Det er en uge siden Thailands landsfader, kong Bhumibol Adulyadej, blev annonceret død. Landet har været i mental opløsning siden. Faktisk er Thailand på randen af et royalistisk nervesammenbrud, fordi der kun eksisterer en korrekt måde at håndtere sorgen på. Det har bl.a. fået det danske udenrigsministerium til at ændre sin rejsevejledning.
Få timer efter, at Thailands premierminister havde siddet med stenansigt og forklaret, at kongen var elsket af alle, lagde en mand fra Phuket et buddhistisk ordsprog op på sin Facebook-væg: ”At blive født, at eksistere og dø er normalt. Hvorfor skal man så være så agtpågivende”?
Mindre end et døgn senere blev den thailandske mand udsat for et gruppepres af dimensioner. En mindre hær af andre lokale borgere fandt vej til hans forældres butik og krævede, at han skulle bøde for at have opslået noget på sociale medier, der ikke passede ind i den endimensionelle forståelse af kongen som gudsendt.
Omkring 30 politibetjente blev udkommanderet til stedet, og Phukets øverste politikommissær forklarede den selvbestaltede hær, at det omtalte citat tilsyneladende ikke brød loven om majestætsfornærmelse. Men moralens vogtere var uenige og fire personer endte med at indgive en formel anklage om majestætsfornærmelse. Phukets politi gik derfor i gang med at undersøge anklagen, der kan betyde op til 15 års fængsel for den unge sydthailandske mand, hvis han bliver fundet skyldig.
Modepolitiet går i sort
Dagene efter Bhumibols død har været indrammet i sorgens farver, sort og hvid. Den officielle sørgeperiode er af militærjuntaen udstukket til et år, hvoraf de første 30 dage bør være blottet for festlige begivenheder. Offentligt ansatte har fået påbud om at bære sort i et år, og tøjbutikker i hele landet kan ikke sælge sort tøj hurtigt nok.
Ifølge flere lokale medier er prisen på en sort skjorte steget fra ca. 150 baht til mellem 250 og 500 baht (100 kroner). Mannequinerne i Bangkoks stormagasiner er blevet omklædt i sorgens farver, sort og hvid. Hjemmesider, reklameskilte og sågar de fleste tv-udsendelser er blottet for farver.
Google og Facebook fjerner reklamer fra deres sider og omdannes ligeledes til et stillbillede af 1970’ernes sort-hvide fjernsyn. Thailand er klædt i sort og hvid, og modepolitiet sikrer, at alle retter ind. Det viser talrige eksempler fra sociale medier, hvor lokale angriber andre lokale for at bære andre farver end sorgens. ”Hvad er dit hjerte lavet af? Hvad tænkte du på, da du tog hjemmefra i en farverig skjorte?”
Sådan lød beskeden fra Hnong Teeaun på dennes Facebook-tidslinje. Et foto af manden fra den lokale restaurant, hvor han indtager sin nuddelsuppe iført rød skjorte, var hæftet til beskeden, som hurtigt ”gik viral” i Thailand. Senere undskyldte den anklagede på Facebook under hashtagget ”IRegretMyWrongdoing.
Næsegrus ydmyghed
Siden Thailands konge gennem 70 år afgik ved døden for en uge siden er landet blevet vidne til en dogmatisk hyperroyalisme, der både bifaldes af militærregeringen og får premierministeren til at trække i land på samme tid.
Tre dage efter kongens død blev en thailandsk kvinde, Amaporn Sarasat, på ferieøen Ko Samui tvunget til at knæle for et portræt af kong Bhumibol. En selvbestaltet hær af vrede lokale, omtrent 100 personer, havde taget opstilling foran den lokale politistation, hvor kvinden føres ud af politibetjente for at vise kongens portræt næsegrus ydmyghed. Episoden blev filmet og dokumenteret flittigt: Mens hun knæler, folder hænderne i bøn foran panden, og bevæger sig sammenbøjet og rytmisk mod gulvet flere gange, annoncerer en politioverordnet, at politiet går videre med sagen: ”Jeg forstår jeres følelser. I er kommet i dag for at vise jeres loyalitet mod kongen. Frygt ikke. Det har I mit ord på.
Episoden endte på den engelske Channel 4, og den thailandske justitsminister gik efterfølgende ud og forsvarede denne og flere lignende episoder som en passende måde at forsvare monarkiet som institution: ”Der er ikke nogen bedre måde at straffe disse mennesker på end at sanktionere dem socialt”. Senere trak premierminister Prayuth lidt i land og opfordrede folk til ikke at bedrive selvtægt i monarkiets navn.
En nation i kongeligt alarmberedskab
Den thailandske militærjunta har benyttet loven om majestætsfornærmelse flittigt, siden den kuppede sig til magten i 2014. Og med kongens død er loven blevet et omdrejningspunkt i den daglige ledelse af et land med knap 70 millioner mennesker.
Regeringen har anmodet om at få udleveret oversøiske systemkritikere, blandt andet fra Frankrig. 116 mennesker er ekstraordinært blevet ansat til dag og nat at overvåge sociale medier for ytringer, der kan tolkes som kritiske over for monarkiet. På trods af, at den nu afdøde konge i en fødselsdagstale i 2004 gav udtryk for, at selv han kan være et emne for kritik, er loven om majestætsfornærmelse blevet skærpet den seneste uge.
Siden kongens død er 12 personer blevet anklaget for majestætsfornærmelse i Thailand, alle lokale borgere, der er anklaget af andre lokale borgere. Thailand er ramt på sin psyke. Sorg er ikke et velartikuleret begreb i et samfund, der opererer med reinkarnation. ”Der er tale om en kollektiv sorgbearbejdelse, hvor nogle vil kontrollere andres måde at håndtere sorgen på”, forklarede en psykolog ved et Bangkok-hospital til onlinemediet khaosodenglish.com. Af samme grund er de fleste rejsevejledninger til Thailand da også blevet skærpet de seneste dage.
Google har øjensynligt også accepteret at fjerne indhold, der kan opfattes som kritisk over for monarkiet. Ifølge en thailandsk regeringshjemmeside har Googles CEO for Kina og Sydøstasien været på besøg i Thailand og givet tilsagn til, at Google ekstraordinært sætter en overvågning i gang i USA samt sørger for at lette muligheden (online) for at rejse anklage mod andre for majestætsfornærmelse. Det er ikke første gang, den thailandske junta beder Google om den slags intervention. Men det er første gang at Google accepterer anmodningen.
Det danske udenrigsministerium skriver, at ”der bør udvises respekt for det thailandske folks sorg over kongens død”. Foreløbig har jeg pakket ekstra tøj i sort og hvidt, men selv efter 25 års rejser, studier og liv i Thailand har jeg svært ved at forsvare mig mod den lokale person, der måtte mene, at jeg ikke sørger retvist. Loven om majestætsfornærmelse har aldrig været farligere.
Topfoto: Mikkel Tofte Jørgensen, sortklædte sørgende i Bangkok.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
