COPENHELL // ANMELDELSE – Copenhell 2026 sluttede med høj sol, tunge riffs og et dramatisk skybrud, der satte punktum for fire dages metalfest. Fra Anthrax og Saxon til Volbeat beviste festivalen endnu en gang, hvorfor den hører til blandt Europas stærkeste metalbegivenheder – trods enkelte udfordringer uden for scenerne.
Den fjerde og afsluttende Copenhell-dag, lørdag, bød på endnu flere interessante bands – og endnu højere temperaturer.
Denne skribent indledte den sidste, hede festivaldag med en dejlig tur i havnebadet, som ligger perfekt placeret ved siden af campingpladsen med de tapre, overnattende festivalgæster.
Mange havde fået samme idé, og der herskede en helt særlig stemning i og omkring havnebassinet denne tidlige lørdag eftermiddag. Det euforiske, næsten middelhavsagtige sommervejr blev nydt til fulde.
De seneste dages mange koncerter blev evalueret, mens publikum ladede op til den sidste omgang i metalmanegen med alt fra ”morgenkaffe” til kolde øl – og naturligvis rigelige mængder vand.
Fra fredag til lørdag
Det forrygende fredagsprogram blev afrundet natten til lørdag med et glimrende show fra Anthrax. Thrash-veteranerne fra New York spillede med enorm energi og dedikation, og området foran Hades-scenen sitrede af begejstring. Festivalstemningen var ganske enkelt hjertevarm i den smukke midsommernat.
Forsanger Joey Belladonna stod også for et af højdepunkterne ved det særlige 15-års jubilæumsshow på Helviti-scenen tidligere på aftenen. Showet var naturligvis broget med mange medvirkende og hyppige sceneskift, men Deep Purples ”Highway Star” (Machine Head, 1972) med Belladonna på vokal og Søren Andersen på guitar fungerede fortrinligt.
Der var flere andre fine – og til tider kuriøse – indslag. Men vigtigst af alt var følelsen af fællesskab mellem musikere, metalgenrer, generationer og publikum. Ronnie Atkins, de unge musikere fra Ashes of Billy, Ditte Krøyer, Tim Christensen, Jacob Hansen og mange andre førte publikum gennem sange af blandt andre Black Sabbath, Pantera og Foo Fighters.
Den største overraskelse var dog DJ Noize, hvis underholdende og musikalsk skarpe DJ-sæt blev et af jubilæumsshowets absolutte højdepunkter. Godt tænkt og forbilledligt udført.
Lørdagens program bød blandt andet på kontant colombiansk thrash metal fra Psycho Mosher – måske festivalens bedste bandnavn – som allerede tidligt på eftermiddagen fik sat gang i en intens moshpit.
Der var også plads til humoristiske indslag som norske Trollfest og de skotske piratmetal-konger Alestorm. Sidstnævnte slap klart bedst fra opgaven. Foran Helviti gyngede pladsen til metalliske sømandsviser, oppustelige badeænder og ølmarineret headbanging.
Tidligere på dagen var der mere luft foran samme scene, hvor californiske Social Distortion leverede deres guitardrevne rock som et velkomment alternativ i programmet – præcis som tidligere gæster som Dizzy Mizz Lizzy, Billy Idol, The Offspring og The Prodigy har gjort.
Mike Ness’ karakteristiske stemme er desværre blevet mærkbart slidt, hvilket gjorde både sang og mellemregninger vanskelige at høre. Musikalsk fungerede koncerten dog udmærket, selv om mange af numrene bevæger sig inden for det samme udtryk og tempo.
Afsluttende metal-torden
Lørdag aften, umiddelbart inden Volbeat indtog Helviti-scenen, leverede de engelske heavy metal-veteraner Saxon endnu en demonstration af, hvorfor de fortsat hører til genrens mest respekterede navne. Anført af den 75-årige Biff Byford – flot tilbage efter sit kræftforløb – løftede bandet det efterhånden trætte publikum en sidste gang.
Klassikere som ”Solid Ball of Rock” (Solid Ball of Rock, 1991), ”Wheels of Steel” (Wheels of Steel, 1980) og denne aften næsten profetiske ”Heavy Metal Thunder” (Strong Arm of the Law, 1980) udløste endnu en bølge af festivalbegejstring.
For netop tordenen fik det sidste ord
Det længe varslede skybrud ramte under Volbeats koncert, som derfor måtte afkorte de sidste minutter af festivalens finale.
Volbeats booking som hovednavn havde været genstand for debat, men faktum er, at dansk rocks største internationale metalsucces uden problemer bar rollen som festivalens afsluttende hovednavn.
Bandet gik offensivt til værks fra første nummer og fulgte op med den metalmelodiske power i sange som ”Lola Montez” (Outlaw Gentlemen & Shady Ladies, 2013), ”Fallen” (God of Angels Trust, 2025) og ”Sad Man’s Tongue” (Rock the Rebel/Metal the Devil, 2007).
Mit problem med Volbeat handler ikke om den efterhånden allestedsnærværende håndboldsang, og det følgende har heller intet med jantelov at gøre.
Jeg husker tydeligt et interview med en ung Michael Poulsen i 1997, hvor hans dødsmetalband Dominus netop havde udgivet Vol.Beat (1997), som markerede en markant drejning mod rock’n’roll. Albummet floppede, men Poulsen holdt fast i visionen. Resten er historie. Den stædighed fortjener dyb respekt.
Som engageret musiklytter savner jeg fortsat den sjæl, dybde og æstetiske tyngde, som for alvor løfter de allerstørste kunstnere. Til gengæld er respekten for bandets internationale succes ubetinget, og det er svært ikke at glæde sig over, at Copenhell kunne afslutte festivalen med et dansk navn af den kaliber.
Mens lynene oplyste himlen over Refshaleøen, stod Copenhell 2026 tilbage som en af festivalens stærkeste udgaver nogensinde – i hvert fald set med denne skribents øjne.
Festivalen samlede på smukkeste vis metaltraditioner, generationer, nationaliteter og mennesker. Den enestående stemning, de mange møder mellem mennesker og en lang række koncertoplevelser langt over forventning gjorde årets udgave til noget ganske særligt.
Der er fortsat udfordringer med logistik, indgangsforhold, prisniveau og publikumsfaciliteter, men det ændrer ikke ved, at Copenhell 2026 blev en festival, der vil blive husket længe.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og