
CORONAKRISE // ANALYSE – COVID-19-epidemien har nu raset i 7 uger i Danmark, og du har hver eneste dag været bombarderet med nyheder om virussen, ekspertudsagn, debattørers meninger, og politikeres vævende udsagn. Med andre ord, kan der næsten ikke være noget, vi ikke længere ved. Men sygdommen var ukendt for 3 måneder siden. Det har været en ufattelig stejl medicinsk læringskurve, og vi opdager hele tiden nye overraskende ting. Af samme årsag er der stadig mange spørgsmål, som trænger sig på. Christian Heebøll-Nielsen har i det følgende forsøgt at besvare nogen af de spørgsmål, han støder på og bliver mødt med, når vi taler om COVID-19.
1. Hvornår får vi en vaccine?
Mange spørger, hvordan det ser ud med udvikling af en vaccine for sygdommen. Det er særlig relevant, fordi der kun er to alternativer – flokimmunitet, eller konstant inddæmning, hvor vi holder smitten på et minimum.
De første kliniske undersøgelser af vacciner er nu ved at gå i gang. Det er, hvad der i fagsprog hedder fase1 og fase2-studier. De forsøg, der danner grundlag for en senere godkendelse, er fase 3, og har en helt anden størrelse.
Indenfor faget taler vi om, at en stor mængde lægemidler falder fra i overgangen mellem faserne. Det vil sige, at de ikke leverer de resultater, der skal til, for at man går videre. Der er således ingen garanti for, at et stof i fase 1 nogensinde kommer på markedet. Chancerne er lidt større, når vi taler fase 2.
Jeg betragter det som overvejende sandsynligt, at vi vil have en vaccine indenfor en overskuelig fremtid. Men realistisk, og med fuld speed på alle knapper, kan jeg ikke se det ske indenfor de næste i hvert fald ni måneder, og nok snarere 18. Og spørgsmålet vil så være, hvor godt denne vaccine vil dække. 100% beskyttelse? 90%? 70%? Desuden er det uklart, hvor længe beskyttelsen vil holde.
2. Kan COVID-19 behandles?
Mange er også optaget af, hvordan vi bedst kan behandling dem, der er blevet syge. Og meget af interessen handler om det gamle og velkendte stof, hydroklorokin – et middel, der bruges til behandling af gigt og som malariaprofylakse.
Hvad angår hydroklorokin så er det et af flere stoffer, man for tiden undersøger. Hydroklorokin er blevet skubbet frem af franske læger med nærmest sensationelle historier om, hvor godt det virker. Men der er alt mulig grund til en vis skepsis. For der er også lavet undersøgelser med langt dårligere resultater.
Hydroklorokin er blevet skubbet frem af franske læger med nærmest sensationelle historier om, hvor godt det virker. Men der er alt mulig grund til en vis skepsis
Af samme grund er myndighederne også ganske forsigtige med at give tilladelser til behandling. Lige nu kan man i både USA og Europa få lov at bruge det som sidste skud i bøssen. Hydroklorokin er i øvrigt et gammelt velkendt lægemiddel med en kendt og ikke særlig rar bivirkningsprofil. Og man må selvfølgelig se en eventuel virkning i forhold til mulige bivirkninger.
Af øvrige midler man kigger på, er dels en række antivirale midler udviklet til blandt andet ebola og HIV, samt midler, der påvirker immunforsvaret, og skal forebygge den cytokinstorm, som slår patienterne ihjel. Særligt de sidste, synes jeg, er meget spændende.
3. Hvor farlig er COVID-19?
Et andet spørgsmål, der optager mange er, hvor farlig virus er. Når vi taler om dødelighed, er der to begreber, der dukker op: CFR og IFR.
CFR er Case Fatality Rate, der siger noget om, hvor mange af dem, man ved, er smittede, der dør. IFR er forkortelsen for Infection Fatality Rate. IFR er mere teoretisk i den forstand, at den skal indikere, hvor stor dødeligheden er blandt alle smittede. Og da kun meget få lande har omfattende testprogrammer, er vi noget begrænsede i vores data.
Der henvises derfor ofte til data fra Wuhan i Kina, hvor man havde ret godt styr på, hvor mange der var smittede, særligt i slutningen af epidemien. Disse data fra Kina pegede på en IFR på 0,9%, hvoraf 4,4% havde brug for at komme på hospitalet. Det er også de tal, vi herhjemme har navigeret efter.
Et andet spørgsmål, der optager mange er, hvor farlig virus er. Når vi taler om dødelighed, er der to begreber, der dukker op: CFR og IFR
Senere har flere forsøgt at beregne en teoretisk IFR, mest kendt er Imperial College i England. De anslår, at IFR vil ligge i intervallet 0,4%-1,1%. Foreløbige tal fra blandt andet Tyskland og Island tyder på, at vi i Nordeuropa nok ligger i bunden af dette interval. Men ikke meget lavere. Herhjemme forurenes diskussionen noget af, at vi ingen ide har om smittetallet. Men når nogen antyder, at COVID-19 ikke er værre end en influenza, er mit råd, at man med det samme afbryder diskussionen og ikke spilder sin tid.
4. Er børn udsatte?
Hvad angår børn, er vores viden meget begrænset. Der er kun rapporteret ganske, ganske få dødsfald blandt børn. Imperial College anslår således, at dødeligheden blandt børn under 10 år ligger på cirka 0,002%. Eller 2 ud af 100,000. Det er meget lavt og hænger formentlig sammen med anden sygdom hos de uheldige børn.
Så hvorfor går det børn så meget bedre end voksne? En vigtig umiddelbar forklaring er, at børn er raske. Vi ser, at voksne, der dør af sygdommen, ganske ofte har flere underliggende sygdomme.
Desuden er børn udsat for en mængde af virusinfektioner og har måske derigennem bedre træning i at modstå COVID-19.
Endelig er børns immunforsvar slet ikke færdigudviklet. Det kan måske forklare, hvorfor det slet ikke er i gear til at skabe en cytokinstorm.
5. Immunitet
Et andet meget spændende spørgsmål handler om immunitet. Bliver vi immune overfor sygdommen, og hvor længe, og kan man blive smittet igen?
Til det sidste har der været flere historier fremme om, at man i Korea og Kina har set eksempler på reinfektioner. Når man går igennem den videnskabelige litteratur, er der intet der tyder på, at dette har noget på sig.
Vi ved ikke, hvor længe immuniteten holder. Og kigger vi på andre former af coronavirus, er der grund til bekymring
Der er formentlig tale om, at man enten har fået falsk negative prøvesvar, eller alternativt, og det er ganske interessant, har set patienter, hvor virus har været udryddet i de øvre luftveje, hvorefter de senere hoster virus op fra lungerne. Så for nuværende må vi sige, at hvis man har været smittet, så bliver man det ikke igen.
Altså sådan lige med det første. For vi ved nemlig endnu ikke, hvor længe immuniteten holder. Og kigger vi på andre former af coronavirus, er der grund til bekymring: For SARS er der noget der tyder på, at immuniteten kun holder et par år. For almindelig forkølelse er det endnu værre. Virus muterer så meget, at antistofferne ikke længere er i stand til at genkende den. Og det er jo væsentligt, når vi taler om effekten af flokimmunitet.
6. Langtidskonsekvenser af sygdommen
Hvad er langtidskonsekvenserne af COVID-19-sygdom? Det er endnu et spørgsmål, der trænger sig på. For når vi ser patienterne på intensivafdelingerne, kan vi se, hvordan virus påvirker ikke bare lungerne men adskillige andre organsystemer. Og særligt med lungeskade ved vi, at den slags har det med at være permanent.
Noget af det, der slår mange ihjel, er i øvrigt skader på myocardiet. Også den slags skader er permanente, skulle man overleve. Vi har også set, at mange ældre overlevende vil have hjertefejl efterfølgende. Der er stadig ingen, der har levet med følgerne i mere end tre måneder. Derfor er det stadig for tidligt at sige noget meget sikkert om konsekvenserne, men vi frygter det værste. Især, hvis også dem, der ikke har været svært syge, får skader.
7. Hvem rammes af COVID-19?
Og til sidst et af de svære spørgsmål. Kan vi sige noget om, hvem der vil blive ramt ud fra genetik?
Der foregår rigtig meget forskning omkring dette, bl.a. på Island hos deCode, men endnu ved vi meget lidt.
Noget af det seneste, jeg har set, er, at der tilsyneladende er en vis polymorfisme – variation i generne i det enzym, som virus binder til, ACE2. Et relativt nyopdaget enzym, der bl.a. påvirker vores blodtryk. Og det kan i nogen grad forklare, hvorfor nogen bliver mere syge.
Desværre har vi ikke rigtig data, der kan sige noget om, hvor udbredte disse mutationer er i forskellige lande. Det ville ellers være helt fantastisk interessant.
Når vi taler genetik, er det også værd at hæfte sig ved, at kvinder rammes mildere end mænd. Det kan bl.a. forklares ved, at kvindernes ekstra X kromosom betyder noget for immunforsvaret. Bl.a. producerer de flere antistoffer, ligesom de har et andet interleukin-6 respons, der er vigtigt i forhold til cytokinstormen. Men der er stadig mange huller i vores viden om samspillet mellem genetik og sygdom.
Har du spørgsmål?
Jeg håber, at du har fået svar på nogle af de spørgsmål, som du har tumlet med omkring COVID-19. Ellers er jeg altid til at nå, skulle du brænde inde med flere.
Illustration: Creative Commons.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her