
CORONAKRISE // SERIE – Coronaudbruddet spreder sig fortsat i Brasilien. Alligevel er der mange, som ikke følger myndighedernes opfordringer om at blive hjemme. Nogle har ikke noget valg. Andre vælger at overhøre opfordringerne og trodser samtidig enhver fornuft og moral. Thomas Christiansen er taget på rundtur i gaderne i den brasilianske storby São Paulo.
SÃO PAULO – Fique em casa – bliv hjemme – er sloganet fra borgmesteren og delstatspræsidenten i São Paulo. Det drejer sig naturligvis om coronaudbruddet, og målet er, at antallet af smittede ikke stiger eksplosivt.
På en almindelig hverdag bliver der foretaget næsten 9 millioner rejser i byens mere end 1.300 buslinjer, der betjenes af næsten 13.000 busser
Men her i São Paulo er det under halvdelen af befolkningen, som følger anbefalingen, selvom byen er det sted i Brasilien, hvor flest er smittede og døde. Antallet af smittede og døde stiger fortsat, og især på de offentlige sygehuse er der ved at være fyldt godt op på intensivafdelingerne.
Der er derfor god grund til at følge myndighedernes anbefalinger og blive hjemme, men det er alligevel ikke alle, som gør det. Det er der både gode og mindre gode grunde til, som man kan se, når man kigger nærmere på nogle af de paulistanos, der er på gaden i disse corona-tider.
De hjemløse
For byens mange hjemløse giver opfordringen til at blive hjemme ingen mening. For dem er der ingen modsætning mellem at ”blive hjemme” og at være på gaden. Umiddelbart ser det ud til, at der er flere af dem nu, end der var før coronaudbruddet. I realiteten er det dog svært at sige.
Der kan være blevet flere af dem, hvis folk ikke længere har råd til at betale husleje, men det kan også være, at de er flyttet til nye områder, hvor jeg ser dem mere. Det kan også være, at de blot er mere synlige i gadebilledet, fordi der nu er langt færre mennesker på gaderne, end der plejer at være. Endelig kan det være, at fraværet af byens andre beboere giver mere plads til de hjemløse.
Det sidste ser for eksempel ud til at være tilfældet for et ungt par, som har slået et lille ”festivaltelt” op på fortovet foran en butik på byens hovedstrøg Avenida Paulista. Butikken er lukket, så teltet og dets beboere forstyrrer hverken kunder eller indehaver.
Det hjemløse par kan derfor i nogenlunde fred og ro tage en lur i teltet, lave lidt mad eller bare sidde og kikke på livet, der passerer forbi. Måske bor de her også til dagligt, men kun efter butikkens lukketid. Måske er de flyttet hertil i forbindelse med coronaudbruddet. Men det er ikke kun på de travle steder i byen, at jeg møder de hjemløse.
São Paulos 23 millioner indbyggere er spredt over et enormt areal, og millioner af mennesker pendler hver dag i op til flere timer
Coronaudbruddet har lukket alle byens parker, som ellers er weekendens åndehuller for mange paulistanos. Det gælder også byens største park Ibirapuera. Den østlige side af parken støder op til et velhaverkvarter med dyre villaer, høje mure med elektrisk hegn og private vagter, der slår tiden ihjel med at kikke efter potentielle indbrudstyve. Men her bor også endnu en person, for hvem der ikke er nogen forskel på at blive hjemme eller at være på gaden.
I modsætning til parret på Avenida Paulistas ser det imidlertid ud til at være en mere permanent bosættelse. Indenfor er der vel knapt plads i højden til, at man kan sidde oprejst, og i længden er der kun lige plads til, at en voksen kan ligge ned. Jeg har aldrig set ”døren” stå åben eller en person, der kunne ligne en beboer, i nærheden. Måske er beboeren ude i løbet af dagen, eller også holder vedkommende sig bare ”hjemme” med lukket dør. I alle tilfælde er ”hjemme” bogstaveligt talt også på gaden.
De nødstedte
Rua Oscar Freire er ikke alene den mest fashionable strøggade i São Paulo, men i hele Brasilien. Mange brasilianere vil endda sige, at den er den mest fashionable i hele Sydamerika. Normalt er gaden fyldt med repræsentanter fra byens øvre samfundslag, som køber ind i smarte tøj- og skobutikker, eller sidder på en af de mange caféer og restauranter. Vagter i diskrete jakkesæt og øresnegl i øret åbner og lukker dørene for kunderne, og valet-personale tager sig af parkeringen af de dyre biler.
Det har ændret sig med coronaudbruddet, og nu er her stort set tomt. Butikkerne er lukkede, og der er sat spånplader for nogle af vinduerne. En del af restauranterne, inklusiv et par stykker med stjerner i Michelin-guiden, er gået over til at levere take away. Resten holder lukket, og vagterne og valet-personalet er sendt hjem.
Men ét sted er der åbent hver dag, og her er der endda kø. Det er i Caixa Econômica Federal – den Føderale Sparekasse – som er en statsejet bank. Årsagen til køen er, at det er Caixa Econômica Federal, som står for udbetalingen af sociale ydelser. Det inkluderer den ekstraordinære hjælp på 600 reais om måneden – cirka 720 kroner – som Parlamentet har vedtaget at udbetale til hver af de knapt 40 millioner brasilianere på det uformelle arbejdsmarked.

Der er blevet udviklet en app, så man kan søge om hjælpen fra sin smartphone. Køen består af de personer, som ikke kan få app’en til at virke, eller som ikke har en smartphone.
Der er nærmest uendelige køer af folk, som står helt tæt sammen
Enquanto isso, na Caixa Econômica Federal de Santarém… pic.twitter.com/G70hj8iCoA
— Caetano Scannavino (@caetanosca) May 4, 2020
I kvarteret omkring Rua Oscar Freire er det tilsyneladende få, som har det problem eller, mere sandsynligt, er berettigede til hjælp.
Lige præcis denne kø er derfor kort, men på TV og sociale medier vises reportager fra de fattigere kvarterer, og her er der nærmest uendelige køer af folk, som står helt tæt sammen.
Enquanto isso, na Caixa Econômica Federal de Santarém… pic.twitter.com/G70hj8iCoA
— Caetano Scannavino (@caetanosca) May 4, 2020
Papsamlerne
Der er en begrænset affaldssortering i São Paulo, men pap og andre genbrugsmaterialer bliver i et vist omfang håndteret separat, samlet ind og kørt til genanvendelse. Det er ikke en del af den almindelige dagrenovation, men håndteres af 25 kooperativer med 900 medlemmer og yderligere 1.400 ”selvstændige” catadores – indsamlere.
Det er derfor en normal del af gadebilledet, at mere eller mindre faldefærdige biler med påsvejsede ”bure” kører rundt i byen. En mand sidder bag rattet, mens 2-3 hjælpere hopper op og ned fra bilen og samler pap op fra gaden, fra supermarkeder og butikker, og fra affaldsstativerne foran boligerne. Andre catadores må nøjes med en trækvogn.

Under corona-udbruddet er der mindre behov for indsamling af pap og andre genbrugsmaterialer, og bystyret i São Paulo har opfordret byens catadores til at blive hjemme af sundhedsmæssige årsager. Som kompensation tilbyder bystyret også her 600 reais om måneden i økonomisk støtte, uanset om man er selvstændig eller medlem af et kooperativ.
Men nogle catadores er fortsat i sving. De populære folkevognsrugbrød, som er billige, pålidelige og nemme at reparere, er derfor fortsat en del af gadebilledet. Det samme gælder de catadores, som kun har råd til en trækvogn.
Buschaufførerne
São Paulos 23 millioner indbyggere er spredt over et enormt areal, og millioner af mennesker pendler hver dag i op til flere timer. På en almindelig hverdag bliver der foretaget næsten 9 millioner rejser i byens mere end 1.300 buslinjer, der betjenes af næsten 13.000 busser.
Coronaudbruddet har lukket store dele af São Paulo ned, og i starten af april var antallet af rejsende faldet til 25 pct. af det normale. Det er siden steget lidt igen, og antallet ligger nu på godt 30 pct. af det normale. Det er stadigvæk næsten 2,9 millioner rejser om dagen.
Bystyret har reageret med at halvere antallet af afgange, så alt i alt er der i de fleste tilfælde mindre trængsel i busserne end før corona-udbruddet. På trods af det er chaufførerne udsatte, og det viser sig nu i statistikkerne.
Den 25. april var der således registreret 11 konfirmerede covid19-dødsfald og yderligere 4 tilfælde var fortsat ved at blive analyseret. Hertil kom 27 chauffører, som var konfirmeret smittede og yderligere 175, som man mistænkte for at være smittede. Først fra denne uge blev det obligatorisk at have ansigtsmaske på, når man rejser med bus og tog.
Indkøberne
Mange paulistanos følger som sagt opfodringen fra myndighederne om at blive hjemme. Omvendt skal man selvfølgelig have fyldt lagrene op med mad, medicin og foder til hunden, katten og fisken en gang imellem, og fødevarebutikker, apoteker og dyrehandlere holder da også fortsat åbent.
Dette stiller nogle folk overfor dilemmaet, hvordan man bliver hjemme og alligevel køber ind til sig selv og sine kæledyr. Take away er naturligvis en løsning, men i længden er den nok både dyr og utilfredsstillende for mange. Det bringer en outsourcing af risikoen i spil som en løsning.
Alt i alt har jeg derfor ikke svært ved at forstå, at der er paulistanos, som ikke følger myndighedernes opfordring til at blive hjemme. Men der er også en gruppe, der ikke bliver hjemme, hvor det både trodser enhver fornuft og moral
At dømme efter kunderne i de større supermarkeder så oplever udbringningsfirmaer et boom i øjeblikket. Supermarkederne vrimler nu med unge ”indkøbere”, som er let genkendelige på deres poloskjorter med firmalogo og -slogans.
De risikoaverse kunder sender deres bestillinger via en app, og udstyret med en smartphone løber de unge mennesker rundt mellem hylderne og samler varer ind.
En gang imellem er det nødvendigt med et opkald, hvis en vare er udsolgt eller kun findes i en anden pakkestørrelse end det bestilte. Når det hele er samlet og betalt, sendes varerne med moto boy direkte hjem til kunden.
Mellem bestillingerne puster ”indkøberne” ud i små grupper foran butikkerne. For dem er det kun muligt at holde sig hjemme, når de har gennemlevet dagens ration af outsourcet risiko.
De frisklufthungrende
Under normale omstændigheder er São Paulos parker fyldt med paulistanos, som nyder at få lidt luft og se lidt grønt, men parkerne er lukkede. Det betyder, at man nu skal køre langt for at se lidt grønt, for det sammenhængende byområde i São Paulo er på cirka 70 kilometer fra nord til syd og 50 kilometer fra øst til vest. Der er derfor begrænsede muligheder for nemt at strække benene og få lidt luft.
Min egen nødløsning er et villakvarter i nærheden, samt området ved Ibirapuera-parken. Her er der vejtræer, ingen trafik, og udenfor hegnet kan man kikke ind i parken. Det er bedre end ingenting, men alligevel har jeg det meget for sig selv.
Vagterne ser ud til at kede sig endnu mere end de plejer, og de få hundeluftere og løbere skaber ikke trængsel eller behov for at ensrette trafikken, som tilfældet var rundt om søerne i København.
Selv det lille stykke græs, som ligger udenfor Ibirapuera-parkens hegn, er kun meget sparsomt besat. Her er langt til trængslen på Islands Brygge, som først førte til et opholdsforbud og siden optegning af ”opholdsfelter”. Det er ikke her, at et bekymrende stort antal paulistanos ignorerer udgangsforbuddet.

Demonstranterne
Alt i alt har jeg derfor ikke svært ved at forstå, at der er paulistanos, som ikke følger myndighedernes opfordring til at blive hjemme. Men der er også en gruppe, der ikke bliver hjemme, hvor det både trodser enhver fornuft og moral.
Præsident Bolsonaro har konsekvent nedtonet alvoren af coronaudbruddet. Som jeg har beskrevet tidligere i POV International, har det bragt ham på konfrontationskurs med mange borgmestre og delstatspræsidenter, som forsøger at få folk til at blive hjemme. Nogle brasilianere har reageret ved at deltage i ”banke-på-grydelåg”-demonstrationer mod Bolsonaro.
Som modtræk har præsidentens tilhængere arrangeret kørende demonstrationer mod den delvise nedlukning af samfundet og opfordringen til at blive hjemme. Det virker ganske vist lidt selvmodsigende, at mange af deltagerne i demonstrationerne sidder med mundbind på inde i deres biler. Men i weekenden tog det en vildere drejning.
Indtil nu er de kørende demonstrationer startet foran bygningen, hvor delstatsparlamentet holder til. I denne weekend havde man imidlertid rykket startpunktet et par hundrede meter hen ad vejen, så det lå foran et af de hastigt oprettede felthospitaler for folk, der er smittet med coronavirus. Hospitalet er indrettet i store telte, der er rejst på græsplænen på et stadion, og her behandler man nogle af de mindre alvorlige tilfælde.
Var det en demonstration mod dem, som var syge? Var det en demonstration mod, at man har oprettet et felthospital for de syge? Var det en demonstration mod sundhedspersonalet, som behandler de syge? Svaret blæser i vinden
Blandt dem, som ikke blev hjemme i weekenden, var der altså en gruppe Bolsonaro-tilhængere. De valgte ikke alene at samles – mange med mundbind på inde i deres biler – for at demonstrere mod social isolering og til fordel for Bolsonaro og hans nedtoning af alvoren af pandemien. De valgte at gøre det foran et af de steder, hvor et overbebyrdet sundhedspersonale forsøger at behandle ofre for den selvsamme pandemi.
Var det en demonstration mod dem, som var syge? Var det en demonstration mod, at man har oprettet et felthospital for de syge? Var det en demonstration mod sundhedspersonalet, som behandler de syge?
Svaret blæser i vinden. Men i alle tilfælde trodser demonstranterne enhver fornuft og moral. Det gør de på en måde, som hverken de hjemløse, de nødstedte, papsamlerne, buschaufførerne, indkøberne eller de frisklufthungrende gør.
Det usandsynlige er igen en realitet i Bolsonaros Brasilien.
SERIE: Corona i Brasilien
Verden holder vejret på grund af cornonavirusen. På samtlige medieplatforme kan man uafbrudt følge med i udviklingen i Danmark, i resten af Europa og i USA. Men hvad er situationen længere ude i verden? Thomas Christiansen rapporterer løbende fra São Paulo, den største by i verden syd for ækvator, om coronaudbruddet og dets konsekvenser i Brasilien. Hvordan breder sygdommen sig? hvad gør politikerne? hvordan reagerer befolkningen? og hvad sker der med økonomien i Latinamerikas største land med 210 millioner indbyggere?
LÆS FLERE ARTIKLER AF THOMAS CHRISTIANSEN HER
Topfoto: São Paulo skyline, Flickr
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.