DANS // ANMELDELSE – Dance Ballerina Dance er en meget tempofyldt feel good julefest i The Big Apple. Forestillingen præsenteres med live musik af Chris Minh Doky og på et teknisk sikkert danse- og underholdningsniveau af både tidligere og nuværende solister og solodansere fra Den Kongelige Ballet.
Med et teknisk flot danseniveau i en koreografi, der lidt for ofte går i tomgang over sin egen selvberuselse, lader danse/ballet-forestillingen Dance Ballerina Dance os aldrig på noget tidspunkt rigtigt nå ind under huden på nogle af forestillingens 10 dansere og deres forskellige parkonstellationer.
Ej heller sker det hos den centralt placerede og dansende julemand, bartenderen Santa (udført af Alban Lendorf), der åbner ballet iført en meget iøjnefaldende snurrebartmustache, som ikke kan undgå at efterlade hommage-mindelser om en elsket og nyligt afdød dansekritiker – uanset om dette så har været tilsigtet eller ej.
Showets eneste budskab blev de gode juleviljers dans – og kun dem… Why not?
Santa-figurens gennemgående styring af løjerne i Dance Ballerina Dance kommer således aldrig i nogen ægte dialog med de enkelte dansere, men udføres mestendels som et vildt og utæmmet soloridt på de højest tænkelige dansenagler gennem alle de knap 90 minutter, som forestillingens to afdelinger sammenlagt gennemspiller.
Det blev derfor ikke til hvid, men vild jul midt på Manhattan med et liveorkester placeret på scenen som akkompagnement til en historie, der er idéskabt og anført af Chris Minh Doky. De anonyme play-back vokalsolister viser sig desværre aldrig på scenen, men synger alene til os fra et sted oppe i æteren. Det sidste er godt nok ærgerligt, for netop de kunne om nogen have givet åndelig krop til de fremførte musiknumre, hvor danserne alene gav os fysisk smæk for skillingerne – og det for fulde sejl.
Flere af danse-figurerne giver os intense bud på både nærvær og gode viljer overfor de medspillende, men ingen af dem når desværre frem til at opvise dybere indbyrdes relationer, der kan befordre forståelsen af den i forvejen ret sammenviklede historie, som programmets udførlige handlingsreferat vil guide os ind på.
Dance Ballerina Dance mellem balletteknik, karakterdans og floorshow-dans
Det er her, som om alene trinene koreograferet af Gregory Dean skal have al scenepladsens magt og vælde, og det får de så i stor stil i Dance Ballerina Dance. Bevægelsesmæssigt placerer danserne sig her i et lidt særpræget krydsfelt mellem klassisk balletteknik, karakterdans og ren floorshow-dans.
Dette er både forfriskende, men også lidt trættende i længden, fordi øjet i al den hæsblæsende og omskiftende scenegang aldrig får hvile blot et øjeblik.
Min konklusion om Dance Ballerina Dance bliver således en meget tempofyldt feel good julefest i The Big Apple, præsenteret på et teknisk sikkert danse- og underholdningsniveau af koreografens kolleger blandt både tidligere og nuværende solister og solodansere fra Den Kongelige Ballet.
Men dybere substans af bevæggrundene for disse dansers indbyrdes interaktioner var der ikke så meget af blandt denne forestillings mange overskudsdansede julegodter. Showets eneste budskab blev de gode juleviljers dans – og kun dem… Why not?
En landsturné for står nu for døren med det speedede danseshow, inden juleklokkerne ringer os alle ind til dybere andagter.
Følg med i aktuel scenekunst på POV Teater
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her