ROYALT // KOMMENTAR – Danmark er et konstitutionelt monarki. Det er et faktum, og et stort flertal af danskerne er glade for systemet. Samtidig har store dele af befolkningen et umætteligt behov for sladder om medlemmerne af den kongelige familie. Fint nok, når det gælder uskyldige historier om nuttede prinser og prinsesser samt kjoler, skrud og fester. Men skylder vi egentlig ikke dronningen at lade hendes ægteskab og hendes mands mentale tilstand være i fred? I al respekt.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
De danske mediebrugeres umættelige blodtørst, når det gælder kongefamilien, slog ud big time i går, da hoffet, under pres fra en tidligere historie i sladderbladet Tæt På, udsendte en pressemeddelelse og via sin kommunikationschef gav et eksklusivt interview til B.T., begge om samme emne: at prins Henrik til sin tid vil begraves et andet sted i Danmark end i Bjørn Nørgaards dobbelte sarkofag ved siden af dronning Margrethe.
Ærlig talt – nu det altid fremhæves, hvor meget danskerne elsker og ikke mindst respekterer dronning Margrethe – hvad med at lade dette spørgsmål ligge om ikke andet i de kommende uger?
Det er, hvad det er. Det er, som hoffets kommunikationschef, Lene Balleby, siger til B.T., ”ingen hemmelighed, at prinsen i mange år har været utilfreds med sin rolle og den titel, han er blevet tildelt i det danske monarki. Den utilfredshed har i de senere år fyldt mere og mere.
For prinsen er beslutningen om ikke at lade sig begrave ved siden af dronningen den naturlige konsekvens af, at han ikke er blevet ligeværdigt behandlet i forhold til sin ægtefælle – ved ikke at få den titel og funktion, som han har ønsket.”
Balleby bemærker herudover fuldstændig korrekt også, at regentparret har udført et fælles virke i over 50 år, og at ”dronningen vil fortsat bisættes under sarkofagen. Uadskilleligt herfra er også ægteskabet med prinsen. Og det er meget vigtigt: Regentparrets professionelle virke og deres ægteskab er to forskellige ting.”
Man kunne – uanset at agurketiden knap er overstået – naturligvis ikke i sine vildeste drømme tro, at kongehusets meldinger ville blive respekteret som det, de er: en officiel meddelelse om en dybest set privat sag.
Det er utopisk med medier, der altid vil have mere, og med den uendelige række af såkaldte eksperter udi kongehuset, der altid står klar med en ny mening forklædt som analyse eller indsigt – og som også stillede op torsdag aften. Og det gjorde de uanset, at beslutningen om hvor og under hvilke omstændigheder ethvert menneske ønsker at blive begravet, må være noget af det mest personlige, man kan forestille sig.
Og så meget desto mere i prins Henriks tilfælde, idet han som bekendt har frasagt sig rollen som prinsgemal og i øvrigt ikke spiller nogen konstitutionel rolle i det danske monarki. Den vigtige person er og bliver dronningen, der fortsat skal begraves i Skt. Birgittes Kapel i Roskilde Domkirke som planlagt.
Hvis man respekterer dronningen, kunne man overveje privatlivets fred
Men ærlig talt – nu det altid fremhæves, hvor meget danskerne elsker og ikke mindst respekterer dronning Margrethe – hvad med at lade dette spørgsmål ligge om ikke andet i de kommende uger, når alle medier har fået deres skålpund kød og fået boostet deres læsertal torsdag aften og hen over weekenden?
For tag endelig ikke fejl; på samtlige medier lå historierne om ”den bitre og vrede prins Henrik, der straffer og miskrediterer dronningen og sin familie” (Politiken), manden der nu ”kaster en skygge over hele sit liv” (Ekstrabladet) i toppen over mest læste historier på nettet.
B.T. takkede kongehuset for at have fået det eksklusive interview med Lene Balleby, ved at gå ”all in” og bringe følgende historier samtidig på sin netforside:
”Utilfreds prins Henrik vil ikke begraves sammen med dronning Margrethe”, Morten Grunvald: Henrik kan også donere sin krop til Panum Instituttet”, Asger Aamund: Det har dronningen ikke fortjent,” ”Se hele listen: Her har prins Henrik OGSÅ været utilfreds,” ”Rasende Jim Lyngvild om Henriks chok-beslutning: Frasig dig din apanage”, ”Kongehusekspert: Nu har vi fået bekræftet, at der er en konflikt mellem dronningen og hendes mand”, ”Rørt Hilda Heick om prins Henriks chok-besked: Han virker som en meget bitter mand.”
At royale B.T. giver den fuld skrue, kan næppe chokere. Heller ikke, at søsteravisen Berlingske lod kommentator Søren Hviid Petersen tale salvelsesfyldt om ”fornærmelse mod hans hustru og hans børns moder” og at noget er ”rav ruskende galt i den kongelige familie”, hvilket vist er et kraftudtryk, som enhver tante accepterer.
Hvis vi faktisk har at gøre med en utilregnelig person, så meget mere grund til ikke at skrive en linje. Det er det mindste hensyn, man kan kræve overfor et menneske, der ikke er ved sine fulde fem
Men at det i egen selvforståelse så sobre og ikke mindst mildt intellektuelle Politiken skraber bunden ved at kaste sig ud i en regulær verbal afklapsning efterfulgt af en egentlig lægelig spekulation om prins Henriks mentale velbefindende er mere overraskende. Men som avisens navneredaktør skriver, så er prins Henriks ”surhed” ”uhørt”, og ”man kan ikke undslå sig for at tænke, at den 83-årige prins både er en bitter, vred – og måske utilregnelig og syg gammel mand.”
Ærlig talt. Hvis man for et øjeblik antog, at navneredaktøren havde ret i, at vi faktisk har at gøre med en utilregnelig person, så meget mere grund til ikke at skrive en linje. Det er det mindste hensyn, man kan kræve overfor et menneske, der ikke er ved sine fulde fem.
Imidlertid er Politikens hypotetiske formuleringer spekulative. Ikke mange tror for alvor, at Henrik er gået fra forstanden.
Næh, snarere ser vi for 117. gang folkedybets uendelige lyst til at sparke på en mand, der har gjort sit i årtier, men som på sine gamle dage har fået nok af det, han har set som en manglende anerkendelse fra sit nye fædreland.
Endelig kan enhver selvudråbt mediepersonlighed fra B- og C-listen selvsagt anvende sociale medier til at skrabe bunden helt uden hæmninger. For på ens egen væg kan enhver verbal skraldespand frit smides ud i den digitale luft, hvorefter borgerne kaster sig over den og papirmedierne med glæde samler op og høster klik.
Når den kortsigtede og triste mudderkastning er forbi kunne man til gengæld med fordel tænke lidt over, hvad prinsens udmelding egentlig betyder for dronning Margrethe på langt sigt.
Såvel MetroXPress som tabloidaviserne skyndte sig således at citere Jim Lyngvild, der på sin Facebook-side følte sig kaldet til at begå en video ledsaget af skønord som ”NU får jeg lyst til at sparke prins Henrik i røven! Gamle idiot… fyr ham ud af landet!’ … frasig dig din apanage, dit gamle røvhul.”
Ligesom Politiken synes Lyngvild også lige, at han skal spekulere over Henriks mentale kapacitet: ”Det kan godt være, manden er ved at blive en smule dement eller tosset. Men det her vil jeg ikke finde mig i,” lyder det pompøst fra Lyngvild, hvis udgydelser den kongelige familie nok er ret ligeglade med.
Til gengæld kan han være ufattelig tilfreds over sit nedrige angreb, for blot få timer efter, at videofilmen var lagt ud – og linket til i alverdens medier, hvilket jeg har valgt ikke at gøre her – havde over 150.000 danskere (glade må man formode) set med.
Men når nu den kortsigtede og triste mudderkastning er forbi – for jovist, der kommer altid en ny shitstorm og nogle nye ofre, selvom de kongelige konstant befinder sig i skudlinjen – kunne man til gengæld med fordel tænke lidt over, hvad prinsens udmelding egentlig betyder for dronning Margrethe på langt sigt.
Det slog mig den vintermorgen, da dronningen kørte til nytårskur på Christiansborg i sin guldkaret, alene for første gang. I pels, med hvidt hår – og måske sneede det lidt? Hun var på sin vis den danske Virgin Queen. Ophøjet på en helt ny måde
Og her tænker jeg ikke over, hvad udmeldingen kan betyde for monarken som hustru eller menneske, men på det eneste, der vedrører mig som dansker: eftermælet, institutionen, monarkiet.
Og her er det muligt, at episoden på længere sigt vil styrke dronningens eftermæle som en ægte og stolt heltinde, der med tiden vil komme til at ligge ensom i sin sarkofag som en royal legende, der tjente Danmark og danskerne.
Som en god ven af mig, der bor lige op og ned ad Amalienborg, skrev til mig i går:
”Det slog mig den vintermorgen, da dronningen kørte til nytårskur på Christiansborg i sin guldkaret, alene for første gang. I pels, med hvidt hår – og måske sneede det lidt? Hun var på sin vis den danske Virgin Queen. Ophøjet på en helt ny måde.”
Læs mere af Annegrethe Rasmussen her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
