FREDAGSKLUMME – Det er fredag og himlen er blå. Det er himlen ikke hver fredag, men til gengæld er det fredag hver uge, og når det er fredag, er det weekend. Og så skal der festes. Men det er ikke bare fredag, for når det er fyraften om et par timer, er det nemlig også efterårsferie. Og som om det ikke skulle kunne være nok, er det dylancohenme også kulturnat. Og når mørket er faldet over land – og især by – er det tid til et ordentligt skud af alt det liv, vi normalt forholder os selv – i arbejdslivets interesse.
Himlen er helt umanerligt ingerchristensensk blå her til formiddag. Den er faktisk næsten for blå til at tænke mere på Danske Bank-skandalen og på alt det, den har revet med sig fra dybet under det store illusoriske gulvtæppe af retsbevidsthed: At bankernes kontrolinstans, finanstilsynet, mere end tilsyneladende er en skininstitution, hvis fornemste funktion er at fungere som statslig validator af bankernes samfundsskadelige virksomhed – og at virke som en ansvarsbuffer mellem befolkning og bankernes håndgangne folk på borgen, skulle lokummet, som det gør nu, brænde.
Dag for dag bliver det tydeligere, at også denne skandale belejligt bliver betragtet som enkeltsag, selv om den skærer det systemiske problem ud i pap: De andre banker havde også vaskerier i Estland.
Og for at det ikke skulle være nok at den ansvarlige minister, Jarlov, tilsyneladende har det bedst med at tænke fremad og arbejde på at gøre det vanskeligere for bankerne at vaske penge fremover, og spejle finanstilsynets praksis (”Hvis du siger det, er det sikkert rigtigt, Danske Bank”) i stedet for at tage sit ansvar alvorligt og nationalisere den lortebank, ja så har hans ministerkollega Sophie Løhde lige forlænget bankens kontrakt som statens pengeinstitut
”Der var ikke andre som bød”, pippede ministeren til pressen og fremhævede, at såfremt banken dømmes for hvidvask vil man kunne ophæve kontrakten.
Måske skal verdenssamfundet ændre spillereglerne for de finansielle markeder? Måske skal fundamentet for firmakonstruktionerne ændres, så et firma ikke længere er ’en juridisk person’. Måske skal vi lave om på hele baduljen?
Javel, fru minister. Men man var ikke i stand til at forlænge udbudsrunden på samme facon, som man normalt gør, når der ikke kommer tilstrækkeligt med bud? Staten kunne heller ikke bede andre banker om at byde ind? Næh, man måtte… host …desværre tage til takke med Mærsks storbank.
Vågn nu op, Christiansborg! Det er muligt, I parlamentarikere befinder jer fint med tingenes tilstand og egentlig er ligeglade. At der er en god chance for at få vekslet det midlertidige politiske mandat med permanente magtpositioner – hvis bare I… host … host opretholder systemet som det er.
Uheldigvis er der ikke frygteligt længe til næste valg.
Heldigvis er himlen langt mere blå end både rederiets og bankens logo. Den er faktisk så blå, at jeg kan anbefale enhver lige at stoppe op, dreje nakken og nyde synet, garneret med en ekstra dyb indånding.
Sådan. Hold vejret. Mærk dig selv i verden, i lige-nuet, og lad så bankvælde og verdsligt pis forsvinde med udåndingen. Det er ved at være tid til det.
Ikke bare fordi det er fredag, eller stilhed før kulturnattens storm af børnefamilier og gamle damer med klædeligt blåt hår. Ikke engang fordi det er efterårsferie. Men fordi det er nu, vi vågner.
Tiden er til det
Tiden er til det. Og gerne inden man kan få 12 år for at skrive en klumme som denne her og foreslå at vi begynder at bruge ressourcer på at tænke på en radikalt anderledes måde at skabe samfund og fællesskab og økonomi på.
For det er nu der skal tænkes og nu der skal handles. Måske skal verdenssamfundet ændre spillereglerne for de finansielle markeder? Måske skal fundamentet for firmakonstruktionerne ændres, så et firma ikke længere er ’en juridisk person’. Måske skal vi lave om på hele baduljen?
Måske skal politikere kun have lov til at sidde i en enkelt periode? Måske skulle man gentænke praksis, så vi ikke ender med at blive en forarmet amerikansk udkantsstat men et fyrtårn af dannelse, sundhed og kreativ legesyge? Lidt à la Finland men på dansk.
Se lige på den himmel igen. Kunne det ikke være meget rart, hvis hver tiende dansker ikke led af depression, at vi ikke alle sammen var konstant i eksistentielt alarmberedskab (stress, red.).
Kunne det ikke være fint, hvis vi – og nu mener jeg vi som i verdenssamfundet, alle syv milliarder – kunne hjælpe hinanden med at alle fik de væsentlige materielle og sociale behov opfyldt.
Og kunne bruge livet på hinanden og de skønne kunster, som de legende mennesker vi altså først og fremmest er, også de resterende 364 dage om året, hvor vi hver dag har knap 85.000 sekunder til at se op på den himmel, klappe os selv og hinanden på skulderen og sige: Tak for i dag.
Kan du lide Ankersens POVs og får du noget ud af at læse dem, kan du støtte forfatterens arbejde med et beløb på: MobilePay +4571844591.
Som digter, yogi og intergalaktisk opdagelsesrejsende er Claus Ankersen på samme tid rig og meget fattig. Rig på oplevelser, nysgerrighed og formidlingsglæde. Fattig på kroner og øre.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
