Coronavirus redningspakke

Økonom: Det er lastværk, når store økonomiske love hastebehandles

i Finans/Politik & Samfund af
ØKONOMI // KOMMENTAR – Regeringens økonomiske udspil er udtænkt på grænsen af panik, skriver økonom Kim Paulsen: Tiltagene er aftalt med dem, der i forvejen sidder på flæsket jf. trepartsforhandlingerne om krisepakken og de store selskaber fx SAS. Det skal nok give ro på hovedperronen, fordi det store flertal af fastansatte – men hvor er læren fra Finanskrisen, og hvad med de udsatte?

Onsdagens pressekonference med finansministeren i centrum bød umiddelbart på en 40 milliarder kroner stor regning til de danske skatteydere og en velkommen redning af den faste arbejdsstyrke i Danmark, som uforskyldt er kommet i en økonomisk kattepine.

På torsdagens pressemøde pralede Nicolai Wammen nærmest med, at de seneste love var vedtaget i Folketinget på blot ét døgn. Vi vil gøre, ”hvad det end kræver” og er ikke bange for at bruge et trecifret milliardbeløb!

Overordnet set er det ”keynesiansk politik”, hvor det offentlige forbruger en masse penge for at holde hjulene i gang. Jeg synes faktisk principielt, det er godt at prøve at redde beskæftigelsen og den økonomiske aktivitet. Spørgsmålet bliver imidlertid – på længere sigt eller blot efter 9. juni – om det private forbrug falder et trin ned på grund af usikkerheden, for så bliver kravet endnu større!

For mange er støtte næppe nødvendigt

Når det er sagt så bærer kvaliteten i de økonomiske udspil karakter af, at hastværk er lastværk, på grænsen af panik. Tiltagene er aftalt med dem, der i forvejen sidder på flæsket jf. trepartsforhandlingerne om krisepakken og de store selskaber fx SAS. Det skal nok give ro på hovedperronen, fordi det store flertal af fastansatte, og dermed majoriteten af vælgerne, får sikkerhed i en utryg tid og stor økonomisk kompensation, når indtjeningen falder.

Opbygningen af egenkapital er netop til for at kunne klare en uventet midlertidig økonomisk nedgang

Bagsiden ved de generelle tiltag – jeg kommer tilbage til bagperronen uden for kernearbejdskraften – er, at det virkelig bliver dyrt. 40 mia. dkk uden loft bortset fra 3 måneders-perioden 9. marts til 9. juni 2020. Skal den i øvrigt forlænges? Det er en hård prioritering. Sundhedsvæsenets kapacitet over for smittepukkelen er måske utilstrækkelig på grund af besparelsespolitik siden Finanskrisen osv.

Mange virksomheder vil kunne opnå at få støtte, selv om det næppe er nødvendigt, fordi de er velpolstrerede og er i stand til at klare sig mindst 3 måneder på baggrund af deres egenkapital. Opbygningen af egenkapital er netop til for at kunne klare en uventet midlertidig økonomisk nedgang. Andre virksomheder har et klart behov for hjælp for at undgå konkurs og fyringer, men det er ikke flertallet og slet ikke for inden for kort tid.

Derfor var der tid til en seriøs behandling i Folketinget. Dertil frygter jeg at hastværket betyder, at der kan svindles med ordningerne, især den efter trepartsforhandlingen om at ”undgå at fyre”.

Læren fra Finanskrisen

Mere specifikke tiltag kan målrettes med større præcision og effekt og koster mindre.

Der tales om ”kontante tilskud” uden tilbageløb, når virksomheden er på højkant igen. Det kunne gøres anderledes.

Læren fra Finanskrisen, især redningen af Danske Bank, der påtænker at betale milliardudbytte netop nu til aktionærerne, viste, at staten ikke tænkte sig godt om. Aktionærerne løb med hele gevinsten, da banken rejse sig igen på baggrund af statsstøtten (Se min bog: ”Ud af krisen. Et opgør med ulighedens politik”, Hovedland 2017, s. 175-). Hvad med en rask Corona-skat på store udbytter?

Vi taler derfor om ulighed og uretfærdighed, fordi balancen omfordelingspolitisk er skæv, medmindre de almindelige satser for dagpenge, kontanthjælp og pensioner osv. efter støvet har lagt, bliver reguleret op til det det kompensationsniveau

På trods af den omtalte generelle tilgang falder mange udenfor. Dem, der er eller bliver fyret i den nærmeste fremtid, får ingen særlig krisehjælp. Dem, der i forvejen var arbejdsløse, måske endda i halvt år, får det sværere og en ydelse, der er væsentlig mindre end den faste arbejdsstyrke, som i både den offentlige som den private sektor fortsætter på fuld løn, hvis der takkes ja til ordningen.

De atypisk ansatte, de arbejdsløse og andre lavindkomstgrupper (aktive jobsøgere), er i reglen uden egen skyld i deres økonomiske problemer, men her er det åbenbart finere at blive uforskyldt ramt af coronavirussen.

Vi taler derfor om ulighed og uretfærdighed, fordi balancen omfordelingspolitisk er skæv, medmindre de almindelige satser for dagpenge, kontanthjælp og pensioner osv. efter støvet har lagt, bliver reguleret op til det det kompensationsniveau, som regeringen har lagt for de indkomsttruede grupper på grund af coronasmitten.

Det er svært at se, at der skulle kunne opretholdes en dobbeltstandard efter regeringens hastelove.

Hvis nødlovgivningen – officielt såkaldt “hastelovgivning”, hvor de minimale 30 dages fraviges i Folketinget – ikke i deres endelige vedtagelse får det specifikke med, må vi håbe, at regeringen og dens støtte partier i det mindste tænker sig godt om og bruger den kommende tid til at mindske den økonomiske ulighed ved at hjælpe de laveste indkomster og finde finansiering til nødindgrebene fra de stærkeste skuldre her i landet.

Og glem nu ikke klimaet!


LÆS KIM PAULSENS ANDRE INDLÆG PÅ POV HER.


Illustration: Wikimedia Commons.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Kim Paulsen er født i 1954 og er nationaløkonom (Cand. polit) fra 1982.

Kim Paulsen har arbejdet med økonomi i offentlige og private virksomheder gennem årtier.

Siden 2007 har fokus været på at ”genlæse” den økonomiske teori, fordi finanskrisen kom bag på de fleste og den efterfølgende økonomiske politik førte til store fejl. ”Austerity” efter neoliberalistisk forbillede og nationalisme kom til at dominere på den politiske scene. Det forlængede krisen og skabte en tendens til større økonomisk ulighed. Genlæsningen førte bl.a. i 2017 til udgivelsen af bogen: ”Ud af krisen. Et opgør med ulighedens politik”, Forlaget Hovedland, fordi den jævne mand og underklassen blev den store taber i omfordelingen af formuer og indkomster efter finanskrisen.

Kim Paulsen bor skiftevis i Vanløse og i Vinaròs (Spanien).