FORSVARSPOLITIK // KOMMENTAR – Snarere end som refleksreaktion blot at hælde flere penge i forsvaret bør Danmark gå aktivt ind i diskussionen om et EU-forsvar under europæisk ledelse.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) har netop offentliggjort en trusselsvurdering, som giver et billede af risikoen for yderligere russisk aggression mod Europa i et femårigt perspektiv.
FE-rapporten passer som fod i hose med statsministerens narrativ om, at truslen mod Danmark er stor. At vi skal være bange og klar til at yde ofre.
Men der er grund til at nuancere FE’s – og statsministerens – verdensbillede.
Behovet for opbygning af effektiv – atomar – afskrækkelse under europæisk kontrol er selvsagt afgørende.
Sammenbruddet af et Nato under troværdig og pålidelig amerikansk ledelse skaber et behov for at gentænke EU, herunder en holdbar sikkerhedsarkitektur og en mere robust industripolitik for Europa som beskrevet i Draghi-rapporten.
Men FE-rapporten overser eller underbetoner de forhold, der kunne tale imod rapportens hovedtese om den russiske trussel. Det gælder særligt ”Kina-faktoren”.
I det overordnede billede bør indgå en vurdering af Ruslands egen sikkerhedspolitiske situation i de kommende år, som kan påvirke russiske ekspansionsplaner. Én – måske den mest – centrale aktør er Kina, som Rusland i øjeblikket har et taktisk og muligvis strategisk samarbejde med. Spørgsmålet er, hvor længe det holder?
På mellemlang sigt kan Kina forventes at gøre territoriale krav gældende over for Rusland for at sikre adgangen til Stillehavet. En genopblussen af grænsestridighederne mellem de to lande kan ikke udelukkes.
FE’s forudsigelse om, at Rusland om fem år er klar til en europæisk storkrig, er derfor næppe plausibel.
Hertil kommer, at Rusland finansielt, militært og socialt er presset.
Vist har Ruslands politik siden især 2008 været aggressiv og brudt med alle spilleregler aftalt i bl.a. OSCE. Men er det sandsynligt, at Putin ligefrem vil spille hasard med Ruslands egen sikkerhed ved at kaste sig ud i en større europæisk krig?
Kollisionen mellem klassisk europæisk magtbalancepolitik og traditionel amerikansk geopolitik er nu blevet transformeret til et neo-kolonialistisk spil mellem USA, Rusland og Kina hen over hovedet på europæerne.
Blandt de såkaldt ansvarlige politikere herhjemme er det blevet en sport at foreslå så høje forsvarsudgifter som muligt, 2,5 procent af BNP, 3,5 procent, 5 procent, ingen højere? Regeringen har i første omgang spillet ud med en lynoprustning på 50 mia. kr. i ’25 og ’26. Uanset al erfaring tilsiger, at det tager tid at bruge så stort et beløb ansvarligt.
Skiftet i den europæiske magtbalance
Hverken FE-rapporten eller regeringen taler om det langsigtede behov for et funktionelt forhold til Rusland.
Vi har lukket alle døre, hvilket var nødvendigt i lyset af Ruslands angrebskrig og brutale krigsførelse.
Kollisionen mellem klassisk europæisk magtbalancepolitik og traditionel amerikansk geopolitik er nu blevet transformeret til et neo-kolonialistisk spil mellem USA, Rusland og Kina hen over hovedet på europæerne.
Trump har revet sløret bort, og tiden kan ikke skrues tilbage
Det er paradoksalt nok kun præsident Trump, der er parat til dialogen med Rusland oven på en netop veludført fangeudveksling.
I lyset af at der kun vil være tabere i tilfælde af en militær konfrontation mellem Rusland og Europa, må det være tilladt at spørge: Er det tilfredsstillende, at dialogen om sikkerheden i Europa føres hen over hovedet på EU?
En ændret militærpolitisk balance mellem Europa og USA er nødvendig for at sikre autonom europæisk indflydelse på vitale europæiske anliggender. Trump har revet sløret bort, og tiden kan ikke skrues tilbage.
Fælles våbensystemer
Snarere end som refleksreaktion blot at hælde flere penge i forsvaret bør Danmark gå aktivt ind i diskussionen om et EU-forsvar under europæisk ledelse. Indretningen og størrelsen af dansk forsvar skal i fremtiden ses i lyset af et sådant fælles europæisk forsvar.
I stedet for national oprustning bør vi satse på en EU-finansieringsfacilitet for forsvaret. Det er et selvstændigt problem, at de enkelte lande køber forskellige våbensystemer.
Når det særskilt gælder sikkerheden omkring Grønland, bør den danske finansiering i de kommende år tage udgangspunkt i det grønlandske ønske om selvstændighed samt en forventning om, at USA formentlig beredvilligt vil styrke forsvaret af Grønland.
Den danske befolkning er velorienteret om internationale forhold. Situationens alvor taget i betragtning er der ingen grund til, at FE eller statsministeren taler truslen fra Rusland op ved at male en vis herre på væggen.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og