vide, at udformningen af Verdensmålene inkluderer, at man ved forfølgelse af et eller flere mål, ikke samtidig må forringe de andre mål.

Danmark mangler både kønsopdelt data og forskning på ligestillingsområdet …. rapporteringen vedr. køn er temmelig mangelfuld og decideret fejlbehæftet

Man må således ikke skabe mere ulighed mellem kønnene ved iværksættelse af nye initiativer på de andre verdensmål.

Både data og forskning mangler

Den største fare her er, at man rent faktisk ikke undersøger de ligestillingsmæssige konsekvenser af de initiativer og projekter, der sættes i gang. På en del områder er det svært, ganske enkelt fordi Danmark mangler både kønsopdelt data og forskning på ligestillingsområdet, men ofte kan man indhente viden fra de andre nordiske lande, der er meget længere fremme både med hensyn til kønsopdelt data og forskning.

Når man ser på Verdensmålene, er der en lang række områder, hvor man konkret har prioriteret kønsopdelt data for netop at sikre mere ligestilling. Som tidligere nævnt drejer det sig helt konkret om 34 indikatorer.

Danmark indrapporterer på indikatorerne, men desværre er afrapporteringen vedr. køn temmelig mangelfuld og decideret fejlbehæftet.

Når man gennemgår resultaterne, kan man se, at 10 indikatorer er korrekt indrapporteret så vidt angår køn – der mangler dog data om handicap. 17 indikatorer mangler kønsopdelt data, heraf mangler de 9 en konkret FN definition. 5 indberetninger er fejlbehæftede, 1 er blot udeladt og 1 er ikke tidsmæssigt opdateret.

Hvis man udelukkende ser på indikatorerne under Mål 5 om ligestilling er der indrapporteret korrekt på 2, og de resterende 6 er upræcise, fejlagtige eller ikke eksisterende.

Hvis virksomhederne ville tage lovgivningens krav om at udvikle en politik og handlingsplan, der er bygget konkret ud fra virksomhedens behov, mere alvorligt, ville vi kunne se en langt større fremgang

Blandt andet har man reduceret antallet af voldsramte kvinder betydeligt, hvilket naturligvis pynter på Danmarks placering, men næppe løser problemerne for de 38.000 kvinder, der årligt udsættes for partnervold.

Man har reduceret antallet af voldsramte kvinder betydeligt, hvilket naturligvis pynter på Danmarks placering, men det løser næppe problemerne for de 38.000 kvinder, der årligt udsættes for partnervold. Illustration: Frits Ahlefeldt.

Når man kigger på de kønsmæssige indikatorer, der drejer sig om erhvervslivet, er der nogle temmelig interessante elementer at tage fat på.

For det første er der naturligvis andelen af kvinder i ledelse, hvor Danmark de senere år sakker agterud – uagtet at vi har en temmelig klar lovgivning på området.

Der er ingen tvivl om, at såfremt virksomhederne ville tage lovgivningens krav om at udvikle en politik og handlingsplan, der er bygget konkret ud fra virksomhedens behov, mere alvorligt, ville vi kunne se en langt større fremgang på området.

Forhåbentlig vil virksomhederne huske at tænke flere kvinder i ledelse ind som en konkret værdi, der også er en del af Verdensmålene og noget, som vi måles på i en global sammenhæng.

Og i dag er det altså et af de områder, der gør at vores samlede ligestillings-score globalt set er faldende.

Delmål 5.5 siger direkte, at ”Kvinder skal sikres fuld og effektiv deltagelse og lige muligheder for lederskab på alle niveauer i beslutningsprocesser indenfor politik, økonomi og det offentlige liv”. Kvindeandelen i både topledelse og toppolitik er fortsat langt fra lige i Danmark.

Ligeløn er også en del af Verdensmålene, og det fremgår tydeligt af delmål 8.5, at inden 2030 skal der være ligeløn for arbejde af samme værdi.

Når vi ser på hvor lidt løngabet flytter sig i Danmark, er der god grund til at se nærmere – og med større alvor – på dette område, hvis vi skal opfylde målet inden 2030.

Kvindelige ledere tjener nu 7 procent mindre end mandlige ledere. I 2005 var forskellen nede på 5,8 procentpoint

For ledere er det oven i købet gået den gale vej, og kvindelige ledere tjener 7 procent mindre end mandlige ledere. I 2005 var forskellen nede på 5,8 procentpoint.

Ingen kønopdelt data for landbrug og fiskeri

Delmål 8.3 er også uhyre interessant set i en dansk erhvervsmæssig kontekst.

Her står, at ”der skal fremmes udviklingsorienterede politikker, der støtter produktive aktiviteter, skaber anstændige jobs, iværksætteri, kreativitet og innovation, og som fremmer en formalisering og udvikling af mikro-, små- og mellemstore virksomheder, gennem bl.a. adgang til finansielle tjenesteydelser”.

En af indikatorerne er netop kønsopdelt data for andelen af beskæftigede i den uformelle sektor udenfor landbruget. Men Danmark har ikke indrapporteret kønsopdelt data, og vi kan se at andelen af kvindelige iværksættere er langt lavere end andelen af mandlige iværksættere, og at det er sværere for kvinder at opnå finansiering til både innovation og produktion.

Det kunne være interessant at undersøge området nærmere, og fremover sikre kvinder større andele af finansieringen til begge dele. Vi mangler både kønsopdelt data, forskning og politiske tiltag på dette område.

I Danmark taler vi aldrig om, hvordan landbrug primært drives af mænd. 90 procent af landbrugsproduktionen og landbrugsjorden ejes af mænd og kun 10 procent af kvinder

Et andet delmål, der er temmelig interessant i et kønsperspektiv, handler om landbrug og fødevareproduktion. I Danmark taler vi aldrig om, hvordan landbrug primært drives af mænd. 90 procent af landbrugsproduktionen og landbrugsjorden ejes af mænd og kun 10 procent af kvinder.

Jeg har ikke kunnet finde tal for fiskeriet, men tror ikke der er mange fiskekuttere, der ejes af kvinder.

Delmål 2.3 siger imidlertid:”Inden 2030 skal landbrugsproduktiviteten og indkomsterne for små-skala fødevareproducenter fordobles, særligt for kvinder, oprindelige folk, familielandbrug, husdyrbrug og fiskere, herunder gennem sikret og lige adgang til jord, andre produktionsressourcer og tilførsler, viden, finansielle tjenester, markeder og muligheder for værditilvækst…”.

Indikatoren 2.3.2. fokuserer på kønsopdelt data, og Danmark har endnu ikke indrapporteret, da man mangler en klar FN definition.

I Norge kiggede man på det kønsopdelte fiskeri og begyndte at undersøge, hvordan man kunne sikre flere kvinder adgang til fiskeri sektoren, men tilsvarende initiativer ses ikke i Danmark.

I Landbrugssektoren er der en tendens til at kvinder driver mindre og flere økologiske landbrug end deres mandlige kollegaer. Men også her mangler vi ordentlig viden.

Ingen data for for transport

Endelig er der Mål 11, der skal sikre at byer, lokalsamfund og bosættelser er inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige.

Igen har Danmark simpelthen ikke indrapporteret nogen data, selvom målet er klart: der skal sikres billig og tilgængelig offentlig transport. Og vi ved, at kvinder bruger offentlig transport i langt højere grad end mænd

To af delmålene fokuserer direkte på et ligestillingsaspekt. Det første er 11.2., hvor der står:

”Inden 2030 skal der skabes adgang for alle til sikre, tilgængelige og bæredygtige transportsystemer til en overkommelig pris, trafiksikkerheden skal forbedres ved bl.a. at udbygge den kollektive transport med særlige hensyn til behov hos sårbare befolkningsgrupper, kvinder, børn, personer med handicap og ældre”.

Indikatoren fokuserer på andelen af befolkningen, der har nem adgang til offentlig transport fordelt på køn, alder og handicap.

Igen har Danmark simpelthen ikke indrapporteret nogen data, selvom målet er klart: der skal sikres billig og tilgængelig offentlig transport. Og vi ved fra undersøgelser, at kvinder bruger offentlig transport i langt højere grad end mænd, der oftere bruger biler.

Der er med andre ord en klar ligestillingsmæssig slagside, når den offentlige transport forringes eller bliver dyrere og det er dette delmål og indikatoren en påmindelse om. Inden 2030 skal der således ske forbedringer af den offentlige transport samt prisreduktioner.

 Danmark har ikke indrapporteret tal for fysisk og seksuel chikane

Et sidste delmål under Mål 11 (delmål 11.7.), er, at der inden 2030 skal gives universel adgang til sikre, inkluderende og tilgængelige offentlige rum, især for kvinder og børn.

En af indikatorerne er her andelen af personer, der er ofre for fysisk eller seksuel chikane indenfor de seneste 12 måneder.

Danmark har slet ikke indrapporteret.

Dette delmål betyder helt konkret, at der skal udvikles politik og foranstaltninger til at sikre, at alle – også kvinder – føler sig trygge i det offentlige rum og at dette skal gøres inden 2030. Vi mangler fortsat at se en klar politik og handlingsplan for dette område, og ikke mindst udvikle metoder for at sikre trygheden for alle i det offentlige rum.

Når kvinder ikke har de samme rettigheder og muligheder for indflydelse, frihed og økonomisk formåen er det umuligt at skabe et bæredygtigt samfund. Kvindernes perspektiver og ideer skal inddrages for at skabe de langsigtede bæredygtige løsninger

Hvad kan vi konkludere?

At der er mange faktorer, der skal tages i ed, når man indgår et forpligtende arbejde for at sikre Verdensmålenes indfrielse, og at det i høj grad kræver kræver, at der udvikles en større masterplan for, hvordan Danmark sikrer, at vi når tættere på målene uden at tabe andre på gulvet.

Hvornår vil politikerne tage verdensmålene alvorligt?

Det kræver en holistisk tilgang til at se samfundsudviklingen som et hele, og en dybere forståelse for sammenhænge, som det synes klart, at politikerne har forsømt.

Overordnet set på ligestillingsområdet er kvinder, der udsættes for vold og chikane, simpelt hen særligt økonomisk udsatte. De har svært ved at få indflydelse på samfundets topposter og har svært ved at bidrage på lige fod med mændene.

Når kvinder ikke har de samme rettigheder og muligheder for indflydelse, frihed og økonomisk formåen er det umuligt at skabe et bæredygtigt samfund. Kvindernes perspektiver og ideer skal inddrages for at skabe de langsigtede bæredygtige løsninger – og det er Verdensmålene et klart udtryk for.

Hvornår tager de danske politikere målene alvorligt?


Topillustration: The Hiking Artist, Frits Ahlefeldt, Creative Commons.

Charlotte Kirkegaard er cand.jur. og international ekspert i ligestilling mellem køn. Hun har siden 2007 drevet konsulentvirksomheden E-QUALITY (tidl. Unisex Progress), der gennemfører research, analyser, evalueringer, forandringsstrategier og holder foredrag. Hun har arbejdet for UNDP, UN Women, EU, Nordisk Ministerråd, Europarådet, Ligestillingsministeriet, Erhvervsstyrelsen og en række større private virksomheder og organisationer.
E-QUALITY hjælper større virksomheder og organisationer med at få flere kvinder i ledelse. WWW.E-QUALITY.PRO
Charlotte Kirkegaard gennemførte i slutningen af 2017 den kvalitative del af Erhvervsstyrelsens evaluering af den danske lovgivning om flere kvinder i ledelse. Rapporten kan læses her
Du kan støtte Charlotte Kirkegaards bidrag til POV via mobilepay til 61695990 og skrive til hende på ck@e-quality.pro

Seneste artikler om Kvinder