KLIMA // BAGGRUND – COP29 i Baku mundede ud i et nyt klimafinansieringsmål til udviklingslandene på 300 milliarder dollars om året fra 2035. Men aftalen har fået skarp kritik for at være utilstrækkelig i lyset af de klimakatastrofer, vi går i møde.
ATHEN – Forventningerne var ikke tårnhøje da FN’s årlige klimatopmøde løb af stablen i oliestaten Aserbajdsjan under et formandskab, der på første dag refererede til olie som en ”gave fra Gud.”
Det kom også til udtryk ved, at flere betydningsfulde politikere ikke havde sat tid af til klimatopmødet. Hverken Joe Biden, Vladimir Putin, Ursula von der Leyen, Emmanuel Macron, eller Xi Jinping var at finde til COP29 i Baku.
Men selvom forventningerne ikke var helt i top, kunne få nok have forudset de dramatiske og kaotiske scener, der udspillede sig, da mødet gik i overtid lørdag.
Et første udkast fra formandskabet fik en gruppe af verdens mest udsatte nationer – alliancen af små ø-stater og alliancen af mindst udviklede lande – til at forlade forhandlingerne i protest, og pludselig var topmødet tæt på at kollapse. På det her tidspunkt var det ikke garanteret, at man ville lykkes med at lande en aftale overhovedet.
Og netop i dette kritiske øjeblik kom det så frem, at Saudi Arabien havde manipuleret med et udkast til en aftaletekst, der var blevet sendt rundt, så en sætning, der opfordrede lande til at finde ”retfærdige overgangsveje” i energiomstillingen, var blevet slettet.
Saudi Arabien er i forvejen et upopulært navn i COP-regi, kendt for at stå i vejen for at udfasning af olie og gas må skrives direkte ind i en aftaletekst.
Men efter lange, hårde forhandlinger i overtid lykkedes det i sidste øjeblik at få en aftale i hus – en aftale, som har fået stærk kritik fra både klimaeksperter og miljøorganisationer.
Nyt finansieringsmål
I den nye aftale skal verdens rige lande fra år 2035 hoste op med 300 milliarder dollars om året (2.100 milliarder kroner) til verdens fattigste lande, som lige nu bliver hårdest ramt af klimakrisen.
Pengene skal hjælpe dem med at finansiere den grønne omstilling, at tilpasse sig det skiftende vejr, og at betale for de tab og skader, som klimakatastrofer medfører.
Det her kan sammenlignes med, at vi er ved at kravle op af Valby Bakke, men vi skal rent faktisk op af Alpe d’Huez, før vi kommer i mål med den tilpasning, der er nødvendig
Det nye beløb på 300 milliarder er en tredobling af den tidligere forpligtelse fra COP15 i København i 2009 om at betale 100 milliarder dollars årligt i klimabistand – et mål som man dog aldrig helt levede op til, da flere lande valgte at give penge via lån med renter eller ved at tage pengene fra ulandsbistanden.
Men selvom en tredobling af det forrige beløb kan lyde af meget, så er det stadig langt under det beløb, de fattigste lande kæmpede for.
Alt for få penge
”Det er en kæmpe skuffelse, et kæmpe svigt. Vi ender på 300 milliarder dollars, men først i 2035, hvor inflationen kan udhule det betydeligt. Der er alt for lang tid til, og det er et alt for lille beløb,” siger Mads Busck, seniorrådgiver i udviklingsorganisationen Oxfam.
Aftalen har heller ikke vakt begejstring hos klimatologen Sebastian Mernild fra Syddansk Universitet, en af Danmarks førende klimaforskere.
Vi kigger nemlig ind i en bekymrende fremtid, siger han, med mere ekstreme temperaturer, tørke, nedbør og oversvømmelser.
Han mener slet ikke, at aftalen om 300 milliarder står mål med de skader, vi ser fra klimakrisen.
”Det her kan sammenlignes med, at vi er ved at kravle op af Valby Bakke, men vi skal rent faktisk op af Alpe d’Huez, før vi kommer i mål med den tilpasning, der er nødvendig,” siger han.
Det skyldes, at vi ikke har reduceret vores udledninger i det omfang, som videnskaben klart har vurderet er nødvendigt. I en rapport fra 2023, som Sebastian Mernild var hovedforfatter på hos FN’s klimapanel, lød det, at udledningen af drivhusgasser skal reduceres med 43 pct. inden 2030 sammenlignet med 2019 hvis vi skal nå Paris-aftalens målsætning om at den globale temperatur i gennemsnittet ikke må stige med mere end 1,5 grader.
COP må ikke fejle, og det håber jeg ikke den gør, fordi det er vores eneste mulighed for at lave de her aftaler. Der er ikke noget andet tidspunkt hvor verdens ledere mødes
Det er vi slet ikke på vej til, siger han, og peger på at 2023 var et rekordsættende år for udledning af drivhusgasser, en rekord som 2024 er på vej til at overgå. ”Det går den stik modsatte vej, og derfor synes jeg aftalen er bekymrende,” siger Mernild.
Stærke reaktioner
Blandt forskere på området er der en relativt udbredt enighed om, at der er behov for 1300 milliarder dollars i årlig klimabistand, hvis man skal nå i mål med Paris-aftalens målsætning om at den globale temperatur i gennemsnit ikke må stige med mere end 1,5 grader, fortæller Mads Busck.
Det er blandt andet konklusionen i den såkaldte Stern-Songwe-rapport som han kalder ”en bibel.”
Derfor udløste det også stærke reaktioner, da det blev tydeligt, at det var et helt andet beløb, der lå på forhandlingsbordet.
“Hvad skal jeg fortælle mine børn når jeg kommer hjem? Mor, du har forladt os i to uger, for hvad? For ingenting! Ikke engang peanuts! Ikke engang krummer!” lød det følelsesladet fra klimarådgiveren Tetet Nera-Lauron foran en gruppe demonstranter i Baku.
Den berømte klimaaktivist, Gretha Thunberg, var også hurtigt ude med en bidende kritik på det sociale medie X, da man stadig diskuterede et udkast om 250 milliarder dollars om året.
“Magthaverne er igen ved at blive enige om en dødsdom over de utallige mennesker, hvis liv allerede er eller vil blive ødelagt af klimakrisen,” skrev hun.
Det er rent hat og briller. Det er elastik i metermål. Der er ikke styr på noget som helst. Det er vi super ærgerlige over, fordi det er illusionen om, at nu kommer den private kapital og redder os
Andre mener dog, at selvom der ganske vidst er behov for flere penge, så findes de simpelthen ikke.
“Det er økonomi, og det er helt afgørende, og det er den udviklede verdens ansvar. Men du kan ikke presse noget, der ikke kan presses,” lød det i en udtalelse til the Guardian fra Irlands tidligere præsident og FN-kommissær, Mary Robinson. Hun nævner inflation, covid-19 krisen og globale konflikter som krigen i Ukraine som årsager til, at pengene er knappe.
Rødt flag
Den nye aftale på 300 milliarder dollars om året fra 2035 er desuden omgivet af kontrovers om hvor pengene skal komme fra. Her er man nemlig blevet enige om, at pengene skal komme både fra stater og fra privatkapital, men man har ikke lavet nogen aftale om fordelingen. Og det er et rødt flag hos Oxfam.
”Det er rent hat og briller. Det er elastik i metermål. Der er ikke styr på noget som helst. Det er vi super ærgerlige over, fordi det er illusionen om, at nu kommer den private kapital og redder os.”
Hvis pengene skal komme fra den private sektor, så stoler Busck ikke på, at man vil nå i mål. Verdens lande er underlagt Paris-aftalen – ikke de private virksomheder, understreger han. Derfor frygter han, at deres investeringer afhænger af, at de kan se en god forretning.
Det var en gigantisk skuffelse det her, men vi har ikke nogen alternativer
Man overlader det altså til markedet, og det mener han ikke har fungeret indtil videre. Investeringer fra den private kapital har nemlig været faldende i de senere år, forklarer han.
Tiltro til COP?
Selvom man skal lede længe efter rosende ord om dette års klimatopmøde, så kan vi ikke give op på COP. Det mener den danske klimaktivist, Wiktoria Wojciechowska, fra den Grønne Ungdomsbevægelse, som var til stede ved Baku for at lægge pres på beslutningstagerne.
”COP må ikke fejle, og det håber jeg ikke den gør, fordi det er vores eneste mulighed for at lave de her aftaler. Der er ikke noget andet tidspunkt hvor verdens ledere mødes. Det er derfor vi forsøger at lægge pres her, fordi det er det eneste tidsrum hvor det kan ske,” fortæller hun.
Hun fortæller, at hun er ked af det og frustreret efter at have læst den endelige aftale, som hun heller ikke mener er tilstrækkelig, men hun er ikke villig til at opgive håbet. For så længe der er et civilsamfund, der kan råbe politikerne op og presse på for at få lavet en ambitiøs plan, kan man ifølge hende undgå at det ”falder helt til jorden.”
”Det var en gigantisk skuffelse det her, men vi har ikke nogen alternativer,” lyder det også fra Mads Busck. Han tror dog på, at det bliver bedre næste år til COP30 i Brasilien, hvor der kommer til at være fokus på retfærdig overgang. Her håber han, at der kommer noget ny energi ind i det.
Læs også Merete Hansens analyse om biodiversitetstopmødet COP16 i Columbia: “Fra COP16 CBD til COP29: Biodiversitetstopmødet i Cali har været en succes for Colombia”.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
