BANDEKRIMINALITET // BAGGRUND – Polariseringen er dyb, og valgåret 2026 nærmer sig med høj risiko for mere politisk vold. Indenrigsministeriet har udvidet beskyttelsen af de 41 præsidentkandidater med 1.000 politifolk og 500 pansrede køretøjer.
BOGOTÁ – Den 7. juni blev den populære oppositionspolitiker og kongresmedlemmet Miguel Uribe ramt af flere skud. Siden har han ligget i kritisk tilstand på intensivafdelingen på den private klinik, Santa Fe, i hovedstaden Bogotá.
En 15-årig dreng, som i følge anklagemyndigheden blev hyret og betalt af en lokal kriminel bande i Colombia, blev anholdt få minutter efter angrebet og er nu sigtet for at have affyret skuddene. Colombias politi- og justitsvæsen arbejder i døgndrift for at afdække, hvem der stod bag, og hvad motivet var. De foreløbige hypoteser spænder fra et angreb, som blev orkestreret af en international kriminel organisation med base i Dubai som gengældelse for regeringens kamp mod transnational kriminalitet, til et internt colombiansk, politisk motiveret angreb. Spekulationerne er mange.
Miguel Uribe, som tilhører oppositionspartiet Centro Democrático, har for flere måneder siden meldt ud, at han stiller op ved præsidentvalget i maj 2026. Han er i øjeblikket oppositionens mest populære kandidat og har fuld opbakning fra partiets tidligere leder og tidligere præsident Álvaro Uribe (2002-2010).
Politisk vold i kontinuitet
Attentatforsøget vækker uhyggelige minder fra 1980’erne og 1990’erne, hvor politisk vold var alarmerende. Dengang blev ikke blot lokale politiske ledere dræbt, som det fortsat sker i dag, men også flere præsidentkandidater, kongresmedlemmer og dommere måtte lade livet.
Siden fredsaftalen i 2016 er 1.569 sociale ledere blevet dræbt. Det er i gennemsnit én hver anden dag
Debatten i colombianske medier handler nu om, hvorvidt landet er på vej tilbage i en voldsspiral, eller om volden aldrig er ophørt og blot er blevet normaliseret. En anden debat drejer sig om de kriminelle gruppers stigende brug af mindreårige til at udføre drab og andre grove overgreb.
Flere konfliktforskere peger på drabet på den liberale leder Jorge Eliécer Gaitan den 9. april 1948 som begyndelsen på en lang voldscyklus, som er kendt som La Violencia (1948-1966). Perioden var præget af blodige konfrontationer mellem liberale og konservative særligt i landområderne.
I 1960’erne blev nye aktører, de venstreorienterede guerillabevægelser FARC og ELN dannet, og volden tog en ny drejning. Staten, med skiftende konservative og liberale regeringer ved roret, satte hårdt ind mod de såkaldte ”kommunistiske grupper”, hvilket udviskede grænsen mellem guerillabekæmpelse og undertrykkelse af bredere folkelige bevægelser.
Civilsamfundsledere i skudlinjen
I dag fortsætter volden mod civilsamfundet. Sociale ledere, aktivister, oprindelige folk og afrocolombianere, der kæmper for deres territorier, kvinderettighedsorganisationer, miljøforkæmpere, fagforeningsledere, studerende samt ledere fra bondeorganisationer og lokale udviklingsråd, Junta de Acción Comunal, bliver fortsat truet, fordrevet eller dræbt.
Efter Santos-regeringens fredsaftale med FARC i 2016 havde mange håbet på forbedringer, men volden er stik imod forventningerne eskaleret. Nationale og internationale monitoreringsinstanser bekræfter denne udvikling. Selv tidligere forsvarsminister Iván Velásquez erkendte i 2024, at udviklingen gik i den forkerte retning.
Ifølge Ombudsmandskontoret blev 81 sociale ledere dræbt alene fra januar til maj 2025. I 2024 lød tallet på 173 ifølge Indepaz, en uafhængig menneskerettighedsorganisation. I hele 2023 blev 181 sociale ledere og menneskerettighedsforkæmpere dræbt, og siden fredsaftalen i 2016 er 1.569 sociale ledere blevet dræbt. Det er i gennemsnit én hver anden dag.
Dertil kommer drab på demobiliserede FARC-medlemmer, 23 er blevet dræbt i 2025 mellem januar og juni og i alt 460 siden 2016.
De fleste af disse drab forbliver uopklarede. En højesteretsdommer kaldte i 2024 straffriheden ”skandaløs”, med henvisning til en opklaringsprocent på under 10 %.
Ud over narkohandel beskæftiger gruppen sig med minedrift, smugling, menneskehandel og lokal pengeafpresning på forskellig vis
Ifølge eksisterende uafhængige undersøgelser står de kriminelle organisationer for størstedelen af drab på civile over hele landet. Drabene forekommer overalt i landet, de værst ramte områder er i dag Catatumbo, Antioquia, Cauca og Valle del Cauca. Hertil kommer mange andre overgreb på civile som tvangsforsvindinger, rekruttering af mindreårige, kidnapninger, kønsbaseret vold, social og økonomisk kontrol i lokalsamfund samt tvangsfordrivelse.
Organiseret kriminalitet og fredspolitik
Siden starten af 1980’erne har Colombia været præget af organiseret kriminalitet. Ifølge konfliktforsker og nuværende kongresmedlem Ariel Ávila findes der i dag mindst 61 aktive kriminelle grupper. Mange af dem er brudt ud af tidligere større strukturer og opererer som fragmenterede regionale netværk.
Som led i præsident Petros fredspolitik blev der i 2023 indledt såkaldte socio-juridiske dialoger med de største kriminelle netværk og bybander. Resultaterne har været sparsomme, og flere processer er sat på pause på grund af manglende lovgivning og uklarhed om, hvordan man juridisk skal håndtere de kriminelle ledere og medlemmer i en alternativ retsproces.
En lovpakke, Paz Total, der blev vedtaget af Kongressen i november 2022, giver mulighed for dialog, men mangler klare retningslinjer for, hvordan kriminelle skal integreres i en fredsproces med juridiske konsekvenser. Et nyt lovforslag fra 2023 handler om at indlemme kriminelle i samfundet, efter et juridisk opgør der indbefatter en aftale om at forlade den kriminelle verden og den ulovlige økonomi. Forslaget er endnu ikke vedtaget.
Golfklanen og andre kriminelle
Den indledende dialog med landets største bevæbnede kriminelle organisation, Golfklanen (EGC), er sat på pause. Gruppen, der i følge det colombianske efterretningsvæsen har over 6.000 medlemmer mens Golfklanens advokat i 2024 oplyste, at der var 14.000 bevæbnede medlemmer, opererer i store dele af det nordlige Colombia, hvor deres magt er konsolideret, men de er også tilstede i andre regioner. Ud over narkohandel beskæftiger gruppen sig med minedrift, smugling, menneskehandel og lokal pengeafpresning på forskellig vis.
En mindre væbnet kriminel gruppe med tilknytning til organiseret kriminalitet, ASCN, opererer i Sierra Nevada, og dialogen er også her sat på pause.
De igangværende dialogprocesser med en række kriminelle bybander har heller ikke vist konkrete fremskridt. Det drejer sig om dialogerne i byer som Buenaventura med de kriminelle bander Shottas og Espartanos; i Quibdó med Los Locos Yam og Los Mexicanos samt i Medellín og Antioquia med Los Pachelly og La Oficina. Ud over det manglende juridiske grundlag og en strategi for deres reintegration er interne uenigheder i de kriminelle bybander også en stor udfordring.
Disse grupper opererer i stigende grad helt åbenlyst i byerne, hvor volden er eskaleret de senere år. Samtidig arbejder flere af bybanderne i tæt alliance med de væbnede grupper, herunder FARC-dissidenterne og ELN-guerillagruppen.
Flere iagttagere har kritiseret processerne for at mangle en overordnet strategi, hvilket gør de mange parallelle dialoger sårbare og har let ved at bryde sammen. Med udsigt til et regeringsskifte i august 2026 frygter mange, at Petros fredsinitiativer vil smuldre eller helt blive lagt i graven.
Fragmenterede guerillagrupper
De tidligere FARC-dissidentgrupper er blevet svækket af interne splittelser. Og det er ikke uventet, da de komplekse forhandlinger og udsigten til at miste store formuer i stigende grad skaber interne uenigheder. EMC (ledet af alias Mordisco) er blevet fragmenteret. En udbrydergruppe, EMBF, (ledet af alias Calarcá) fortsætter forhandlingerne med regeringen, mens EMC trak sig. Det er nu observeret, at flere udbrydergrupper er på vej ind i EMC.
Den anden dissidentgruppe, hvis kendte leder, Iván Márquez, FARC’s forhandlingschef i Cuba (2012-2016), valgte at træde ud af fredsprocessen i 2019, pga. mistillid til regeringen. Han har dannet dissidentgruppen Segunda Marquetalia. Sidste år opstod der store interne uenigheder, hvilket førte til at endnu en gruppe brød ud og dannede CNEB, som fortsatte forhandlingerne med regeringen, mens Iván Márquez valgte at træde ud.
Regeringen ser på truslerne med stor alvor. Flere politikere har offentliggjort nye trusler, der er sendt til dem
Forhandlingerne med FARC-dissidentgrupperne er også i krise samtidig med, at væbnede sammenstød finder sted dagligt, enten med hæren, de kriminelle eller indbyrdes med de andre dissident-guerillagrupper. Der er ingen gyldig våbenhvile i øjeblikket med nogen af grupperne, og de væbnede styrker udnytter dette momentum til at foretage militære offensiver i flere regioner, inklusive bombardementer, som yderligere har forværret sikkerhedssituationen for civilbefolkningen i de berørte konfliktområder.
ELN-forhandlingerne er lagt på is, på trods af at det er de fredsforhandlinger, der er nået længst da der er indgået en række delaftaler. Splittelsen i ELN efter at udbrydergruppen FSC (Frente Comuneros del Sur) i Nariño etablerede sig som selvstændig gruppe, har svækket ELN. Den nationale ledelse i ELN kan frygte, at andre frontgrupper også vil gå egne veje. FSC med 200 medlemmer i Nariño har indgået en foreløbig humanitær aftale med regeringen omkring humanitær minerydning og aflevering af et mindre våbenarsenal, men de er endnu ikke nået til de konkrete juridiske spørgsmål og selve demobiliseringsprocessen.
De tidligere paramilitære
Panoramaet er ikke komplet uden at nævne de tidligere paramilitære kommandanter fra AUC, rådede over 30.000 mand og som daværende præsident Álvaro Uribe påbegyndte en demobilisering af i 2003. De siger selv og mange iagttagere hævder, at der fortsat er tale om en uafsluttet proces.
Petro har inviteret flere af disse tidligere kommandanter, som nu er vendt tilbage til Colombia efter at have siddet fængslet i årevis i USA for handel med narko, til en ny forhandlingsrunde. Han ønsker samtidig at bruge dem som fredsformidlere i dialogen med de nuværende kriminelle grupper, en proces, der dog også er sat på standby.
Petro-regeringens fredspolitik er blevet en kilde til voksende splittelse i det colombianske samfund. Mange borgere efterlyser hårde straffe og hurtige domme til de kriminelle aktører, ikke lange og uklare forhandlingsforløb. Samtidig er fredsprocesserne svære at kommunikere klart ud, og den begrænsede offentlige viden om indholdet og målet med dialogerne har ført til udbredt skepsis og modstand mod regeringens initiativer.
I sidste uge udkom en detaljeret rapport over den samlede fredsproces med opdatering på udviklingen fra 2023 til i dag, udgivet af NGO’en Vivamos Humanos.
Politiske spændinger og radikalisering
Petros reformpolitik, fredspolitik og den forværrede sikkerhedssituation har intensiveret polariseringen i Colombia. Regeringens forsøg på sociale og politiske reformer er stort set strandet i kongressen og har ført til, at Petro i stigende grad har styret per dekret samt med trusler om folkeafstemning og en forfatningsændring.
For nylig lykkedes det dog regeringen og kongressen at vedtage en justeret arbejdsmarkedsreform, hvilket fik Petro til at trække truslen om folkeafstemning tilbage, men præsidenten fastholder stadig et forslag om en forfatningsændring.
Regeringen er også ramt af intern uro, hyppige udskiftninger blandt ministre og åbenlyse konflikter på sociale medier, hvilket har skadet befolkningens tillid til dens evne til at lede landet
Den ophedede politiske debat i de seneste måneder mellem regeringen og oppositionen samt attentatforsøget mod Miguel Uribe i starten af juni, har nu fået mange til at råbe vagt i gevær.
Den katolske kirke tog for nylig initiativ til et mæglingsmøde, hvor landets øverste institutioner, inklusiv Petro, deltog og underskrev en fælles opfordring til at ”afvæbne sproget og dæmpe den politiske konfrontation”. Mødet sker midt i de politiske spændinger mellem regeringen og kongressens medlemmer, som har været præget af hårde udtalelser og gensidige anklager.
Men mange iagttagere tvivler på, om de politiske aktører vil efterleve aftalen. Polariseringen er dyb, og valgåret 2026 nærmer sig med høj risiko for mere politisk vold. Indenrigsministeriet har netop udvidet beskyttelsen af de nuværende 41 præsidentkandidater med 1.000 politifolk og 500 pansrede køretøjer, hvilket afspejler den prekære sikkerhedssituation i øjeblikket. Regeringen ser på truslerne med stor alvor. Flere politikere har offentliggjort nye trusler, der er sendt til dem.
For at forstå den ophedede politiske debat er det vigtigt at erindre, at det er Colombias første venstreorienterede præsident, og at de traditionelle højrefløjspartier aldrig har accepteret Petro og hans ledelse.
Samtidig har regeringens fredsarbejde lidt under fraværet af fredskommissær Otty Patiño, som ifølge kollegaer er sygemeldt, og han har ikke haft en officiel afløser de seneste tre måneder. Det har efterladt de igangværende forhandlings- og dialogprocesser uden tydelig ledelse og forstærket opfattelsen af manglende styring. Fredskommissæren er Petros ansigt udadtil, når det drejer sig om fredspolitikken og implementering af fredsaftalen fra 2016 samt de 10 parallelle forhandlinger og dialoger, der er aktuelle i øjeblikket.
Regeringen er også ramt af intern uro, hyppige udskiftninger blandt ministre og åbenlyse konflikter på sociale medier, hvilket har skadet befolkningens tillid til dens evne til at lede landet i en vanskelig tid.
Hvordan Petro-regeringens fredsinitiativer vil blive husket, afhænger af udviklingen de kommende måneder, men de kan blive set som et modigt opgør med voldens logik eller som en forfejlet politisk satsning. Uden en klar kurs og bred folkelig opbakning risikerer fredsdrømmene at forsvinde i samme tåge af vold og mistillid, som det var meningen, at de skulle opløse. Spørgsmålet er nu, om Petro når at forankre sin fredsvision, før næste regering vælger en helt anden vej.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og